I 1563 bryder Den Nordiske Syvårskrig ud, da Frederik 2. marcherer ind i Sverige med sin styrke af lejesoldater. Han er bekymret, og tiden vil vise, at han får store problemer med sine lejesoldater. Lejesoldater er ikke et fænomen, der kun hører fortiden til. Selv i dag indsættes lejesoldater i konflikter rundt omkring i verden. Senest har særligt, den omdiskuterede ’Wagnergruppe’ kæmpet for Rusland i Krigen i Ukraine. 5. maj i år truede Wagnergruppens leder med at trække gruppen ud af Krigen i Ukraine, hvis ikke de fik mere ammunition fra Rusland. To dage senere blev gruppen angiveligt lovet ammunition af den russiske ledelse.
Hør med, når seniorforsker på Nationalmuseet, Poul Grinder-Hansen, fortæller om dengang Frederik 2. satsede alt på lejesoldater, og hvilke konsekvenser den beslutning bar med sig.
S1. E27. Lejesoldater i krig: I 1564 måtte den danske konge gå tiggergang for at betale sine lejesoldater
07.JUN.2023
Mød din vært
Nikolai er bidt af en gal historiker
Han elsker at rode rundt i fortiden og finde skæve vinkler på nutidens drama.
For Nikolai er historien ikke kun støvede bøger og gamle konger – det er et spejl, vi kan holde op foran os selv og tænke: "Har vi virkelig ikke lært noget?" Nogle gange ligner vi vores forfædre på en måde, der er lige dele rørende og uhyggelig. Andre gange er forskellen så stor, at man begynder at mistænke evolutionen for at have holdt en meget lang frokostpause. Én ting er sikkert: Der er masser af guld at grave frem i historien – og Nikolai har spaden klar!