1700-tallet: En konge har da ikke psykiske problemer

Jubel og glædesskrig gjalder mellem bygningerne i København. Overalt står glade borgere i gaderne. Det er d. 18. januar 1772. Alle vil have et glimt af kong Christian 7. i sin paradevogn. Seks prægtige heste fører den gennem byen omgivet af ridende hofmænd. Men Christian er bleg som et lig. Folk råber efter ham, vifter med lommetørklæder og hatte, og nogle kaster sig i eufori mod vognen. Alle er i ekstase. Bare ikke hovedpersonen selv. Ser man godt efter, så afslører Christians ansigt hans sande tilstand: Han er skrækslagen og angst. Tag med til hoffet hos kong Christian 7. i 1700-tallet. Efter en hård barndom præget af angst og urolighed har Christian endelig mødt en mand, der forstår ham. Men på én nat bliver han taget fra ham. Lyt med og hør om Christians forhold til livlægen Struensee, og hvordan han klarer sig, da forholdet bryder sammen. I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale. I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale.