MandagLukket
Tirs - Søn10:00 - 17:00

Dagsbillet

Under 18 årGratis
Voksen140 DKK
Gruppe (10+ per.)125 DKK

Populære søgninger

Podcast
S6. E6.

Flora Larsen: Desperat kærlighed, vilde fester og tvungen prostitution. 1890’erne.

Et spinkelt solglimt sniger sig ind mellem tremmerne til en dunkel og fugtig fængselscelle i arresten på Nytorv i det indre København. Derinde i mørket sidder en ung kvinde. Hun er 18 år gammel, og hendes navn er Flora. Tvangsarbejdet er hårdt, maden er dårlig; men værst af alt er savnet af hendes kæreste Agnes, som hun intet har hørt fra. Hvordan kunne det gå så galt? Hvad har hun at leve for? Og vil hun nogensinde se sin elskede Agnes igen?   I dag skal vi til 1890’erne og møde Flora og hendes kæreste Agnes. Det er en hård tid at være en ung pige i: Fattigdommen er enorm, det er svært at finde arbejde, og bryder du en smule med samfundets normer, kommer du hurtigt i politiets søgelys. Flora har intet ud over sin stærke kærlighed til Agnes. Lykkes det hende at skabe et liv sammen med Agnes i det barske København, selvom de gang på gang udfordrer samfundets forventninger?
S6. E6. Flora Larsen: Desperat kærlighed, vilde fester og tvungen prostitution. 1890’erne.
05.NOV.2025

Mød værten

Jeanette Varberg

Jeanette formidler forhistorie som forfatter og foredragsholder. Lige fra hun var helt lille, har hun været optaget af fortællinger om fortiden. Især historien om barnekongen Tutankhamon, der blev fundet i Kongernes Dal, fascinerede hende. Tanken om, at der ligger ældgamle skatte og fantastiske fortællinger gemt i jorden, har fulgt hende lige siden, hvor hun har undersøgt, hvordan den danske fortidshistorie stadig giver genlyd i nutiden. Faktisk har hun gjort os så meget klogere på den danske historie, at hun har vundet priser for det, og endda blevet nomineret som årets dansker i 2017.

Hvem står bag?

Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet

Medvirkende: Rikke Andreassen, Professor på Roskilde Universitet, forfatter til bogen ’De nye kvinder: Kærlighed og queers 1870-1920’

Tilrettelægger og producer: Nikolai Sørensen

Redaktør: Rikke Caroline Carlsen