Lyt i din podcast app
Lyt i din podcast app
Tegneserier
Podcast
I 30’erne og 40’erne bølgede tegneserierne over Atlanten og skabte på den måde en af de mest markante kulturpåvirkninger fra USA. Den blev dog mødt med stor skepsis i mange europæiske lande, hvor man frygtede, at tegneserierne ville føre til blandt andet homoseksualitet.
Tegneserier
02.NOV.2020Hvem står bag?
Vært og redaktør: Lasse Charlie Pedersen
Medvirkende: Anders Agner, chefredaktør på Kongressen.com, og Peter Henningsen, historiker og museumschef på Frilandsmuseet
Speaker: Christina Fabrin
Tilrettelægger og producer: Tom Carstensen
Programmet er produceret af KISS Content for Loud og Vores Tid - Nationalmuseets mediehus.
9. Tegneserier
Anders Agner: I 30'erne og 40'erne bølgede tegneserierne over Atlanten og skabte på den måde et af de mest markante kulturpåvirkning for USA. Men Peter Henningsen. Det var der mange i Danmark, der ikke ligefrem var vilde med.
Peter Henningsen: Der var rigtig mange, især pædagoger, folkeskolelærere og lignende sammenrend, som mente, at det var et fordummende produkt. I det hele taget var de fleste kulturprodukter fra USA fordummende, hvorimod det europæiske var meget, meget bedre, og tegneserierne var virkelig skrækkelige. Altså de var usunde. De promoverer vold, sex, der var alt for afklædte kvinder, der var urealistiske superhelte. Det var et fuldstændig uvirkeligt univers, og i virkeligheden var det præget af vold og alt andet end sunde danske kerneværdier.
Anders Agner: Du lytter til 'Made in America - når USA forandrer Danmark'. I dag om den amerikanske tegneserie revolution og den kulturkamp, det skabte det i Europa.
Intro: Usa er verdens mest magtfulde på tværs af Atlanten, kan det der sker i USA, forandre Danmark.
Klip med Reagan: Tear down this wall!
Intro: I 'Made in America - når USA forandrer Danmark', tager vi ti afgørende øjeblikke i USA's historie og går tæt på, hvordan begivenhederne forandrede Danmark og verden omkring os. De to faste medvirkende i programmet, Anders Agner, der er chefredaktør på Kongressen.com, og Peter Henningsen, der er historiker og museumschef på Frilandsmuseet. Din vært at Lasse Charley Pedersen.
Lasse Charley Pedersen: Peter og Anders, Velkommen til. Vi har været lige i den mindre alvorlige afdeling, vi skal lige have en, kan man sige, en mild håndsoprækning. Hvad for nogle, hvad for nogle tegneseriehold mest af, Anders?
Anders Agner: Af rigtige tegneserier jeg læste der var jeg nærmest sådan religiøs i min læsning af lucky Luke gå dybere ned i var tegnet af en amerikaner, men ikke desto mindre, så var det jo en skildring af det amerikanske prærie og cowboy-samfund, og så læste jeg også Anders And blade. Dem har mine forældre faktisk stadig liggende, så min to egne børn nu faktik læser dem, når vi besøger dem. Det er meget hyggeligt
Peter Henningsen: Som barn var det primært Anders And, og det var Tintin og Asterix, da jeg blev lidt ældre, for jeg holdt faktisk fast tegneserierne i ret lang tid. Så var det mere sådan noget som den klassiske Casanova Johnny for eksempel, og senest har det været den amerikanske Mike Mignola med Hellboys, som jeg synes er ret fantastisk.
Lasse Charley Pedersen: Læser du stadig tegneserier?
Peter Henningsen: Ja det gør jeg.
Lasse Charley Pedersen: Så er du jo om noget eksperten i det her, så tag os lige tilbage at sige... Vi startede med det her med, at i 30'erne og 40'erne, der kommer de her superhelte henover... Hvad er det nye er i den amerikanske tegneseriekultur kontra kan man sige det, vi kendte i forvejen i Europa i Danmark?
