Forløb

Rig for enhver pris

Mission Verden i forandring

Hvad vil du gøre for fællesskabet?
Godt at vide inden jeres besøg
Elever og lærere har gratis adgang
Det gælder også for elever over 18 år. Og så gælder det kun i forbindelse med undervisning.Adgangsforhold for kørestole
Museet har ramper og elevatorer, og der er kørestole tilgængelige.Anbefalinger
Vi anbefaler, at I minimum er 2 voksne sammen med klassen.Brug garderoben
Tasker større end et A4-ark og med en tykkelse over 10 cm må ikke medbringes i museets udstilling. Overtøj og tasker kan I placere i børneområdets garderobe. I kan få udleveret en nøgle til et garderobeskab i Informationen eller hos museumsværterne. Der er ét aflåseligt skab til hver klasse.I kan betale med kontant, kort, EAN-nummer mm.
I Nationalmuseets information kan du betale før undervisningens start. Du kan betale kontant, med VISA/Dankort, med skolens EAN-nummer, eller vi kan eftersende en faktura.Mødested fremgår af din bekræftelse
Hvis du har bestilt undervisning, vil mødested fremgå af din bekræftelse. Kommer du med en skoleklasse, skal du henvende dig i museets information, både hvis du har bestilt undervisning eller kommer på egen hånd. På det aftalte tidspunkt for undervisning skal I stå klar på det sted, som er aftalt med information. Guiden møder jer her. Mød op i god tid, da der ofte er kø i informationen. Har du bestilt plads i Børnenes Museum, skal I gå direkte til Børnenes Museum når I har lagt overtøj og tasker.Kameraer og mobiltelefoner
Fotografer gerne jeres besøg. Ved filmoptagelser skal I spørge guiden om lov først. I må gerne medbringe mobiltelefoner, men de skal være slukkede eller på lydløs i løbet af undervisningsforløbet. I nogle forløb for de ældre klasser og ungdomsuddannelser beder vi endda de studerende om at bruge deres mobiler.Mad og drikke
Mad, slik og drikkevarer er ikke tilladt i museets udstillinger. I børneområdet findes en spisestue med plads til ca. 100 personer. Her kan I spise jeres medbragte mad og drikke. Når vejret tillader det, er det også muligt at spise på forpladsen. Det er ikke muligt at reservere plads i spisestuen.Afbestilling
Hvis I bliver forhindret i jeres besøg, skal det bestilte undervisningsforløb aflyses hurtigst muligt og senest to hverdage inden det bestilte forløb. Ved senere afbud eller manglende fremmøde sender vi en regning på det fulde beløb.Børn under 18 år skal være i følgeskab med voksne
Museets guider med grupper har forrang i udstillingerne, og der kan være ventetid. I udstillingerne beder vi dig som klassens lærer om at sørge for, at eleverne holder ind- og udgange fri for passage og tager hensyn til andre gæster, da der er mange snævre rum. Får I brug for hjælp og vejledning undervejs, så spørg endelig vores personale.



