1700-tallet: Er Lene ’ondsindet’ eller ’afsindig’? Hun er fanget i dårekisten, mens myndighederne diskuterer

Den kolde vind siver ind ad sprækkerne mellem de fasttømrede træplanker. Lene Andersdatter ligger sammenkrøbet på en lille briks med et klæde over sig, og forsøger at holde varmen. Lene bliver holdt indespærret i en dårekiste ved Helsingør Hospital i december 1764. Kisten er lige præcis bred nok til at hun kan ligge derinde, men heller ikke bredere end det. Lene kan lige akkurat stå oprejst, men kan ikke bevæge sig rundt. Det er fuldstændigt ulideligt. Hun er bange. Skrækslagen. Aldrig har Lene følt sig så alene i verden. I dag besøger vi borgerne i Helsingør i 1700-tallet. Lene har overfaldet en kvinde i byen. Nu sidder hun i dårekisten, mens myndighederne diskuterer hvorvidt hun er ’ondsindet’ eller ’afsindig’. Hvad bliver Lenes skæbne? I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale.