Populære søgninger

Albert Mummery: Bjergbestigeren der ville gøre det umulige

Podcast
S16. E6.
Året er 1888 og engelske Albert Mummery vil forsøge at blive den første, der når toppen på det mere end 5200 meter høje bjerg Dykh Tau - det stejleste og næsthøjeste bjerg i Kaukasus. Tidens sidste store udfordring. Mummery var kernen af The Silver Age of Mountaineering og repræsenterede den nye tid og de bjergbestigere, der ønskede at klatre på egen hånd. Og ad de mest vanskeligste ruter. Men i London sad der en gruppe ældre hærdede bjergbestigere og fulgte med i Mummerys bedrifter. De var samlede i verdens første bjergbestigerklub; den hæderkronede Alpine Club. Hvorfor mødte Mummery så meget modstand fra de gamle i klubben? Og fik han overbevist de ældre om, at hans tilgang var fremtiden?
S16. E6. Albert Mummery: Bjergbestigeren der ville gøre det umulige
22.APR.2025

Mød din vært

Bjørn Harvig

Som ung knægt arbejdede Bjørn med at rense lokummer i Eventyrernes Klub og lagde snapsen på køl inden tirsdagsmødet. Allerede dengang pegede pilen ud på verden. Nu har han rejst jorden rundt på fods og på cykel, og er det yngste medlem af selvsamme klub. Bjørn rejser ikke ud for at snakke med mennigsdannere eller journalister, men for at tale med de lokale mennesker, han støder på undervejs. Han er altid på jagt efter en god historie – helst der, hvor vi sjældent hører dem fra. Om det så er fra det tidligere Sovjet, Mellemøsten, Pakistan, Centralasien, Kaukasus eller Balkan.

Hvem står bag?

Vært: Bjørn Harvig, eventyrer

Medvirkende: Søren Smidt, medlem af Eventyrernes Klub. Søren er fascineret af Kaukasus og har klatret flere bjerge dernede, blandt andet det højeste bjerg i Europa, Mount Elbrus, hvor han har været på toppen tre gange

Redaktør: Troels Donnerborg

Podcasten er produceret af Nationalmuseets mediehus Vores Tid.