Populære søgninger

K2 1986: Alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt

Podcast
Sommeren 1986. Vi befinder os højt på K2. Verdens næsthøjeste bjerg. En lavine har slået to amerikanere ihjel og dernæst rammer en kædereaktion af ulykker mange andre på bjerget. Hele 13 bjergbestigere omkommer – mens andre overlever med det yderste af de svært forfrosne fingre. I dette afsnit skal vi stifte bekendtskab med K2. Dets farverige og spændende historie og så dykker vi ned i et af de mest skæbnesvangre år på bjerget. Nemlig 1986 – hvor næsten alt går galt!
K2 1986: Alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt
19.SEP.2023

Mød din vært

Bjørn Harvig

Som ung knægt arbejdede Bjørn med at rense lokummer i Eventyrernes Klub og lagde snapsen på køl inden tirsdagsmødet. Allerede dengang pegede pilen ud på verden. Nu har han rejst jorden rundt på fods og på cykel, og er det yngste medlem af selvsamme klub. Bjørn rejser ikke ud for at snakke med mennigsdannere eller journalister, men for at tale med de lokale mennesker, han støder på undervejs. Han er altid på jagt efter en god historie – helst der, hvor vi sjældent hører dem fra. Om det så er fra det tidligere Sovjet, Mellemøsten, Pakistan, Centralasien, Kaukasus eller Balkan.

Hvem står bag?

Vært: Bjørn Harvig, eventyrer

Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide. Søren har gennem fire årtier besteget verdens højeste og sværeste bjerge, og har b.la. stået på toppen af Everest. Han har stor viden om dansk og international bjergbestigning og har mødt flere af de bjergbestigere, som var på bjerget det skæbnesvangre år i 1986

Redaktør: Rikke Caroline Carlsen

Podcasten er produceret af Nationalmuseets mediehus Vores Tid i samarbejde med 24syv.