MandagLukket
Tirs - Søn10:00 - 17:00

Dagsbillet

Under 18 årGratis
Voksen140 DKK
Gruppe (10+ per.)125 DKK

Populære søgninger

Podcast
S6. E2.

Inge-Birthe: Nej tak til husmorlivet - syersken vil til VM i Rock’n’roll. 1957.

Spotlysene glider hen over dansegulvet og oplyser den unge kvindes ansigt. Hendes blik er stålfast. Hun er fokuseret. I sit hoved gennemgår hun de aftalte trin og kast. Vi er i 1957. Inge-Birthe er sekunder fra at kaste sig ud i VM-finalen i Rock ‘n’ Roll dans med sin faste dansepartner “Gummi Jørn”. I efterkrigstidens Danmark frygter de ældre generationer, at den nye Rock ‘n’ Roll-kultur vil forpurre ungdommen og gøre danske unge til voldsparate dagdrivere. Men i Børge Kisbys dansestudie i Kødbyen kan de unge dyrke Rock ‘n’ Roll i deres fritid. Inge Birthe drømmer om at gøre karriere inden for dansen. Men kan man det som ung kvinde i efterkrigstidens Danmark?
S6. E2. Inge-Birthe: Nej tak til husmorlivet - syersken vil til VM i Rock’n’roll. 1957.
08.OKT.2025

Mød værten

Jeanette Varberg

Jeanette formidler forhistorie som forfatter og foredragsholder. Lige fra hun var helt lille, har hun været optaget af fortællinger om fortiden. Især historien om barnekongen Tutankhamon, der blev fundet i Kongernes Dal, fascinerede hende. Tanken om, at der ligger ældgamle skatte og fantastiske fortællinger gemt i jorden, har fulgt hende lige siden, hvor hun har undersøgt, hvordan den danske fortidshistorie stadig giver genlyd i nutiden. Faktisk har hun gjort os så meget klogere på den danske historie, at hun har vundet priser for det, og endda blevet nomineret som årets dansker i 2017.

Hvem står bag?

Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet

Medvirkende: Rasmus Rosenørn, Museumsinspektør på Danmarks Rockmuseum, Ragnarock

Tilrettelægger og producer: Nikolai Sørensen

Redaktør: Rikke Caroline Carlsen