Lyt i din podcast app
Lyt i din podcast app
Podcast
Caroline Mathildes fangeskab
Den sindssyge danske konge Christian 7. var gift med den engelske konges søster Caroline Mathilde. Den ensomme unge kvinde var sin konge utro med hans livlæge Struensee, som udnyttede sin magt over kongen til at styre Danmark. Men Struensee blev afsat ved et kup og henrettet, mens Caroline Mathilde og hendes spæde datter blev indespærret på det vinterkolde Kronborg. Hun blev skilt fra kongen og hendes datter blev taget fra hende, da hun efter fem måneder blev hentet på slottet af engelske krigsskibe og sejlet til et slot i Celle i Hannover.
Caroline Mathildes fangeskab
02.NOV.2020Mød din vært, Nanna Winther
Nanna Winther er journalist har været vært på en lang række podcast om historie. I denne episode går hun sammen med seniorforsker på Nationalmuseet, Poul Grinder, og udforsker Kronborgs hemmeligheder.
Fotograf: Karina Tenberg
Du kan blandt andet møde
Poul Grinder-HansenSeniorforsker på Nationalmuseet
+45 41 20 61 15Om Poul Grinder-HansenPoul Grinder-Hansen
- Poul Grinder-Hansen
Seniorforsker på Nationalmuseet
+45 41 20 61 15Om Poul Grinder-HansenPoul Grinder-Hansen
Kronborgs hemmeligheder 5
Caroline Mathildes fangeskab
Du kender sikkert Kronborg? Det store, gamle slot, der ligger ved Helsingør. Det er Hamlets Slot. Det er der, hvor Shakespeare lod sit mest berømte teaterstykke finde sted. Det er her Holger Danske sidder i kælderen og småsover, mens han angiveligt passer på Danmark. Men det er jo ikke rigtigt Hamlets, og Holger Danske er både en mytisk sagnfigur og en statue. I virkeligheden var Kronborg de danske konger og dronningers slot, der blev brugt til at indgyde frygt og til at imponere. Her blev holdt fester, der blev talt om i hele Europa. Slottet blev belejret, det brændte ned, det blev rammen om en og provokerende utroskab, fangenskab, forræderi og tyveri. Vi tager i denne podcast fat på de virkelige historier, der faktisk HAR fundet sted på Kronborg. Du kommer nu med fortæller Nanna Winther og seniorforsker Poul Grinder-Hansen på tur til Kronborg. En tur, hvor de låser sig ind i tårnværelser, går ned i kasematterne, springe rundt i dronningens soveværelse, alt imens de fortæller historier, der foregik lige her i disse rum på Kronborg. I femte episode skal vi høre om Caroline Mathildes fangeskab.
Nu er vi så gået ind i det område af slottet, holder kommandanten i sin tid havde sin bolig. Nu er der udstillingsrum af forskellig slags, men det var her, at slottets faste beboere holdt til. I 1700-tallet var det ofte sådan, at hele Kronborg Slot stod uopvarmet det meste af tiden, og det var egentlig kun hernede på kommandanten, både at der var lunt og komfortabelt. Resten var vældig koldt og lidt øde.
Ja, så her var der møbleret på en mere hjemlig måde og varmet op. I modsætning til hvad det lyder som om, så var der ikke hele tiden en, der sad og spillede på... Det er ikke et klaver, hvad sådan en man spiller på?
Det lyder som sådan nogen skalmeje og drejelire og den slags. Det er sådan noget renæssancemusik, der spiller i baggrunden, fordi der er en lille udstilling, der handler om Kronborgs slotshistorie. Men den udstilling er indrettet inde det område, hvor kommandanten holdte til.
Ja, fordi store del af året var jo ikke nogen kongelige.
Så var der jo ikke nogen. Så var det især ikke, når vi kommer op i 1700-tallet, for på det tidspunkt var det selvfølgelig stadigvæk officielt et kongeslot. Men i virkeligheden var det en stor, stærk fæstning, hvor der var hundredevis af soldater, men soldaterne de boede nu faktisk ikke på slottet - ikke før slutningen af 1700-tallet - og så boede nede i Helsingør hos borgerne i byen, hvor de så lejede sig ind på usle loftsværelser. Så mødte de op på slottet og gjorde tjeneste her. I slutningen af 1700 tallet begyndte man så at omdanne Kronborg til en kaserne, hvor der efterhånden blev lavet underopdelinger, så man kunne have mandskabsstuer og masser af senge og alt sådan noget og ændrede slottet så meget karakter. Men det er først helt op der, når vi nærmer os år 1800, at man begynder på det. Og så i 1800-tallet så bliver hele slottet, stort set hele slottet, til en kaserne, hvor man bygger ekstra etager ind og alt muligt. Det ændrer meget karakter.
