Populære søgninger

Vitus Bering: På tværs af den halve verden

Podcast
I årene mellem 1725 og 1743 gennemførte det russiske imperium to gigantiske ekspeditioner gennem det barske og ufremkommelige Sibirien til Kamtjatka og det nordlige Stillehav. Den første ekspedition havde karakter af en ren flådeoperation, mens den anden blev historiens hidtil længste, største og mest ambitiøse europæiske opdagelsesrejse. Lederen for begge ekspeditioner var den danske søofficer Vitus Bering og med sig på begge ekspeditioner havde han sin landsmand, næstkommanderende, Spangsberg. Hvordan I alverden havnede danske Bering i russisk tjeneste og blev leder af en af verdenshistoriens mest spektakulære ekspeditioner? Og hvorfor er han ukendt for de fleste danskere i dag?
Vitus Bering: På tværs af den halve verden
18.JUL.2023

Mød din vært

Bjørn Harvig

Som ung knægt arbejdede Bjørn med at rense lokummer i Eventyrernes Klub og lagde snapsen på køl inden tirsdagsmødet. Allerede dengang pegede pilen ud på verden. Nu har han rejst jorden rundt på fods og på cykel, og er det yngste medlem af selvsamme klub. Bjørn rejser ikke ud for at snakke med mennigsdannere eller journalister, men for at tale med de lokale mennesker, han støder på undervejs. Han er altid på jagt efter en god historie – helst der, hvor vi sjældent hører dem fra. Om det så er fra det tidligere Sovjet, Mellemøsten, Pakistan, Centralasien, Kaukasus eller Balkan.

Hvem står bag?

Vært: Bjørn Harvig, eventyrer

Medvirkende: Merete Bøge Pedersen, ph.d. fra Institut for Historie og Områdestudier på Aarhus Universitet. Merete er chef for Museum Horsens og kender indgående til Vitus Berings historie

Redaktør: Rikke Caroline Carlsen

Podcasten er produceret af Nationalmuseets mediehus Vores Tid i samarbejde med 24syv.