Peter Henningsen: Man kan sige, at tegneserier har været kendt i Europa siden slutningen af 1800-tallet fra aviserne, og man kan argumentere for, at de virkelig kom fra Europa til USA. Men tegneserier... De europæiske tegneserier som forholdsvis uskyldige. Og det var de tidlige amerikanske tegneserier også. Vi kan tage sådan noget som Klaus Kludder for eksempel. Det er jo ret hyggeligt Knold og Tot af den slags den typiske forholdsvis harmløse tegneserier, men i 30'erne og frem der opstår hele superhelte universet. Det vi i dag kender som Marvel universet, altså superhelte, som er urealistisk stærke i nogle uhyggeligt stramme trikoter, og som kan, mener man i Europa fremme homoseksualitet, og det var jo noget frygteligt noget. Og hvad var det nu også med Batman og Robin i deres stramme tøj, de boede sammen? Var det i virkeligheden ikke ramt ret usundt? De promoveret et urealistisk univers, og ikke mindst så var man meget chokeret. Al den vold, der var i mange af de amerikanske tegneserier. En ekstrem vold, som vi ikke har set i Europa, fordi tegneserier blev ganske enkelt ikke importeret til Europa. Så var der lidt den forskel på det amerikanske univers og det europæiske univers. Men fællestrækket var sex, vold, kriminalitet, kriminalitet og i virkeligheden også en fremstilling af ikke-hvide folkeslag som perverse skurke og røvere. Altså skurkene var ofte en gule kineserne med lange fletninger og skæg og spiste fuglereder ikke op og alle mulige, jeg tør næsten ikke betegne de sidste folkesklag, så kan jeg få røven på komedie. Men altså folk, der ikke er hvide, bliver næste fremtrådt fremstillet som enten onde skurke eller meget, meget dumme mennesker. Så det var heller ikke noget, som fremmede skal sige det mellemmenneskelig respekt. Og som at have masser af pædagogiske indvendinger mod de her europæiske eller vragene amerikanske tegneserier. For vi skal ikke glemme, at når vi sidder omkring 40'erne og i 50'erne, så mener pædagogerne, at et barn vej det man kalder et tabula rasa, altså helt blank lærred, hvor man kan føle alt muligt. Det var jo også det fascisterne dyrkede i 20'erne og 30'erne. Så det var vigtigt, hvad man heldig barnet, og hvis et barn blev udsat for usunde tegneserier fyldt af vold og sex og kriminalitet. Men så var der meget stor chance for, at de vokser op og selv blev kriminelle, dovne og homoseksuelle, hvilket var meget slemt dengang. Og det må vi hindre og erstatte med en noget sund dansk børnelitteratur.
Lasse Charley Pedersen: Det lyder da anderledes i dag, Anders Agner. Så vil jeg spørge om noget i stedet for, fordi man ser netop de amerikanske superhelte. Måske en mest med som Batman og Superman apropos USA. Captain America. De er helte. Der kommer fokus i, hvad de er udtryk for i den amerikanske kultur?
Anders Agner: Jamen, det er faktisk lige meget, siger han. Når man kigger på for eksempel sådan en som Batman, jamen så er det tit også en måde at læse noget omkring, hvordan det går i det amerikanske samfund. Hvor er man henne, og hvad er det måske enten for nogle ting, man længes efter, eller hvad det er for nogle problemer, man går og slås med, fordi Gotham, som jo er den by, der danner rammen om Batman universet. Jamen, der er ikke nogen, der har været i New York, der i godt kan se, at det er den by, der er kraftigt inspireret af, ja, nærmest indirekte også er det, der er tale om. Det er ikke nogen hemmelighed, at de mange, mange, mange årtier, der var New York, præget af en heftig kriminalitet og en underverden, som i det hele taget var mere end bare sådan noget, der viser efter verden efter mørkets frembrud. Så det var virkelig noget, som var et kæmpe problem, og det var egentlig først da den borgmesterkæder, Rudy Giuliani tilbage i 90'erne for alvor tog og tog livtag med hele det her kriminelle problem at der begyndte at komme styr på på gaderne i New York, og man kom noget af alt det her kriminalitet til livs. Det er klart, det er nogle af de ting er der mange flere eksempler, men det er bare en af mange på, hvordan man kan se det her med, at superheltene og den de problemsager, de håndterer. Alle de ting, som de er i brechen omkring, repræsenterer nogle strømninger og fortæller os noget om både om det amerikanske samfund enten er i god gænge eller om det splittede, eller om der er for nogle ting, der fylder. Og det var også interessant, at man på den facon kan mene, at I kan se noget omkring, hvor USA er hengemt i de superhelte, som de fremstiller.
