I 1952 får parret Alfred og Ragnhild nye underboer, og bliver hovedpersoner i en sag, der involverer alt fra toppolitikere til efterretningstjenester fra ind- og udland. Også i dag er grænserne mellem efterretning og politik en flydende størrelse. I 2021 begyndte den såkaldte ”FE-sag” for alvor at rulle herhjemme. Her blev chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, sigtet for, at have videregivet ”højt klassificerede oplysninger”. I en ny bog beskriver han, at statsministeriet var inde over sagen imod ham, og at han blev hjemsendt af politiske årsager. Hvad er efterretning for en størrelse, og hvilket indblik giver historien os i denne hemmelige verden? Hør med når historiker ved Forsvarsakademiet, Iben Bjørnsson, fortæller om aflytningen af Alfred Jensen og Ragnhild Andersen, begået af den mystiske efterretningsgruppe ’Firmaet’.
S1. E20. Efterretningsskandaler: I 1950’erne var statsministeriet, FE og CIA involveret i ulovlig aflytning af privatpersoner
11.NOV.2022
Mød din vært
Nikolai er bidt af en gal historiker
Han elsker at rode rundt i fortiden og finde skæve vinkler på nutidens drama.
For Nikolai er historien ikke kun støvede bøger og gamle konger – det er et spejl, vi kan holde op foran os selv og tænke: "Har vi virkelig ikke lært noget?" Nogle gange ligner vi vores forfædre på en måde, der er lige dele rørende og uhyggelig. Andre gange er forskellen så stor, at man begynder at mistænke evolutionen for at have holdt en meget lang frokostpause. Én ting er sikkert: Der er masser af guld at grave frem i historien – og Nikolai har spaden klar!
Bag episoden
Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid
Medvirkende: Iben Bjørnsson, historiker ved Forsvarsakademiet