Rejs med Puk Damsgård og Simon Jul i fodsporene på landmåleren Carsten Niebuhr.
Oplev en helt enestående samtale med tidligere mellemøstkorrespondent Puk Damsgård og komiker og podcastvært Simon Jul. De to er gamle rejsekammerater, og denne aften tager de os med til Mellemøsten i fodsporene på Carsten Niebuhr – landmåleren og eneste overlevende fra den kongelige danske ekspedition til "Det Lykkelige Arabien" i 1700-tallet. En rejse, som Puk Damsgård selv foretog og beskrev i rejsebogen 'Arabica' (2023).
Praktisk information
Foredraget afholdes: På Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København.
Tid og dato: Torsdag d. 27. august 2026 kl. 19:00-21:00 (inkl. pause). Dørene åbner 17.30. Adgang til udstillingen Ukendt Land fra kl. 17.30-18.45. Adgang til foredragssalen fra kl. 18.30.
Pris: Almindelig billet koster 295 kr., som årskortholder kan du købe adgang til 245 kr. Billetten giver dig adgang til museet hele dagen.
Generelt om 'Torsdage i Ukendt Land':
Med afsæt i Nationalmuseets ekspeditionsudstilling Ukendt Land møder du forskere og eventyrere, der bringer historiens opdagelser til live på scenen. Det handler om mod og modstand, videnskab og vilje, overlevelse og overskridelser, kulturmøder og konsekvenser.