Lasse Charley Pedersen: Det skal vi snakke meget mere om, for tegnsættet har været med til at skabe et billede af USA, og det har været noget meget væsentlige, kan man sige, kultureksport. Men det er også mødt stor modstand. Men inden vi dykker dybere ned i det, så tager vi lige en tur tilbage i tiden og hører, hvordan det startede.
Intro: Den amerikanske tegneserie kultur med blandt andet Superman i spidsen flyver over Atlanten fra USA til Europa i 30'erne og 40'erne. Tegneserier bliver noget børn kræver, og derfor noget forældrene må forholde sig til. Myndighederne holder også øje. Den nye kulturform skal lige ses an. Langt fra alle er tilfredse med den nye kulturform på Anders And-bladet står der i de første år bag på, at de er godkendt af en skolelærer. Men tegneserie bider sig fast, og ungdomsbøger som Jan og Kim bøgerne bliver et hit blandt børn og unge. Siden har vi nærmest ikke kigget os tilbage. Tegneserier, tegnefilm og senere animation er blevet en indgroet del af vores kulturliv.
Lasse Charley Pedersen: Peter Henningsen, du var inde på det før. Det her med, kan man sige, at der er den her kulturkamp der tegneserien, måske det mest det mest berømte amerikanske tegneserie, der jo var Anders And, Anderes And bladene?
Peter Henningsen: Ja, her i Europa?
Lasse Charley Pedersen: Ja, her i Europa. Et helt konkret eksempel på de danske Anderes And blade, der var der simpelthen. De var. De stod der bag på dem. De var blevet væk. De var godkendt af en skolelærer. Hvordan var det?
Peter Henningsen: Jamen, det var fordi man skulle sikre sig, at der var den her sværm af underlødige tegneserier. Så man vil jo gerne forsikre forældrene om, at når de købte Anders And bladet til deres barn. Det første udkom jo i første marts 1949 herhjemme. Så var de på sikker grund. Der var ikke noget. Der var ikke noget usundt i Anders And, der var ikke noget af alt det sædvanlige vold og så videre, som man kunne finde i de andre tegneserier. Der er jo noget andet, som jeg synes, der er rigtig interessant ved Anders And, hvis man tænker lidt videre. Anders And er jo på mange måder en frygtelig figur. Han er doven. Han er kollerisk, han gider ikke arbejde. Han drømmer om at finde lykken et eller andet sted og dovne resten af sine dage. Han er fuld af menneskelige svagheder. Alligevel kan man ikke lade være med at holde af ham. Han er på en måde prototypen på den europæiske antihelt, som vi også kender igennem den europæiske litteraturhistorie. Tænk på for eksempel den gode soldat Svejk. Vi kan gå tilbage til middelalderlige fortællinger om [sit]. Robin Hood, landevejsrøveren det er simpelthen antihelten. Derfor vil jeg vove at påstå bliver Anders And umådeligt populær i Europa. Han er jo slet ikke populær på samme måde i USA. Den populære figur i USA er jo Mickey Mouse. Og hvad er Mickey Mouse for en figur? Altså, hvis vi ser bort fra...
Lasse Charley Pedersen: Ud over, at han er kedelig.
Peter Henningsen: Hvis man ser bort fra de tidlige tegnefilm. Man ser, hvordan det udvikler sig, især i hvert fald op igennem 50'erne og 60'erne, især, så er han jo et dydsmønster. Han er jo et pragteksemplar han detektiv, som sammen med Fedtmule og politimester Striks opklarer alle mulige forbrydelser. Han er en slags Tintin, som egentlig er en ret kedelig figur. Men Tintin er jo kedelig.
Lasse Charley Pedersen: Kedelig europæer?
Peter Henningsen: Ja fordi det der er omkring Tintin er interessant, men Tintin i sig selv er ret uinteressant. I virkeligheden er Mickey Mouse en helt anden type, og Mickey Mouse blev meget populær i USA og faktisk slet ikke i Europa på samme måde.
Lasse Charley Pedersen: Anders, Peter han fortæller her, at det er Mickey Mouse, der er populære i USA. Det var Anders And her i Europa, for vi holder af antihelten. Men i USA har man også det her. Altså at tegneserien også politiske i USA?
