Vift og dans eller mist hovedet
Du ankommer i en festpyntet dansesal timerne før et maskebal til ære for kongeparret. Danselærer Antoine tager imod dig. Han lærer dig tidens dansetrin og viser dig et hemmeligt kodesprog med en vifte. Du mister dit hoved, hvis du sender en besked til den forkerte. Klarer du den? Vi lover dig pralende pragt, nye dansetrin, og du får også et nyt tavst sprog, som ingen kender længere.
Praktisk information
- Dato: 'Turen går til 1770: Maskebal og kodesprog' er åben følgende dage: XXX
- Tid: Museet er åbent kl. 10-17. Aktiviteterne er åbne kl. 10.30-16.30
- Sted: Nationalmuseet i København
- Pris for entré: En entrébillet koster 140 kr. Børn under 18 år har gratis entré
- Pris for aktiviteter: Et oplevelseskort giver adgang til aktiviteterne. Et oplevelseskort med fem stempler koster 100 kr. En aktivitet koster ét stempel. Uden et oplevelseskort koster en aktivitet 30 kr.
- Aktiviteterne: Denne tidsalder har en styret aktivitet, hvor man skal løse en udfordring (bookes med timeslot ved ankomst til museet). Herefter kan familien blive i tidsalderen og fordybe sig i en ustyret aktivitet i eget tempo (koster ikke et ekstra stempel). I kan også gå tilbage til ankomsthallen og booke en ny rejse til en anden tid
Rejs tilbage i tiden
1.
I ankomsthallen starter eventyret
Her får du et glimt af de mange udfordringer i fortiden, før du booker din første tidsrejse. Værterne guider dig sikkert til den rigtige tid – og pludselig står du ansigt til ansigt med mennesker fra fortiden. Kan du dyste som en viking? Tør du smage bondens mad uden at lave grimasser? Eller sniger du dig udenom en streng lærer i klasselokalet?

Det er ingen chartertur!
2.

Udfordringer med fnis og fare
Kan du løbe fra ballade i baggården, og kan du få ram på byttet i stenalderen? Kan du stå helt stille, mens heksen hvisker sine forbudte hemmeligheder? Hver rejse kræver mod, nysgerrighed og lidt snilde. Til gengæld lover vi masser af grin, vilde oplevelser og historier, I aldrig glemmer, når I kaster jer ud i eventyret sammen som familie.

Mad og drikke
3.
Fællesspisning for fortidens helte
Når energien skal op igen, er der noget for store og små tidsrejsende. Glassalen på museet er forvandlet til en skov, hvor Restaurant Smör serverer en lækker skål suppe, æblemost m.m. Sæt jer til rette ved bondens langbord og nyd maden til lyden af skovens fuglesang. Medbragt mad kan nydes i vores frokostrum.