Det lyder frygteligt.
Jamen, der har boet 600 soldater på et eller andet tidspunkt inde på slottet.
Men grunden til, at vi står her, hvor kommandanten havde sin bolig i midt... Aghr... henover midten.
Midt og sådan 1700... Der hvor vi står her, der er vi i 1770'erne.
Så det er ikke midt. Det er alligevel tæt mod slutningen af 1770'erne, hvor at Caroline Mathilde, som er Christian den Syvendes hustru, bliver interneret, faktisk? Her.
Ja, det må man jo helt objektivt sige, at hun bliver. Og det lyder jo også mærkeligt. Hvorfor internerer man en dronning på den måde? Og historien bag ved er meget kort fortalt jo altså den, at den faktisk kun 15-årige engelske prinsesse Caroline Mathilde blev gift med den 17 årige danske konge Christian den Syvende. Og hun kom altså til Danmark for at skulle leve her og helst skulle føde en tronarving. Men nu var det sådan, at Caroline Mathilde og sådan en buttet teenager, som jo af gode grunde ikke vidste meget om verden, da hun nåede her til Danmark. Og så bliver hun konfronteret med en noget vanskelig personlighed i form af Christian d. 7., som altså led af sindssyge. Han var egentlig ganske højt begavet, men det hjælper jo ikke, hvis man samtidig bliver mere og mere sindssyg, og det blev han. Og han havde ikke meget lyst til at have noget nærmere med dronningen at gøre. Han var nærmest lidt bange for hende, har man indtryk af.
Kongen havde så en livlæge som hed Struensee, som var vældig god til at håndtere kongen og forstod at få ham til at falde ned og lade være med at opføre sig for hysterisk og mærkeligt, som han tit gjorde. Og hans beroligende indflydelse på kongen, det gjorde jo også, at han tit færdedes sammen med kongeparret, og det gjorde, at den unge dronning altså blev betaget af den hersens begavede og visionære læge, som Struensee var. Og det endte med, at der faktisk kom et forhold mellem Struensee og Caroline Mathilde. Og det vidste kongen nok godt. Men det generer ham ikke det fjerneste, fordi han synes, så slap han for alt den slags. Så det gjorde ham ikke noget, og han kunne godt lide Struensee og Caroline Mathilde var sådan set også i orden. Så dermed fungerede det på slottet, og omvendt så brugte Struensee jo kongen som sådan et slags redskab; en automat, der kunne skrive under på alle mulige love, som Struensee foreslog. Kongen skrev bare under på alt. Det gjorde Struensee fik sådan en meget magtfuld position i Danmark. Men jo altså også en meget sårbar position. Så lige på det punkt for Struensee ikke sådan et bevidst magtmenneske, der sørgede for at udbygge sin base. Han burde have vidst, at efter den danske kongelov var det højst forbryderisk at have et forhold til dronning. Og det gjorde han ikke noget særlig meget for at skjule.
Han må vel også have vidst, at alle de her vilde reformer, han indførte - nærmest trykkefrihed og ophævelse af alle mulige vilde straffe - det var sådan, han prøvede virkelig at få Danmark ind i de moderne tider. Han må jo også have vidst, at han fik nogle fjender på den kant, samtidig med at han lod dronningen?
Ja, det er rigtigt. Altså det er jo det, jeg mener med at han ikke var god til at tænke sådan realpolitisk. Han var en visionær mand, som øjnede chancen for at omskabe Danmark i Oplysningstidens idealsamfund. Og nogen af de ting han foretog sig var jo sådan helt velegnet til at skaffe ham have fjender - nedlægge Livgarden for eksempel. Så havde man jo pludselig en hel flok meget, meget utilfredse officerer, og hvad han kunne finde på? De krævede, hvis han skulle gøre den slags. Så skulle han jo have nogle magtfulde allierede, der kunne beskytte ham og passe på ham. Og sådan var det ikke. Tværtimod. Så var der nogle magtfulde fjender, som så intrigerede om at få afsat ham. Det skete jo så i begyndelsen af januar 1772, lige efter et maskebal på Christiansborg. Og så om natten, så blev han altså arresteret og straks ført til Kastellet og spærret inde i fængslet der. Og Caroline Mathilde, dronningen, ja, hun blev altså også vækket midt om natten og ført bort fra Christiansborg i en karet i fuld susende fart med soldaterekskorte op til det vinterkolde Kronborg, hvor hun så blev installeret her, hvor vi står i kommandantens bolig, for det var det eneste sted, man overhovedet kunne være bekendt at opbevare nogen på slottet, fordi alt andet var jo isende koldt. Her kunne hun i det mindste komme i et varmt hjem, så...