Anders Agner: Det er de i hvert fald i høj grad blevet også med tiden, efterhånden som man fandt ud af, hvad det var for nogle, hvad kan man sige, muligheder, der lå dets dets mere populære de blev de her comics, som det hedder i USA, Jamen des mere tydelig blev de politiske undertoner og de politiske budskaber også i de forskellige tegneserier, så det er helt klart, at det er blevet mere og mere efterhånden også noget som folkene bag i de forskellige typer tegneserier fandt ud af, at de faktisk havde et det et endog meget, meget effektivt talerør, hvor de kunne både direkte og indirekte sende nogle nogle meldinger ud omkring samfundets udvikling.
Lasse Charley Pedersen: Okay, vi ser så der er den her modstand i Danmark... Du fortalte det her med, at det var Anders And bladende... de var nogenlunde pænt. Det måtte vi godt høre, at der var en skolelærer, der havde godkendt. Der er et helt konkret eksempel. Du kan sikkert huske det bedre end jeg kan, men at man brænder Fantomet af på Rådhuspladsen?
Anders Agner: Enghave Plads.
Lasse Charley Pedersen: Enghave Plads.
Anders Agner: Ja. Sankt Hans aften på Enghave Plads, jeg tror nok det er i '54. Ja, vi skal tilbage til. Det svært for os i dag at forstår. Men når vi er i starten af 60'erne. Og så er der denne her utrolige forskrækkelse over de amerikanske tegneserier, fordi man mener, at den mener man måske stadigvæk i dag, at USA er ligesom 15 år foran den danske udvikling, så alt hvad man ser i USA, vil man også i Danmark, og man laver en direkte kobling mellem tegneserier og det man kalder Pulp Fiction, på dansk kan vi kalde det knaldromaner, western-romaner er med til at fremme vold i det her uskyldige barn, og det ser man resultatet i USA, og det vil man meget, meget nødigt have til Danmark. I USA er der jo en psykiater Fredric Wertham, som har, som har udgivet en bog om alle de skrækkelige effekter tegneserierne har på det amerikanske barn. Og herhjemme bliver de især promoveret af en der hedder Tørk Haxthausen som en søndagstillæg. Politiken skriver sit eget værk: 'Opdragelse til terror', som det hedder, som er mere eller mindre kopieret af Werthams bog og Werthams eksempler. Det er med til at skabe debatten herhjemme, om de er usunde tegneserier, og den ligger faktisk meget stor opmærksomhed. Og de tre søndagstillæg bliver i midten af 60'erne udgivet som sin egen bog, og at der sker rent faktisk det, at kulturminister Julius Bomholt i midten af 60'erne nedsætter det, man kalder det kulørte udvalg. Altså et udvalg, der skal bestemme tegneseriernes skadelighed. Og hvad kan man gøre imod det? Så alvorligt tager man det.
Lasse Charley Pedersen: Altså man er så bange for tegneserier, som har et politisk...?
Anders Agner: Simplethen, der skal fremmes den gode, sunde danske barnlige natur frem for den skadelige amerikanske ligaturer og den interessante er at noget af det som virkelig går op i hos de her superhelte, det er de stramme trikoter, og man møder hele tiden frygten for homoseksualitet og der meget stor seksual-forskrækkelse i det her ved siden af volden og som en manifestation er da nogle af de nu spejdergrupper, jeg kan ikke lige huske det... Jeg tror, det er nogle spejdere som Sankt Hans aften 154 fra Enghave Plads brænder en stor figur af Fantomet af, der faktisk medfører presset på Aller-koncernen, der udgiver blandt andet Superman, at man lukker Superman i 1955, så holder de op med at udgive det. De bukker simpelthen under for presset. Det kulørte udvalg arbejder aktivt. Men som tiden går, så begynder jeg at tro, de begynder at tvivle på, hvad er det egentlig de har gang i. Det lidt fjollet. Er det ikke lidt fjollet, så omkring 1960, der stopper det her arbejde, og hvad der overhovedet kom ud af de her fem års arbejde i udvalget? Men det er en børnebogsuge, det er sådan set alt.
Lasse Charley Pedersen: Hvorfor er de så bange for amerikansk kultur?
