- MålgruppeSTX og HHX
- Varighed60 minutter
- Max antal deltagere32 (inkl. lærere)
- Pris700 kr.
Hvad hvis jeg viste dig, hvordan du kunne blive rig hurtigt...
Gennem historien har mennesker tjent formuer på andres bekostning. Nogle vidste godt, hvad de gjorde. Andre så en anden vej. Og nogle fortalte sig selv, at de ikke havde noget valg.
Du er udvalgt til en mission. Du får en pose penge og en chance for at fordoble dem. Men undervejs møder du dilemmaer. Du kan vælge den sikre vej. Eller den skrupelløse vej der giver mere. Meget mere.
Din gruppe bliver sendt til en periode i historien, hvor grådighed og magt gik hånd i hånd. I finder beviser i udstillingen og stilles over for valg, som rigtige mennesker engang stod overfor. Hvad ville de vinde? Og hvad var prisen?
Når alle grupper er tilbage mødes I. Hver gruppe har en historie og en formue. Men hvem tjente mest? Og hvem kan leve med, hvordan de tjente dem?
Der er ingen forkerte valg. Kun konsekvenser.
