MandagLukket
Tirs - Søn10:00 - 17:00

Dagsbillet

Under 18 årGratis
Voksen150 DKK
Gruppe (10+ per.)135 DKK

Populære søgninger

Podcast
S10. E2.

Nattens Rige: Adelskvinde sender ondskab ud i Aalborg med en voksdukke

Sent Luciaaften i 1611 står en gruppe af Aalborgs kvinder samlet i en lille, lavloftet stue i Aalborg. Snart skal de færdiggøre noget, som de længe har forberedt - nemlig fødslen af et voksbarn. En af dem, adelskvinden Christence Kruckow, kender proceduren særligt godt. Det er nemlig ikke første gang, Christence står med sådan en tingest i hænderne. Det siges, at et voksbarn kan skade den, barnet opkaldes efter…. Spørgsmålet er, hvem hun denne gang sender ondskab efter midt i nattens mulm og mørke? For den trofaste Obscuritas-lytter vil navnet Christence Kruckow måske virke bekendt. Vi fortalte første del af historien om Danmarks eneste dømte adelige heks tilbage i sæson 3. Her blev hun involveret i en anden sag på Sydvestfyn i 1590’erne. Nu er Christence tilbage, denne gang i Aalborg, i 1610’erne… Historiker Louise Nyholm Kallestrup hjælper med at stykke den sidste del af fortællingen om Christence Kruckow sammen, mens Louise Lindblad og Poul Duedahl går i adelskvindens fodspor i nutidens Aalborg.  
S10. E2. Nattens Rige: Adelskvinde sender ondskab ud i Aalborg med en voksdukke
08.JAN.2026

Mød din vært

Louise Lindblad

Louise er journalist med et bankende hjerte for lydmediet. Hun bliver aldrig træt af at nørde dramaturgi, persongallerier, stemninger og ord. Hun trives allerbedst, når hun står lige netop sådan her - bag sin lydoptager med store hørebøffer på og lader sig suge ind i verdener, der ikke ligner hendes egen. Når hun ikke rejser land og rige rundt efter mørke, magiske og makabre historier til Obscuritas, nørkler hun med hyggeligt håndarbejde og passer sin nye køkkenhave i Svendborg.

Hvem står bag?

Vært og tilrettelægger: Louise Lindblad

Redaktør: Rikke Caroline Carlsen

Medvirkende: Louise Nyholm Kallestrup, professor og historiker, SDU Poul Duedahl, historieprofessor, Aalborg Universitet

Kilder: ’Christenze Kruckow: En adelig Troldkvinde fra Christian IV’s Tid’, J. C. jacobsen, 1972 (bog) ’Nattens gerninger’, Poul Duedahl og Ulrik Langen, 2015 (bog) Obscuritas S8E4. Ti gange Jorden gik under: Heksejægerkongen, der ville redde det danske rige fra Dommedag, Vores Tid (podcast)

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.