Anders Agner: Jamen, det er fordi amerikansk kultur er lig med kriminalitet, kriminalitet, vold uhæmmethed for det er jo ikke statsligt reguleret. Og så er det antieuropæisk og har jo været det siden uafhængighedserklæringen. Vi har en lang tradition i Europa for at mene, at alle amerikanske kulturprodukter er mere eller mindre underlødige. De har det faktisk også i dag. Europæisk film. Spansk film. Fransk film. Det er jo bare finere end film fra Hollywood. Altså europæisk litteratur er bare finere end amerikansk litteratur. Man kan ikke argumentere for det, men den ligger som en understrøm i europæernes holdning til alt amerikansk.
Lasse Charley Pedersen: Men samtidig er der sammen med disse tegneserier. De er jo ikke ligefrem fordi sådan en én til én beskrivelse af amerikanske kultur... Der strømmer vel også nogle værdier igennem dem?
Peter Henningsen: Ja, og jeg synes nødsaget til at tænke tilbage på, da jeg læste nogle af de Anders And blade i sin tid at læse nogle af de der jumbobøger, som også hang sammen med hele det univers, Carl Barks skabte, havde han havde skabt i sin tid. Når jeg tænker tilbage på det, så vil jeg få nogle af de allerførste eksempler på at forstå noget omkring den amerikanske drøm ved at forstå noget omkring for eksempel det her med guldgraveriet og så videre, hele den der nybyggermentalitet og så videre er blevet egentlig meget tydeligt fremstillet i den den del, der handler om Joakim, von Ands unge år, og det, som de kaldte det 'Her er dit liv, Joakim'. Det var faktisk nogle af de bedste jeg kan huske jeg læste.
Anders Agner: Det var faktisk Don Rosa, og du skal huske, at Jumbobøgerne er skabt af Romano Scarpa. De er faktisk italienske. Det du nævner her, er der Don Rosa, som skaber ærkefortællingerne som du her nævner. Undskyld jeg afbryder.
Peter Henningsen: Nej nej, det er helt okay. Det er meget glimrende. For du er meget stærkere på tegneserier, end både Lasse og mig er. Men tilbage til det der med, at det var for bare viser det her omkring mig her, at de lyver. Det var lige præcis det der med, at han tager af sted, fordi han er en fattig ung mand, når han skal ud og tjene nogle penge, at skulle ud og gøre sin lykke. Han skal ud, så man kan finde noget guld og nogle af de fremstillinger der ham. Det er hvis det der med, at han nærmest bliver isvintre ude i Klondike området, hvor han hvor han graver efter guld. Så står han stadigvæk og arbejder.
Anders Agner: Han arbejder lige lidt hårdere end de andre.
Peter Henningsen: Lige lidt mere, og det er derfor han en dag kan en hel tank fuld af penge og tage de penge bade, han tager, hvor han svømmer rundt i alle de her mønter og så videre. Jamen, det er jo meget interessant, fordi du kan se noget bagefter. Det er måske ikke lige at give mine egne otte ni år i julegave lidt for meget kredit i forhold til reflektion ved at man begynder at sige, at allerede dengang kunne man jo se, hvad det handlede om. Jeg synes bare det var en vildt spændende historie kan jeg huske, men sidenhen er det klart, at det i hvert fald giver det første indblik i den del af amerikansk historie, som selvfølgelig er igennem med tegneserier.
Anders Agner: Hvad kan man så komme med en sjov tilføjelse, nemlig at det er Joakim og Joakim repræsenterer den traditionelle gamle amerikanske puritanske working ethic. Altså hvordan du skal stille og roligt skal arbejde dig frem og leve ordentligt, og lade være med at ødsle med pengene, hvor Anders i det her ødeland her repræsenterer den anden amerikanske drøm om at finde lykken Slump ved et held, som guldgraverne i Californien, ikke. Det er to forskellige sider af den amerikanske drøm, så der ligger også en masse værdier i en lejr i Anders And. Og hvis man har læst en del om Carl Barks, som har skabt den Anders And, som vi kender og elsker, så er det ikke tilfældigt. Han laver en masse af sine egne værdier ind i de her historier og har selv sagt, at Anders And er faktisk et portræt af ham selv. Et menneske på godt og ondt. Derfor elsker europæerne Anders And.
