Populære søgninger

Prins Luigi Amedeo: Den italienske prins

Podcast
S12. E2.
I dag skal vi stifte bekendtskab med Prins Luigi Amedeo, også kaldet The Duke of Abruzzi. Luigi nåede tættere på Nordpolen end nogen anden før ham og klatrede højere på noget bjerg i verden end mennesket havde været før. Som ung var han søofficer, sejlede jorden rundt, senere besteg han høje bjerge i Alperne, i Alaska og Karakoram, dernæst i skib mod Nordpolen, igennem Uganda inspireret af Stanley før han deltog i 1. verdenskrig og til sidst slog sig ned i Somalia.
S12. E2. Prins Luigi Amedeo: Den italienske prins
08.JAN.2024

Mød din vært

Bjørn Harvig

Som ung knægt arbejdede Bjørn med at rense lokummer i Eventyrernes Klub og lagde snapsen på køl inden tirsdagsmødet. Allerede dengang pegede pilen ud på verden. Nu har han rejst jorden rundt på fods og på cykel, og er det yngste medlem af selvsamme klub. Bjørn rejser ikke ud for at snakke med mennigsdannere eller journalister, men for at tale med de lokale mennesker, han støder på undervejs. Han er altid på jagt efter en god historie – helst der, hvor vi sjældent hører dem fra. Om det så er fra det tidligere Sovjet, Mellemøsten, Pakistan, Centralasien, Kaukasus eller Balkan.

Hvem står bag?

Vært: Bjørn Harvig, eventyrer

Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide og har gennem fire årtier besteget verdens højeste og sværeste bjerge, og har også stået på toppen af Everest. Søren har været i flere af de samme områder og på nogle af de samme bjerge, som dagens hovedperson, The Duke of the Abruzzi

Redaktør: Rikke Caroline Carlsen

Podcasten er produceret af Nationalmuseets mediehus Vores Tid i samarbejde med 24syv.