MandagLukket
Tirs - Søn10:00 - 17:00

Dagsbillet

Voksen150 DKK
Voksen (online køb)135 DKK (10% rabat, når du køber billet online)
Under 18 årGratis
Gruppe (10+ per.)135 DKK

Populære søgninger

Podcast
S1. E1.

Grethe Bartram: Den dødsdømte stikker

Dette er første episode i en serie på 10 afsnit om tiden efter befrielsen fra Anden Verdenskrig. Abonner på podcasten og få alle episoder. Ny episode hver mandag efter 80-året for befrielsen. Grethe Bartram fra Aarhus cykler med hjertet oppe i halsen, da befrielsen kommer. Hun er på flugt fra modstandsbevægelsen, for under besættelsen har hun stukket flere end 50 danskere til nazisterne. Hvis hun bliver fanget står hun overfor lovens strengeste straf, dødsstraffen. Men kan man dømme en kvinde til døden? Hvor tager man hen, når de fleste helst ser dig henrettet? Og hvordan lever man med sig selv, når man har forårsaget andres død og tortur? I podcasten "De udstødte og de beundrede" følger vi de mennesker, der begyndte på ny, da Anden Verdenskrig fik en ende og stiller spørgsmålet: Hvordan slutter man fred med hinanden og sig selv? Og hvordan skaber man en tilværelse for sine efterkommere på ruinerne af en krig?
S1. E1. Grethe Bartram: Den dødsdømte stikker
05.MAJ.2025

Mød din vært

Mikkel Andersson

Mikkel er tilrettelægger og partner i produktionsselskabet MonoMono. Han producerer især historiske dokumentarer, hvor han gennem mange lag af fortælling, arkivmateriale og musik får gjort historien levende og medrivende. Særligt Anden Verdenskrig finder Mikkel ofte nye kaninhuller at hoppe ned i. Og hvis der pludselig dukker en gammel lydoptagelse op fra historiens dybder, som ingen har hørt før, springer gnisterne i hovedet på Mikkel. 

Hvem står bag?

Vært: Mikkel Andersson, tilrettelægger og partner i produktionsselskabet MonoMono

Medvirkende: Henrik Lundtofte

Stemmeskuespillere: Caspar Phillipson, Laura Kamis Wrang og Tobias Ingemann

Tilrettelæggelse: Mikkel Bøgeskov Andersson

Research og manuskript: Anne Pilegaard, Oskar Christensen, Laura Paulsen og Mikkel Bøgeskov Andersson

Lyddesign: Mikkel Bøgeskov Andersson, Signe Bang og Søren Valur

Redaktør: Troels Donnerborg

Podcasten er produceret af MonoMono for Nationalmuseets mediehus Vores Tid med udgangspunkt og i samarbejde med forskningsprojektet ”De udstødte, de uvelkomne og de beundrede - Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1950” under ledelse af Museum Vest i samarbejde med Vardemuseerne og Viborg Museum, der er støttet af Velux Fonden. Podcasten er støttet af Sportgoodsfonden.