Hun kunne have sin lille datter med, som jo var hendes og Struensees datter med.
Ja, hun fik lov til at tage sin lille datter med.
Som var hvor gammel?
Ja, hvor gammel var hun? Hun kunne jo ikke være særlig gammel i betragtning af...
...at det var en baby, der blev ammet...
...ja, en baby a 4 måneder eller sådan noget ligende. Og hun var så med og dronningen og barn, de trak sig tilbage et værelse. Hun nægtede at komme ud fra det der soveværelse i lang tid og ville ikke have noget at spise eller noget som helst. Hun var både chokeret og ulykkelig, fordi hun virkelig var oprigtigt forelsket i Struensee. Vi ved fra den retssag, der blev ført, at der har været alle mulige vidner, der blev afhørt om alt muligt forskelligt, og der er jo et vidne, der fortæller, at hun havde en lille medaljon med en tegning af Struensee, som hun bar inde på sig, som hun smuglede ud fra Christiansborg og tog med herop til Kronborg, hvor hun gemte under hovedpuden, så hun kunne tage billedet frem af Struensee, så hun har tydeligvis været vældig glad for ham. Derfor har det selvfølgelig også været ekstra chokerende, at hun så efterhånden kunne høre om retssag, og han ender med at blive dødsdømt og halshugget. Så på den måde forsvandt han ud af hendes liv. Hun selv sad i indelukket her. Det lød så pænt, at hun boede på Kronborg Slot. Det kunne man jo sige udadtil "Jamen, dronningen hun bor i øjeblikket" Men det var jo først og fremmest, fordi det var en stærk fæstning, hvor soldater alle vegne rundt omkring. Det vil sige, at jeg ikke kunne komme og befri hende. Hun var blevet spærret inde.
Ja, man ville ikke have, hun havde nogen kontakt med nogen.
Overhovedet ikke.
Men hun er jo alligevel netop, altså, hun er den engelske konges lillesøster, så man har også lidt et problem i forhold til - som du siger, "Jamen vi har hende jo på et slot", men de vidste jo alligevel godt, at hun var spærret inde eller hvad? Ay hun var taget til fange?
Ja, hele historien vagte jo europæisk opmærksomhed. Så overalt i Europa snakkede man om det der med Struensee og Caroline Mathilde, og man kunne ikke skjule det. Rygterne gik jo også på en anden måde, og i England var kongen jo i hvert fald ikke tilfreds med at holde skarpt øje med, hvad danskerne foretog sig. Fra dansk side der prøvede man så... Altså, først skal man sige, at hun blev boende her i kommandantboligen i flere måneder, og så først da Struensee havde indrømmet, at han havde en affære med dronningen, så blev det så dømt, at hun kunne få en skilsmisse - eller rettere sagt at kongen kunne få en skilsmisse fra Caroline Mathilde. Derefter var hun så blevet skilt; nu var hun dronning, men hun var ikke mere dronning af Danmark. Hun var bare en fraskilt dronning, og så ville man gøre af hende et eller anden i sted fra dansk side. Og så gik man i gang med at indrette på Ålborg Slot. Så man tænkte, der kunne så bo resten af sine dage i Ålborghus. Det var de danske planer. Men i England, der synes man, at det skulle danskerne ikke have lov til at holde hende indespærret. Uanset om det så var et slot i et eller andet hjørne af Danmark. Så derfor antydede man stærkt, og gik også i gang med at udruste en flåde - "Så sejler vi over og erobrer dronningen", kan man godt sige. Så ville man have ti krigsskibe og nogle bombarderfartøjer og sådan noget, som skulle kunne sejles imod Danmark, hvis danskerne ikke blev fornuftige og lod hende slippe fri.
