Kast dig ud i eventyret som en ægte opdagelsesrejsende. I udstillingen Ukendt Land kan børn og voksne i dette spil prøve kræfter med ekspeditionens gåder.
Tag familien med på ekspedition og gå i fodsporene på Carsten Niebuhr gennem spillet ‘Nøglen til det ukendte’. Har I det, der skal til for at løse fortidens mysterier?
Undervejs venter opgaver og mysterier fra ekspeditionen. Afkod hieroglyffer, mål en pyramide med Niebuhrs instrument, find en skjult autograf i Persepolis og opdag, hvordan ekspeditionens fund blev undersøgt og konserveret.
I en kiste fra rejsen gemmer der sig en djinn – en gammel ånd, som i århundreder har ventet på at blive befriet. Kun ved at knække ekspeditionens gåder kan den sættes fri.
Anbefales fra 8 år.

Praktisk information
Sådan spiller du spillet: I udstillingen Ukendt Land tager man en interaktiv nøgle, som man scanner forskellige stationer med. Spillet tæller ikke points – du drives frem af din nysgerrighed. Gennemfør de stop, du har lyst til, og sæt djinnen fri ved sidste stop. Nøglen afleveres senere inde i ustillingen.
Anbefalet alder: Spillet kan spilles på to niveauer, hhv. for unge og for børn fra ca. 8 år (og deres eventyrlystne voksne)