Efter Københavns brand i 1795 havde flammerne fortæret 909 huse, og 6.000 af byens 100.000 indbyggere stod uden tag over hovedet. En af dem var skolelærerinden Henrica Gembse. I dag lever vi i et samfund hvor det, at miste sit hjem for de fleste af os ligger meget fjernt. Men nu ser vi en kedelig udvikling. Den høje inflation gør, at flere danskere ikke kan betale deres regninger og bliver presset ud af deres boliger. Nye tal fra Danmarks Domstole varsler om en stigning på 25 procent i antallet af lejere, der bliver sat på gaden. Hvad vil det sige at miste sit hjem, og hvilken betydning fik det for Henrica Gembse, da hendes liv blev vendt på hovedet? Lyt med, når historiker og arkivar ved Københavns Stadsarkiv, Peter Wessel Hansen, giver et indblik i livet i 1700-tallet.
S1. E23. Sat på gaden: På et øjeblik vendtes Henrica Gembses liv på hovedet i 1700-tallets Danmark
02.DEC.2022
Mød din vært
Nikolai er bidt af en gal historiker
Han elsker at rode rundt i fortiden og finde skæve vinkler på nutidens drama.
For Nikolai er historien ikke kun støvede bøger og gamle konger – det er et spejl, vi kan holde op foran os selv og tænke: "Har vi virkelig ikke lært noget?" Nogle gange ligner vi vores forfædre på en måde, der er lige dele rørende og uhyggelig. Andre gange er forskellen så stor, at man begynder at mistænke evolutionen for at have holdt en meget lang frokostpause. Én ting er sikkert: Der er masser af guld at grave frem i historien – og Nikolai har spaden klar!
Bag episoden
Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid
Medvirkende: Peter Wessel Hansen, historiker og arkivar ved Københavns Stadsarkiv