Jul i København: Drøm jer væk i julefred på Nationalmuseet
Leder I efter juleaktiviteter i København?
På Nationalmuseet kan I opleve juleudstillingen Drømmen om julefred. Her kan I sætte jer til julebordet i 1976, sende en fredsdue og lave en sneengel i en stille vinterskov. Udstillingen kan ses fra 12. november 2026 til 3. januar 2027, og børn under 18 år kommer gratis ind.
Hvad kan man opleve i juleudstillingen Drømmen om julefred? Drømmen om julefred handler om ønsket om fred, både freden på slagmarken og freden rundt om julebordet. Udstillingen ligger i stuen og består af tre juleuniverser, som I kan se, høre og røre:
- Julefred i familien: Gå fra en dagligstue i 1976 til en i 2026, sæt jer til julemiddagen, og spil et af familiemedlemmerne. Hvad er der sket med julen på 50 år?
- Julefred i historien: Åbn adventslågerne i en kæmpe julekalender. De mindste kan kravle ind i nissehulen, mens de større børn kan læse en interaktiv tegneserie om julefreden under 1. verdenskrig. Den jul udvekslede soldaterne gaver og spillede fodbold mellem skyttegravene.
- Julefred i vinterskoven: Find dyrespor, lav en sneengel, og lyt til fodtrin i sneen, mens himlen skifter fra lyserød morgen til blå skumring.
Ude i forhallen er der også gratis klippe-klistre for børn, og I kan varme jer med gløgg og godter oppe i Café Daisy.
Juleaktiviteter i København for hele familien
Udover udstillingen har Nationalmuseet to juleomvisninger i weekenderne fra 14. november til 27. december. Begge skal bookes på forhånd.
- Alletiders jul (lørdag og søndag kl. 12.30): Følg julen gennem pyntede opstillinger fra vikingernes jól over dengang Nis blev til nisse til det første juletræ, som blev tændt i København i 1811.
- Jul i en klunketid (lørdag og søndag kl. 11.00, 12.30 og 14.00): Træd ind i familien Christensens pragtstuer i Klunkehjemmet, og følg juleaftenen fra kokkepigens køkken til risalamanden. Omvisningen er ikke for børn under 6 år.
- Alletiders julRundvisningSærlig tilmelding14. nov. - 27. dec.Weekender:kl. 12:30 - 13:30RundvisningSærlig tilmeldingJulen er en ældgammel fest. På denne rundvisning foldes julens lange fortælling ud gennem en række pyntede juletableauer – fra vikingernes hedenske Jól til den jul, vi kender i dag.

- Jul i en klunketidRundvisningSærlig tilmelding14. nov. - 27. dec.Weekender:Kl. 11:00 - 12:00Kl. 12:30 - 13:30Kl. 14:00 - 15:00RundvisningSærlig tilmeldingTræd ind i en juleoplevelse fra en svunden tid. Besøg familien Christensen i slutningen af 1800-tallet og oplev borgerskabets jul i Klunkehjemmet.

Juleaktiviteter for voksne: Fra julefrokost til julefred
Udover de mange familievenlige aktiviteter, er Nationalmuseet en oplagt juleaktivitet for voksne, der gerne vil have lidt kloge kalorier mellem julefrokosterne. Sammenlign din egen barndomsjul med dagligstuen fra 1976 i juleudstillingen 'Drømmen om julefred'. Oplev derefter rundvisningen i Klunkehjemmet 'Jul i en klunketid' (husk at booke denne på forhånd), og se et hjem, der har stået næsten uændret i over 100 år. Slut af med vikingeguldet i Roldskatten, som kan ses til slutningen af december, og gå på jagt efter historisk julepynt i museumsbutikken.