I 1919 rejste de to danske søstre Helga Larsen og Bodil Christensen fra Holbæk til
Columbia. 4 år senere rejste de videre til Mexico, hvor de slog sig ned.
Søstrene fik hurtigt en stærk interesse for landets fortid og den oprindelige
befolkning, og de blev involveret i flere arkæologiske og etnografiske projekter.
Helga Larsen arbejdede i en årrække for mayaarkæologen Morley, med hvem hun
rejste ud på en usædvanlig ekspedition til det østlige Yucatan. Målet var landsbyen
Xcacal Guradia, hvor ”Det talende kors” blev bevogtet af en gruppe oprørske
mayaer.
Begge kvinder var dybt fascinerede af volador-ritualet, hvor fire ”fuglemænd” med
et reb om livet kastede sig ud fra en høj pæl. Bodil Christensen deltog selv i et
volador ritual, en bedrift som få - hvis nogen andre - etnografer tidligere og
sidenhen har medvirket i.
S12. E3. Helga Larsen og Bodil Christensen: Fra Holbæk til Mexicos højland