Og sådan var situationen altså. Mens hun gik her og vidste ikke noget om noget. Den engelske ambassadør kunne ikke få lov til at besøge hende. Men hun var her, men efterhånden fik hun lidt mildere forhold. I starten havde hun bare opholdt sig her hos kommandanten. Hun har intet at lave, hvad skulle hun lave? Så hun kastede sig så over kommandantens bibliotek, for hun kan godt lide at læse. Det eneste han havde, det var bøger, der handlede om var militære bastioner og forsvarsanlæg og berømte generaler. Men det måtte hun så at læse sig igennem Caroline Mathilde, fordi hun er så glad for det der med at læse. Men han skriver også - han skrev daglige rapporter om, hvordan det gik med hende til myndighederne i København - skriver han, at han håber snart, at hun kan flytte et andet sted hen, fordi får det snart slut med mit fæstningshistoriske bibliotek. Nu har hun snart læst det hele igennem. Men efterhånden så fik hun mildere kår. Så fik hun sit klaver op, hun spillede altså klaver. Fik sin lille skødehund op og flere bøger af en anden art, må vi tro, end det hun havde læst hernede hos kommandanten. Så hun fik mildere vilkår, og da det bliver mildere i vejret, så begyndte man også at tage resten af slottet i højere grad brug og få varmet det op og det var allerede begyndt...
Ja, og hun fik - ikke venner, men altså, hun fik hoffolk og tjenerinde og...
Ja, så begyndte hun at få de der omgivelser, som hører sig til for en dronning. Og så rykkede hun altså op i det område, som var med den gamle dronnings værelse. Og det blev så det sted, man senere hen viste som Caroline Mathildes rum. Altså der er et stort værelse og så et tårnværelse med udsigt over Øresund. Der har man jo så siden forestillet sig, hvordan hun nok stod så ud over Sundet og længes tilbage til England eller efter Struensee eller lignende. Det har hun jo nok også gjort.
Ja, men hun var ikke taget til fange i et lillebitte tårnværelset...
Nej, det havde hun ikke.
Hun havde faktisk store dele af slottet til rådighed.
Der boede hun sådan set som en slags dronning, men hun havde stadig ikke sin frihed.
Nej, nej, nej. Hun var... altså man bevogtede hende med vagter, og hun måtte... Måtte hun kommunikere med nogen som tiden gik?
Nej, det måtte hun egentlig ikke. Og på et eller andet tidspunkt så får den engelske ambassadør lov til at besøge hende. Men det er jo i april måned - det er kort før, at så laver en aftale med englænderne om, at hun faktisk godt kunne få lov til at forlade Danmark og drage til den engelske konges besiddelser. Men det kommer først altså efter et stykke tid. Så får du også lov til at gå tur ud på volden, så hun kan få lidt frisk luft, hvad hun altså også godt kunne lide.
Det er faktisk det, vi skal nu. For det første er Kronborg Slot ved at lukke, og selv om vi har haft nøglerne og har låst os ind og ud forskellige steder, så har vi trods alt ikke lov at være her efter lukketid. Så nu må vi...
Nu går vi.
Og så kommer man ud til den kæmpe gårdsplads som faktisk også er virkelig flot. Og her er faktisk sådan en vidunderlig ro. Så jeg tror faktisk, når vi kommer ud herfra gårdspladsen, så kommer der lidt mere vind, fordi det er fire fløje, slottet, det er ikke det der med tre fløje, som du sagde med Frederiksborgslot. Det er simpelthen fire.
Ja, det lukker sig omkring gårdspladsen. Og det er rigtigt, der kan være læ i slotsgården, mens der næsten altid er en eller anden form for blæst oppe på bastionerne rundet omkring slottet.
Ja, men så afleverer vi lige nøglerne her. Er det ikke det?
Det kan godt være det... De lukker nok også her, så vi kan nok ikke gå op på flagbastionen.
Nå nej, fordi det er inden for anlægget. Ja, okay, yes.
Nu vil jeg lige aflevere nøglerne i vagtstuen.
Ja, nå ja ellers så må vi give det til hende.
Det ser ud som om, der ikke er nogen, så vi går her og giver dem herude. Tak for lån.
Det ser ikke ud som om, der er nogen inde i vagtstuen, så nu får du lov...
Det er helt i orden, så afleverer jeg dem sammen med mine egne.
Nå, det var godt. Tak for nu.
Jeg håber, I har fået noget ud af det?
Det har vi!
Så nu er vi ude og står og kigger på Flagbastionen og så ved Kronborg bagved. Og det er så en af de gamle bastioner der fra Frederik den Andens tid. Og så står vi selv ude på nogle af de strandbatterierne, som ligger ud mod Øresund. Men når vi er gået herud, så er det, fordi efterhånden så fik Caroline Mathilde... Vi sætter os her på den stenede kant...
