Man - Søn10:00 - 17:00

Dagsbillet

Under 18 årGratis
Voksen140
Gruppe (10+ per.)125

Populære søgninger

Stemmer fra Kolonierne

1. sal - Rum 125-131

Tusindvis af afrikanere endte deres dage som slaver på danske sukkerplantager i Vestindien. Det er et mørkt kapitel i historien om Danmark som kolonimagt. Men det er langt fra hele historien...
Udstillingen ”Stemmer fra Kolonierne” handler om livet i de danske kolonier. Fra det sneklædte Grønland til den varme indiske kyst. Du møder nogle af de mennesker, som levede i og af kolonierne. 34 stemmer fortæller om livet i en dansk koloni. Det er den lille dreng Oly, som bliver revet ud af sin mors favn, Catharina, som forsøger at gå rettens vej mod seksuelle ovegreb og piskeslag, Hans Egedes møde med inuit og danske handlende, som må indsmigre sig hos Rajahen i Indien.
"Opsætningen [er] effektfuld og relevant ... sætter tanker og fantasien i sving."
Bent Blüdnikow
,
Historiker og journalist på Berlingske Tidende
Læs hele anmeldelsen
Nedslag i Danmarks kolonihistorie

1.

Der skal to til at handle

Kong Pobi er i krig med storriget Assante. Krigen handler om kontrollen over vejene, adgang til havet, til forterne og til at sælge slaver. Og krigen skaffer ham krigsfanger, som han sælger som slaver. Det danske fort Fredensborg ligger på Pobis jord, og han handler gerne med danskerne. De køber hans slaver og fragter dem til Dansk Vestindien til et hårdt liv i sukkerplantagerne.
Lerfigurerne er skabt af kunstnerne Marcelline Hounhouenou og Agathe Yaovi i 2017.
Oly blev aldrig voksen
1 / 3
Oly blev aldrig voksen
For Oly bliver taget til fange og gjort til slave, da han er 7-8 år gammel. Han fik aldrig den religiøse fest, mange vestafrikanske folk bruger til at markere overgangen fra barn til voksen. Dansedragten her fra 1800-tallet blev brugt af Pendefolket i Congo til overgangsritualer.
Fanget, fragtet og solgt
2 / 3
Fanget, fragtet og solgt
Oly bliver fragtet til St. Thomas i Dansk Vestindien på et skib, der stinker af sygdom og død. En tysk missionær køber den grådkvalte dreng, og tager ham med sig hjem til Tyskland.
Olys sidste rejse
3 / 3
Olys sidste rejse
I Tyskland lærer Oly om Kristus og frelsen. Men hvem skal frelse ham nu? Oly ligger i sengen. Feberen raser i den lille drengs krop. I febervildelsen vender Oly tilbage til sin landsby. Til sin mors og fars favn.
3

Dansk Vestindien i billeder

Fotografi af fire hvide kvinder iført festdragt fra Martinique.
Fotografi fra albummet "Vestindien. 1926 & 1939. 1955".
Dansk Vestindien anno 1917.
Akvarel, ca. 1847
Gadeparti af Kristianssted, St. Croix, Dansk Vestindien
Dansk Vestindien anno 1917.
Frenchmen's Bay, Skt. Thomas. Olie på lærred. Gave fra guvernør L. C. Helweg Larsen.
Dansk Vestindien anno 1917.
Allé af Areca- eller Kaalpalmen, St. Croix, Dansk Vestindien

4.

Slavepisk fra Vestindien

Ingen frihed, ingen rettigheder

Tårerne pisker ned ad kinderne. Anna Catherina opsøger sin mor, for hun er bange for herren i huset. Endnu en gang har Baron Lucas de Bretton forgrebet sig på hende, for det er vel Baronens ret. Anna Catherina prøver at gå rettens vej, men forgæves. En slave har ingen rettigheder.
Slavepisk fra Vestindien

5.

Nanna blev reddet af barnepigen

Længe har et oprør ulmet. En oktobernat i 1878 blusser det op. Arbejderne går op mod de hvide plantageejere på St. Croix. Lille Nanna Arendrup er 5 år, og datter af en plantageejer. Hun kan nok høre trommerne og lyden fra konkylierne, som arbejderne tuder i. De nærmer sig plantagen. Nannas sorte barnepige handler hurtigt. Hun gemmer Nanna under sengen. Om natten hamrer nogen vredt på døren, men de kommer ikke ind. Barnepigen lyver: “De hvide er flygtet”.
Indrammet fotografi af Nanna Arendrup
6

Den enes luksus, den andens slid

Dukke
Fiskekniv
Noget tredje
Dekoreret skål med motiv af Peter von Scholten
Sukkertang

7.

For kongen, Kristus og kistebunden

Mysteriet om nordboerne drev Hans Egede til Grønland i 1721. Ingen havde hørt fra det dansk-islandske folk siden 1410. Nordboerne skulle findes og genkristnes, for kongen ville have styr på riget og rigdommen. Men nordboerne var væk. I stedet mødte Hans Egede et andet folk, inuit. Det møde ændrede alt i Grønland. I dag, 300 år efter, ser vi stadig sporene af det møde, på godt og ondt, i stort og småt. De små perler i kvindernes nationaldragt kom første gang til landet med europæiske handlende, så hvor nogle ting blev afvist, lever andre videre i en ny grønlandsk historie.

8.

Danskerne smigrede og smurte Rajahen med eksotiske gaver

Silkestof, en hest, en elefant og et europæisk taffelur. Selvom briterne har overtaget magten, er det Rajahen, der skal smøres med gaver for at sikre den danske handelsstation. I Tranquebar og Serampore lever indiske handlende, fiskere og håndværkere side om side med danske embedsmænd og købmænd. I dag, flere hundreder år efter, står kolonibygninger tilbage som et minde om kulturmødet.
Portræt af Raja Serfoji II (1777-1832) skænket til kong Frederik VI (1768-1839). Foto: John Lee.

Åbent i dag
10:00 - 17:00


Entrébillet
  • Under 18 år
    Gratis
  • Voksen
    140
  • Gruppe (10+ per.)
    125

Billetten er gyldig i 1 år fra købsdato

Køb årskort
Få adgang til alle museets udstillinger og masser af fordele året rundt. Køb årskort
Se rundvisninger
Vælg imellem flere spændende rundvisninger og få adgang til alle museets udstillinger.Book rundvisning