Populære søgninger

Alletiders jul

Rundvisning
Særlig tilmelding
13. nov. 2026—26. dec. 2026

Julen er en ældgammel fest, der ikke altid har set ud, som den gør i dag.

På rundvisningen foldes julens lange fortælling ud gennem en række pyntede juletableauer – fra vikingernes hedenske Jól til den jul, vi kender i dag. Du kommer tæt på julens gamle traditioner og glemte skikke. Her venter et sulemadsbord fra 1600-tallet, en juleseng og bondens stue, hvor julens forberedelser blev styret af magiske ritualer. Du hører om det første juletræ i Danmark og om gårdboen Nis – det temperamentsfulde væsen, der endte som vores elskede julenisse.

Nedenfor kan du læse mere om, hvad du kan opleve på rundvisningen.

Praktisk information

  • Du kan tage på rundvisning hver lørdag og søndag fra den 14. november til d. 27. december i tidsrummet kl. 12.30-13:30.
  • Vi mødes i forhallen på Nationalmuseet.
  • Bemærk, at en almindelig entrébillet til museet er påkrævet for at kunne tilkøbe rundvisningen.

Foto: Kasper Witte

1.

Jól i vikingetiden

En kvinde i prægtige klæder hæver sit drikkehorn i en skål. Vikingerne fejrede nemlig ikke jul, de drak Jól. Jól har formodentlig været en række årstidsfester, hvor vikingerne, i den mørkeste tid på året, ofrede til deres guder og skålede i store mængder af øl. Måske var Jól til ære for året, der gik og det nye år på vej med ønsker om frugtbarhed.

2.

Sulemad og overnattende gæster fra himmeriget

Vi besøger blandt andet en velstående købmandsfamilie i juledagene i år 1600. I stuen er der dækket op med sulemad og pebernødder. Sengen er redt, for i løbet af natten kunne det ske, at Jesus eller englene gik til ro i familiens stue.

3.

Alle julens vigtige gøremål

I 1700-tallets bondestue oplever vi alle de gøremål, der var på gården i julen. Der skulle vaskes, bages, laves mad og ikke mindst brygges øl. Der måtte ikke mangle mad i julen og alle spiste, som gjaldt det deres liv. Og det gjorde det måske. For man troede, at den der først stoppede med at spise, ville dø først.
Helligtrekongersdag. Jan Steen, Nasjonalmuseet

4.

Nisse. Julius Holck, Nasjonalbibliotekets Bildesamling

Da Nis blev til nissen

Der var gang i alverdens væsener i juledagene. Nissen skulle have sin grød med en ordentlig smørklat, så han ikke drillede eller tog livet af gårdens dyr. I får historien om Nis, den lillebitte mand, som er forfader til alle vores julenisser.
Nisse. Julius Holck, Nasjonalbibliotekets Bildesamling

5.

Danmarks første juletræ

Det første juletræ i København blev tændt i 1811. Det var en sensation, og københavnerne stimlede sammen for at kigge ind ad vinduerne til stuen med det pyntede træ. Alligevel gik der mange år før juletræet blev allemandseje og kom ind i vores stuer. Det var først fra 1900. Under jeres besøg ser i, hvordan en fin borgerfamilie pyntede deres juletræ i 1820.
Viggo Johansen

Det sker også

Se kalender

Se hele udvalget af rundvisninger