Populære søgninger

Lokaleleje for private

Privatfest i historiske rammer

Afhold bryllup, fødselsdag, konfirmation, jubilæum eller anden familiefest på Nationalmuseet.

Mere end et festlokale

På Nationalmuseet København fejrer I livets store øjeblikke midt i 9.000 års danmarkshistorie. Her danner kulturarven bagtæppe for jeres bryllup, fødselsdag, konfirmation eller næste store fest. Med historiske omgivelser, professionelle faciliteter og en central placering får I de perfekte betingelser for en uforglemmelig dag. Vi sørger for planlægning, afvikling og logistik, så I kan læne jer tilbage og nyde dagen sammen med dem, I holder af.

Mad og drikke

Til jeres arrangement står Madkastellet for forplejningen. De driver også den anmelderroste Café Daisy på Nationalmuseet København og sørger for mad og drikke, der passer til jeres fest.

Se vores katalog med Madkastellets forplejningspakker her:

Bemærk, at det ikke er muligt at benytte ekstern catering eller at medbringe egen forplejning.

Bryllup på Nationalmuseet

Overvejer I at holde jeres bryllup på Nationalmuseet København? Her kan I blive viet, holde reception og samle familie og venner til middag og fest – med mulighed for at feste helt frem til kl. 4 om natten. Find inspiration til lokaler, forplejning og muligheder i vores bryllupskatalog, og se priserne for jeres store dag:

Skal vi finde den rette løsning til dig?

Skriv eller ring, hvis du har nogle spørgsmål.

Praktisk information til dit arrangement

Overvejer du at holde dit næste arrangement på Nationalmuseet? Her finder du praktisk information om alt fra udstillingsadgang og parkering til ankomst og betaling.

Udstillingsadgang

Når du lejer lokaler på Nationalmuseet København, har du og dine gæster gratis adgang til museets udstillinger under arrangementet. I museets åbningstid kl. 10–17 kan I frit bevæge jer rundt på museet. I skal blot bære et synligt adgangsmærke, så vores personale kan se, at I har adgang.

Uden for museets åbningstid kan vi åbne en udstilling eksklusivt for jer. Det er inkluderet i lokalelejen – giv os blot besked på forhånd, hvis du ønsker det.

Ønsker du at åbne yderligere udstillinger eksklusivt, kan det tilkøbes for 1.500 kr. pr. udstilling.

Parkering

Blot fem minutters gang fra Nationalmuseet finder du det fuldautomatiske parkeringsanlæg under BLOX.

Du kører nemt til anlægget fra Christians Brygge (Ring 2) og slipper for at køre rundt i byen på jagt efter en ledig plads. Din bil parkeres automatisk under jorden, så du undgår både parkeringsbøder og besværet med at finde en plads.

Offentlig transport

Nationalmuseet København ligger centralt i hjertet af København og er nemt at nå med offentlig transport.

Metro: Gammel Strand Metrostation ligger ca. 5 minutters gang fra museet.

Bus: Busserne 31, 37 og 2A stopper ved Stormbroen/Nationalmuseet, kun ca. 2 minutters gang fra museet.

Tog: Fra Københavns Hovedbanegård er der ca. 10 minutters gang til museet. Herfra kan du også tage metroen til Gammel Strand.

Ankomst til Nationalmuseet

Når du og dine gæster ankommer, står vi klar til at tage imod jer. Vi anbefaler, at du selv ankommer mindst 30 minutter før deltagerne, så du I har tid til at vende de sidste detaljer med os inden arrangementet begynder.

Vores museumspersonale tager imod dine gæster ved hovedindgangen og viser dem videre til det lokale, hvor mødet eller arrangementet finder sted.

Du kan også tilkøbe en særlig velkomst med eksempelvis lurblæsere, vikinger eller rød løber. Vi hjælper gerne med at finde den løsning, der passer til dit arrangement.

Nationalmuseets hovedindgang ligger på Ny Vestergade 10, 1471 København K.

Vis på Google Maps [indsæt knap med link: Nationalmuseet – Google Maps]

Betaling

Når du booker lokaler på Nationalmuseet, skal du ikke betale depositum. Lokalet er sikret, når kontrakten er underskrevet. Efter arrangementet sender vi en faktura med 30 dages betalingsfrist.

Kort over museet Vil du se, hvordan udlejningslokalerne er placeret i forhold til museets udstillinger, kan du downloade vores kort over museet her.

Hent kort [Indsæt boks med link: 72ee66875582f01d52d1659694eb93110cae0a5b.pdf]

Eksklusiv leje

Ønsker du, at dit arrangement står alene på museet, kan du tilkøbe eksklusiv leje. Det betyder, at der ikke afholdes andre eksterne arrangementer på Nationalmuseet under dit arrangement.

Eksklusiv leje kan tilkøbes til arrangementer uden for museets åbningstid kl. 10–17.

Læn jer tilbage og nyd dagen

Vi tager os af det praktiske, så du kan være til stede og give dine gæster din fulde opmærksomhed. Du skal blot læne dig tilbage og nyde arrangementet.

Vil du give dine gæster en ekstra oplevelse, kan du kombinere dit arrangement med en guidet tur gennem museets udstillinger.

Kontakt os

Vil du se lokalerne, høre mere om priserne eller sparre om mulighederne for dit arrangement? Du er altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper dig gerne med at finde den løsning, der passer til dine ønsker.

Lokaleoversigt

Festsalen

Festsalen er et smukt valg til middage, fester og receptioner. Med historiske søjler og unikke detaljer danner salen en elegant og festlig ramme om jeres dag. Kapacitet: Op til 200 personer. Lejepris: Fra 27.000 kr.
Festsalen

Forhallen

Forhallen er velegnet til middage, receptioner og større fester. Det smukke atrium med sit karakteriske glastag skaber en luftig og eksklusiv atmosfære. Kapacitet: Op til 400 personer. Lejepris: Fra 60.000 kr.
Forhallen