Populære søgninger

Portalen åbner i dag, Sankt Skadeaften, 1. april: Anders sniger sig ud på årets farligste nat: Heksene er ude

Podcast
Ifølge gammel folketro er aftenen og natten før Skærtorsdag én af årets farligste, og derfor havde vi engang på denne dag travlt med at beskytte vores hjem med stålredskaber. Det siges, at heksene skal til forsamling med Djævlen, og derfor vil de flyve hen over himlen i selskab med, eller i nogle tilfælde på ryggen af, skader. Det har givet dagen i dag sit helt eget navn i folkemunde: nemlig Sankt Skadeaften. I denne særlige episode af Obscuritas følger vi en otte-årig dreng, vi kalder Anders, der bor på en vestsjællandsk gård med sin familie i 1700-tallet. Sankt Skadeaften er hans forældre i fuld gang med at beskytte hjemmet, mens Anders i al hemmelighed sniger sig udenfor for at få et lille glimt af heksene…. Det skulle han aldrig have gjort.  
Portalen åbner i dag, Sankt Skadeaften, 1. april: Anders sniger sig ud på årets farligste nat: Heksene er ude
01.APR.2026

Mød din vært

Louise Lindblad

Louise er journalist med et bankende hjerte for lydmediet. Hun bliver aldrig træt af at nørde dramaturgi, persongallerier, stemninger og ord. Hun trives allerbedst, når hun står lige netop sådan her - bag sin lydoptager med store hørebøffer på og lader sig suge ind i verdener, der ikke ligner hendes egen. Når hun ikke rejser land og rige rundt efter mørke, magiske og makabre historier til Obscuritas, nørkler hun med hyggeligt håndarbejde og passer sin nye køkkenhave i Svendborg.

Hvem står bag?

Vært og tilrettelægger: Louise Lindblad

Redaktør: Rikke Caroline Carlsen

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Kilder til episoden:

  • 'Danmarks Folkesagn I-III', Just Mathias Thiele, 1843 (bogsamling)
  • 'Danske sagn, som de har lydt i folkemunde', Evald Tang Kristensen, 1843-1929 (bogsamling)