1. og 2. sal - Rum 179-172, 271-273
Arktis er brutalt, bevægende og bidende kulde. Træd ind i inuits verden, hvor mennesker har tilpasset sig et liv på isen.
I århundreder har inuit læst isen, fanget sæler, holdt varmen i vand og lyst nattehimlen op med mobile lamper. Gå på opdagelse i verdens største samling af historier, opfindelser og genstande fra det kolde nord.
Arktis’ opdagelser og opfindelser
1.
Et spring for livet i tarmdragten
Hvalen kæmper. Fangeren balancerer på bådens kant med spyddet i et fast greb. Han venter. På det helt rigtige tidspunkt skal han springe over på hvalen og stikke lansen lige ned i åndehullet.
Fangeren skal passe på. Hvis hvalen ikke slår ham ihjel, gør det iskolde vand. Derfor har han taget en springdragt på, en tørdragt af tarm, tætnet med spæk. Og med en smule luft indeni kan den holde ham flydende, tør og varm i de iskolde bølger.
Billedgalleri
1 / 3
Magi og mors kærlighed
Moren har udvalgt 80 amuletter til dragten. Hvert af dem for at påkalde bestemte dyrekræfter og ånder, som kunne beskytte hendes 5-årige Arsulik Tertâq.
2 / 3
Dyrenes kræfter og evner
Stærk som isbjørnen. Et skarpt blik som ravnen. Hvert dyr havde unikke evner. Og ved at fæstne en amulet på Tertâqs skinddragt kunne dyrets kræfter hjælpe ham gennem livet.
3 / 3
Han købte den for en lok af sit hår
Knud Rasmussen købte dragten i 1923. Fordi han var europæer og inuit, kunne han begå sig i begge verdener. Af håret lavede inuitterne en amulet til Tertâq, der kunne hidkalde Knuds evner.
3.
Den lille heltinde på verdens længste slæderejse
Uden hende var Knud Rasmussen aldrig vendt hjem med verdens største samling fra Arktisk. Arnarulunnguaq, ”Den lille kvinde”, var et multitalent. Hun reparerede tøj, lavede mad, førte hundeslæden og kunne jagte og fiske. Hun var med til at sikre ekspeditionens overlevelse, da de rejste fra Grønland tværs hen over Canada og Alaska. 18.000 km. i alt på tre år.
Med i rejsegodset var helt ny viden. Nemlig at inuit, trods store afstande, var forbundet af fælles ophav, sprog, kultur og historier. En fortælling, som vil leve videre på vores pengesedler, når netop Arnarulunnguaq kommer på dem i 2028.
Arnarulunnguaq i pelsdragt, Blæsebælgen
4.
En ældre aivilingmio kvinde
Inuits verden er tatoveret i hendes ansigt
De første streger tatoveres, når hun er voksen. De næste, når hun bliver mor. Får hun 11 tatoveringer, er hun en vis kvinde. I 4.000 år har kvinder i Arktis fået tatoveringer i ansigtet for at tilkalde åndernes hjælp og dyrenes evner, og som fortællinger om ritualer og fællesskaber.
Den gamle skik har fået nyt liv i dag. Flere unge lader sig tatovere for netop at holde traditionerne og kulturen i hævd i et samfund, der skal genfinde sig selv efter århundreders kolonisering.
En ældre aivilingmio kvinde
Åbent i dag
10:00 - 17:00
Knud havde ikke klaret sig uden hende
Arnarulunnguaq, ”Den lille kvinde”, var et multitalent. Hun reparerede tøj, lavede mad, førte hundeslæden og kunne jage og fiske. Hun var med til at sikre Knud Rasmussens og ekspeditionens overlevelse, da de rejste fra Grønland tværs hen over Canada og Alaska. Uden hende var Rasmussen aldrig vendt hjem med verdens største samling fra Arktisk.
