MandagLukket
Tirs - Søn10:00 - 17:00

Dagsbillet

Under 18 årGratis
Voksen140 DKK
Gruppe (10+ per.)125 DKK

Populære søgninger

Podcast
S1. E12.

S1E12. Prygl, ydmygelser og barske ritualer på universitetet: Fortidens studerende skulle møde op med vildsvinetænder og sortsværtet ansigt

Alle nye studerende på Københavns Universitet skulle engang igennem et optagelsesritual, der blev kaldt deposits. Ritualet skulle markere afslutningen på deres hidtidige liv og begyndelsen på et nyt som akademiker. Depositsen indebar både en officiel ceremoni, der handlede om at bevise sin kristendomskundskab og sværge universitetet lydighed, men den indebar også en række mere uautoriserede ritualer, som de ældre studerende og pedellerne stod bag… Og her blev der taget grove midler i brug for at hærde de unge drenge og sikre, at de forstod, at der er stor forskel på en ulærd og en lærd mand… Journalist Louise Lindblad og universitetshistoriker Morten Fink-Jensen finder vej ned i det gamle fængsel under Danmarks ældste universitet, for at blive klogere på de rituelle ydmygelser, som nye studerende har skulle gennemgå i de første 200-300 år af universitetets historie.
S1. E12. S1E12. Prygl, ydmygelser og barske ritualer på universitetet: Fortidens studerende skulle møde op med vildsvinetænder og sortsværtet ansigt
02.MAR.2023

Mød din vært

Louise Lindblad

Louise er journalist med et bankende hjerte for lydmediet. Hun bliver aldrig træt af at nørde dramaturgi, persongallerier, stemninger og ord. Hun trives allerbedst, når hun står lige netop sådan her - bag sin lydoptager med store hørebøffer på og lader sig suge ind i verdener, der ikke ligner hendes egen. Når hun ikke rejser land og rige rundt efter mørke, magiske og makabre historier til Obscuritas, nørkler hun med hyggeligt håndarbejde og passer sin nye køkkenhave i Svendborg.

Hvem står bag?

Vært og tilrettelægger: Louise Lindblad

Medvirkende: Morten Fink-Jensen, universitetshistoriker, Københavns Universitet

Fortælleren: Poul Grinder-Hansen

Redaktør: Rikke Caroline Carlsen

Produceret med støtte fra William Demant-fonden.