Jorden rundt på 80 minutter
2. Sal - Etnografisk samling
Danmarks historie er også fortællingen om et lille land, der har fundet sin plads i en stor, mangfoldig verden. Vi rejste ud og tog verdenen med hjem – og så kom verden til os.
Eventyrere og videnskabsfolk har samlet skatte, der åbner vinduer til fjerne tider og steder. Særligt i 1800-tallet, da Danmarks landegrænser skrumpede, rejste danskerne længere væk end nogensinde før, og deres opdagelser kan nu opleves i udstillingerne "Etnografisk Samling" og "Jordens Folk". Her møder du kulturer og genstande fra Nordamerika, Syd- og Mellemamerika, Afrika, Asien, Oceanien og Arktis.
Highlights i Etnografisk Samling
1.
Kjersmeier åbnede Europas øjne for afrikansk kunst
Afrika har ikke bare souvenirs, men imponerende kunst. Det lyder åbenlyst i dag, men i 1933 var det alt andet end det. Det var Carl Kjersmeier med til at ændre. Hans samling af afrikansk kunst tiltrak kunstnere fra Europa og USA. De så blandt andet denne skammel fra Luba-folket i Congo ud. Kom og se, hvad der åbnede deres øjne.
Luba-skammel indkøbt af Carl Kjersmeier i 1930erne
2.
Hudoq-maske med næsehornsfuglefjer
Heldigvis kom lægen hjem igen med hovedet i behold
Borneo var berygtet for sine hovedjægere og deres giftige pile. Alligevel førte skæbnen den danske læge Paul Toussieng til den luftfugtige ø i 1922. Heldigvis blev han venner med lokalbefolkningen og beholdt hovedet. Han hjembragte bl.a. denne Hudoq-maske, der er prydet med næsehornsfuglefjer. Masken brugte dayakkerne i høstritualer.
Hudoq-maske med næsehornsfuglefjer
Billedgalleri
1 / 2
En Otoe-høvding i Washington D.C.
I 1820 rejste høvdingen Chou-Man-i-Case til Washington D.C. for at møde den amerikanske præsident og sikre en fredsaftale for Otoe-folket. Under besøget modtog han en fredsmedalje, og han fik malet sit portræt af Charles Bird King.
2 / 2
Kendt for sit mod og sin visdom
Om halsen bærer Chou-Man- i Case grizzlybjørnens kløer og hans hovedprydelse er pyntet med farvede hestehår og slebne bisonhorn. Hovedprydelsen overrakte han til den amerikanske præsident som en respektfuld gestus.
4.
Middelklassens fremgang, blev samuraiens nedgang
Samuraien var altid blevet mødt med dybe buk. For i århundreder havde samuraierne afgjort magtbalancen på slagmarken med sit sværd. Men i 1800-tallet brød de gamle hierarkier sammen. I stedet steg håndværkere og købmænd i social status og skabte en blomstrende kultur og forretninger. Nu måtte en samurai står dér med bøjet nakke måske i en rustning som denne, uden penge og ære, og bede om endnu et lån hos købmanden.
6.
Fjendens hoveder skulle dingle fra denne krigsdragt
“Guldkysten” var grufuld i 17- og 1800-tallet. Her købte danskerne slaver af de lokale. Den sidste guvernør i Ghana, Edward Carstensen, indsamlede denne hærførerdragt fra Assante-folket. De magiske genstande på dragten skulle beskytte bæreren i kamp. Oprindeligt, skriver Carstensen, skulle fjendernes hoveder hænge og dingle i dragten.
5.
Agners hjerte bankede for folket og høvdingens datter
Lægen Agner Møller åbnede sit hjerte for kulturen og folket på øen Nias. Her, vest for Sumatra, fik han arbejde. Han lærte det lokale sprog, studerede deres religion og giftede sig med en høvdingedatter. Du kan se et af hans indkøb: en stor træfigur kaldet ”adu horö”, der var skabt for at beskytte mod sygdom og ulykker.
Åbent i dag
10:00 - 17:00
Entrébillet