Peter Henningsen: Men det sjove for os, fordi den anden del omkring noget med det nye land og det nye Amerika det der sådan var ved at udvikle sig. Det er det samme vi ser i Lucky Luke tegneserierne. Der er det blandt andet det der med, jeg kan huske i nogle af dem, hvor det handler om olieboringer. Så det der med, hov hvis jeg bare kan finde noget olie, jamen så er alt godt. Og hov nu har jeg lige knaldet min hakke ned i jorden, og pludselig stod der en sort søjle af olie op fra jorden. Alletiders, så min lykke gjort, og pludselig er alting er forandret. En by kan gå fra at være søvnig og kedelig til pludselig hvis man finder olie, så er det fantastisk, og selvfølgelig er det lavet ud fra et tegneserieuniverset selvfølgelig lavet ud fra, at man skulle kunne læse det også som knægt. Det kunne man sagtens. Men det viser alligevel noget om, hvad det var for en type af udvikling, som det amerikanske samfund gennemlevede i de år, hvor man virkelig kiggede efter olie. Mange mennesker blev svimlende rige uden ellers at have en klink på lommen før. I det øjeblik de pludselig fandt det sorte guld, der ikke så, så var deres lykke virkeliggjort.
Lasse Charley Pedersen: Tidligere talte jeg med Christian Lindberg. Han er journalist på Berlingske og tegneserieanmelder. Han fortalte om, hvordan dele af ungdomsoprørere til tegneserierne til sig og brugte dem aktivt.
Christian Lindberg: Det var oplagt at gøre oprør. Man kunne nemt udgive små tegneseriehæfter billigt. Det skete omkring fra 67 og frem, altså helt parallelt med ungdomsoprøret. Kunstnere som Robert Crumb og [?] begge stadig er aktive, der var helt anderledes end det man i USA og Europa. Det var nemlig tegneserierne var proppet med historier om at tage stoffer og så endeligt rummede de også en politisk satire, som ikke var kendt i amerikanske tidligere, i hvert fald ikke på den måde, som den blev fremstillet på. De har været forelæg for en masse af den humor man ser i amerikanske film og tv i dag, det er lidt overset inspiration, men den der grænseoverskridende humor, kan man stadigvæk se spor af i den amerikansk kultur.
Lasse Charley Pedersen: Men Peter der sker så noget i 60'erne og 70'erne. Den her forskrækkelse for at tegneserierne forsvinder lidt, men man sidder i virkeligheden også kan man sige, nogle af de nye strømninger i Europa blandt hippierne til venstre. De omfavner tegneserien, når de skifter status. Hvad er det, der sker der?
Anders Agner: Det ved ikke, at man kan sige det specielt, at hippierne der gør det. Men det er jo klart, at den generation, der er vokset op som barn med tegneserier, bliver voksne og får fuld indflydelse. De har jo ikke den samme tegneserieforskrækkelse, så tegneserier bliver i 60'erne og 70'erne jo mainstream ganske enkelt, og i dag kan man sige, at det er over alt, ikke, for hele denne her verden af Comics, som er til Cartoons. For nu er det nok mere tegnefilm er overalt, og hele det her univers har overtaget. Det sker gradvist i løbet af 60'erne og 70'erne, også fordi at man jo er gået bort fra denne her forestilling om, at det er skadeligt. Altså, børn kan godt tænke selv. Børn fødes ikke nødvendigvis som et tabula rasa, der kan påvirkes. De har faktisk nogle værdier og normer, også for øvrigt igennem opdragelsen fra deres forældre, som de ligesom har med, og er et værn imod det her. Erfaringen viser også, at tegneserier skaber ikke kriminalitet, kriminalitet og homoseksualitet og alle de ting, man var så forskrækkede for, og det har ikke noget med hinanden at gøre. Man kan godt skille tingene ad. I virkelighed kommer der meget, meget større tillid til barnet, og det kommer jeg med 60'er pædagogikken i slutningen af 60'erne op gennem 70'erne. Det er en helt anden historie, men der kommer et helt andet blik på børnepædagogik og børnelitteraturen, ja i slutningen af 60'erne et skift fra de gamle prægtige børn, som lyttede til autoriteter til alle lømlerne i Ole Lund Kirkegaards univers, ikke, som pludselig ser de voksne som fjollede. Altså der kommer en meget større tillid til barnet. Det er det hele 70'ernes pædagogik bærer præg af. Og så kan man også godt tåle at blive udsat for tegneserier. Altså jeg har været udsat for tegneserier hele mit liv, jeg ikke er specielt hverken voldelig, kriminel eller homoseksuel.
