Populære søgninger

Olaf Lange: En ukendt dansker i Kaukasus

Podcast
S12. E6.
Danske Olaf Lange gennemrejste til fods, på hest og i tog det fortryllende Kaukasus. Det bjergrige landområde, der strækker sig fra Sortehavet i vest til Det Kaspiske Hav i øst. Her mødes Europa og Asien, Islam og kristendommen – og et hav af etniske grupper på de høje bjerge og i de dybe dale, hvor mere end 15 bjergtoppe er højere end Mont Blanc.
S12. E6. Olaf Lange: En ukendt dansker i Kaukasus
06.FEB.2024

Mød din vært

Bjørn Harvig

Som ung knægt arbejdede Bjørn med at rense lokummer i Eventyrernes Klub og lagde snapsen på køl inden tirsdagsmødet. Allerede dengang pegede pilen ud på verden. Nu har han rejst jorden rundt på fods og på cykel, og er det yngste medlem af selvsamme klub. Bjørn rejser ikke ud for at snakke med mennigsdannere eller journalister, men for at tale med de lokale mennesker, han støder på undervejs. Han er altid på jagt efter en god historie – helst der, hvor vi sjældent hører dem fra. Om det så er fra det tidligere Sovjet, Mellemøsten, Pakistan, Centralasien, Kaukasus eller Balkan.

Hvem står bag?

Vært: Bjørn Harvig, eventyrer

Medvirkende: Hjalte Tin, medlem af Eventyrernes Klub og forfatter til et stort antal rejsebøger. Hjalte har skrevet en ph.d. i historie ved Center for Kulturforskning på Århus Universitet og har rejst adskillige gange i Kaukasus

Redaktør: Rikke Caroline Carlsen

Podcasten er produceret af Nationalmuseets mediehus Vores Tid i samarbejde med 24syv.