- Målgruppe7. - 10. klasse og ungdomsuddannelser
- Varighed2 timer (2 forløb af 1 times varighed)
- FagDansk, historie, samfundsfag
- Max antal deltagere30 personer, inkl. lærere (gruppen skal på forhånd være inddelt i max 15 personer pr. hold)
- Pris1.200 kr. (700 kr. ved max. 15 elever/lærere)
- Yderligere informationVed klasser over 30 personer inkl. lærer kan ekstra hold bestilles til 500 kr.
- Yderligere informationDer er ikke elevator op til lejligheden og der er desværre ikke adgang med kørestol.
Gå på opdagelse i borgerskabets liv i slutningen af 1800-tallet i Klunkehjemmet.
Træd ind i tidslommen og få et unikt indblik i borgerskabets liv omkring år 1900. Her boede grosserer Rudolph Christensen og hans familie, og lejligheden står næsten fuldstændig uændret – lige fra stuernes møbler, nips og draperede gardiner til det topmoderne træk-og-slip-toilet.
2.
Kniplinger, klunker og krisetid
Det ligger i tidsånden, at hjemmet er en hule, der forskanser familien mod omverden. 1800-tallet har nemlig været prøvelsernes århundrede med krige, statsbankerot og det svigende nederlag til Tyskland i 1864. Danmark er forvandlet til en småstat. Devisen bliver, hvad udadtil tabes skal indadtil vindes. Her i salonen modtager familien, venner, forretningsforbindelser og nu dig.

3.

Klunkehjemmet er Bo Bedre i 1800-tallet
Grosserer Rudolph Christensen flytter ind på 2. sal med sin hustru og deres tre børn. Med mange penge på lommen og store armbevægelser hyrer de tidens bedste dekoratører og indretningsarkitekter. Resultatet er en herskabslejligheden efter tidens højeste mode i slutningen af 1800-tallet. I dag er alt inventaret stadig intakt, så du kan træde ind i denne fornemme tidslomme.