Lasse Charley Pedersen: Anders Agner, der sker jo også noget, kan man sige noget kulturelt internt med hele tegneseriekulturen i USA. Man går fra her Comics ellers Cartoons til at det virkeligheden hopper ind og bliver noget af det store, mainstream ting, og en afspejling af den amerikanske kultur, hvor det mest kendte eksempel er vel i virkelig en fremstillin-, at Star Wars franchiset kommer i slutningen 70'erne?
Anders Agner: Jeg er jo stadig den dag i dag er et af de sikreste hits, når en ny Star Wars film rammer biograferne også her i landet. Jamen så er der røde lamper, og det klart er det ændrede karakter med det, der sker, men ikke fordi det går væk. Det bliver bare lidt transformerede, men det er stadig ikke det samme. Der er det grundlæggende, at man kan se nogle tendenser i forhold til til samfundets og samfundets udvikling hvad er det for ting man slås med. Det afspejler sig også i [?] Star Wars.
Lasse Charley Pedersen: Og ja og sådan en ting som for eksempel noget, der sker det er, at de amerikanske tegneseriehelte bliver også antihelte, altså Batman har store problemer, og Superman har det heller ikke så let. Og Star Wars, der er de alle sammen fuld af fejl og mangler også noget så.
Anders Agner: Så lige pludselig skal vi prøve en eller anden facon at flette noget menneskelighed og noget fejlbarlighed ind i superhelten, som du selv siger. og det bliver meget interessant, fordi det går måske også, altså i hvert fald for egen regning, og det gør man så også lidt mere interessant at se på.
Peter Henningsen: Den svenske... det er jo iInspiration fra svenske 'Politikrigen', som var de første til ligesom at detektiver han også var et helt almindeligt menneske med almindelige problemer. Det starter i Sverige. Det har ligesom vandret ind i al krimilitteraturen også.
Lasse Charley Pedersen: Ja det er frygteligt. Så der kan startes en konfliktramt debat [?].
Anders Agner: Den havde man ikke set komme.
Lasse Charley Pedersen: Det her med, at tegneserierne er et billede af deres del af deres samtid.
Lasse Charley Pedersen: Altså man kan prøve at sige, hvis man skal prøve at skrive den op til 2020, hvordan kan man se det? Hvordan ser man tegneseriernes rolle i dag?
Peter Henningsen: Jamen, det er jo rigtig godt spørgsmål. Jeg vil jo mene, at de har erobret hele verden. Altså i dag har vi en tegneseriekultur. Politikerne er tegneseriefigurer. Donald Trump er det mest oplagte eksempel. Musikvideoer, musikbranchen. Altså hvis man tager musikvideoernes sejrsmarch op igennem 80'erne, 90'erne og videre frem, så er det også langt hen ad vejen et tegneserieunivers, det bevæger sig i. Tegneseriekulturen har erobret alt. Altså sådan noget som vold, kriminalitet og homoseksualitet, haha kan man sige. Alle mulige former for seksualitet er pludselig blevet helt normalt. Altså, der er ikke nogen, der overhovedet brokker sig mere over vold og kriminalitet, og alle de her ting. Det er blevet mainstream. Pornoficeringen af verden er mainstream. Det er overalt.
Lasse Charley Pedersen: Ja, for tegneseriekulturen var vel også udtryk for en kultur, hvor der ikke var, så man skal man sige eget i så mange nuancer i en tegneserie? Altså det var jo forholdsvis sort hvid i forhold til, hvordan man ellers kender det fra litteraturen?
Anders Agner: Når man tænker tegneserier skal vi jo ikke kun tænke Anders And. Vi skal tænke mange af de her, som kan minde mere om det, man også kalder pulp fiction eller på dansk knaldromaner eller kiosk-litteratur. Altså hvor, og mandeblade simpelthen, Ugens Rapport er også, du vil sige i tegneserienblade også, ikke. Altså et eksempel på, hvordan du har hårde mænd, og så har du halvt afklædte kvinder, især i sexede positurer osv. Nu er det jo overalt.
Lasse Charley Pedersen: Begge to! Tak skal I have. Det her var 'Made in America', om hvordan tegneseriekulturen altså har erobret hele verden.
Outtro: Programmet her var produceret af Kiss Content fra Loud og Nationalmuseets medie Vores Tid. Tilrettelægger og producer var Tom Carstensen. Christina Fabrin hedder jeg og jeg har speaket. Lasse Charley Pedersen var vært og redaktør.