Hvor hun bare har været spærret inde i måneder.
Ja, så fik hun endelig lov til at komme ud og trække noget frisk luft på voldene. Kun på de indre volde. Det er jo netop de indre volde, altså dem, de gamle bastioner fra Frederik den Andens tid, der måtte hun altså godt gå tur. Og så, hun gik sammen med kommandantens hustru, som hun jo efterhånden var blevet sådan lidt veninde med og kiggede ud over Øresund og afventede, at der skulle komme nogle engelske skibe. For det var nemlig det, det endte med, at danskerne bøjede sig, sådan så at Caroline Mathilde ikke behøvede, at blive interneret på Ålborghus, men derimod kunne få lov til at rejse fra Danmark på nogle engelske krigsskibe. Der kom tre engelske krigsskibe i slutningen af maj måned til Kronborg. Og dér kom de så op på slottet og hentede hende, men ikke hendes datter, fordi danskerne ville ikke af med hendes spæde - eller ganske lille datter.
Hun var per definition en dansk kongedatter, og derfor kunne en dronning ikke bare rejse med hende. Det var ganske vist Struensees og hendes datter. Men det tog man sig altså ikke af: Officielt, så var det et kongebarn. Så hun måtte tage afsked med sin datter, ligsom hun på selve kupnatten i januar havde mistet kontakten med sin søn - den senere Frederik den Sjette. Så at hun rejste alene af sted på de danske krigsskibe til delstaten Hannover, som hørte under det engelske kongehus, og der i byen Celle, der fik hun så et lille hof på det slot, der lå der. Og der boede hun så i nogle år, men ikke ret mange.
Hvorfor rejser hun ikke hjem til England?
Jeg tror, hun har været en kontroversiel skikkelse, så man ville gerne have hende til England. Men jeg vil ikke have hende ind til selve England, men som engelsk besiddelse, så hvis man anbragte hende der i Celle. Selv var hun inden for engelsk kontrol, men stadigvæk ikke en, der påkaldte sig alt for meget opmærksomhed, fordi der havde jo været noget skandale omkring det. Hun havde jo vitterligt haft et forhold til den der læge. Det var jo ikke noget, man brød sig om - heller ikke i det engelske kongehus. Men hun var engelsk kongeslægt og derfor skulle behandles ordentligt. Men man kunne heller ikke bare indlemme hende som en del af det officielle kongehus.
Så hun mister jo sådan set alt. Altså som du siger på kupnatten, der mister hun sin mand, som hun godt nok ikke var specielt glad for, men det kan godt være, de har en form for venskab alligevel, sin elsker og sin søn og så når hun bliver sendt herfra mister hun sin datter.
Så er hun alene tilbage.
Ja, fordi hun skulle heller ikke hjem til sin bror i England.
Nej, det skulle hun jo ikke. Hun kunne måske have nogle enkelte hofdamer med, som hun kendte herfra. Så fik hun nogle nye hofdamer nede i Celle og skulle prøve at finde sig en tilværelse dér, hvad hun vel egentlig også havde et vist held med. De var glade for hende i Celle, fordi der havde jo ikke boet nogen kongelige sådan rigtig før på det der slot. Så det kastede sådan lidt glans over byen. Men uheldigvis kom hun jo ikke til at leve dernede ret længe, for hun døde allerede som 24-årig af en eller anden sygdom. Men hvis man besøger Celle, så kan man se nogle små rester af fortællingen om hendes liv dernede. Og det gjorde indtryk på mig at se en af hendes egne kjoler, som hun havde båret den der unge kvinde, fordi det understreger i hvert fald, at hun ikke var sådan en fiks lille nipsgenstand, som man gerne vil gøre hende til i sådan mere romantiske fremstillinger i film og den slags. Men at hun faktisk var en særdeles buttet, ung dame?
Nå der er en meget stor kjole.
Der er en meget, meget stor kjole - den er voldsomt stor. Det mærkelig er at hun var alligevel en ret sporty type. Da hun var sammen med Struensee elskede hun jo at ride, hvor hun red i herretøj. Hvad jo også var vildt provokerende dengang - at tage bukser på og ride på herrevis på en hest. Det lignede da ikke noget.
Det har jo været frygteligt for hende, fordi hun kommer hertil som 15 årig, og så er der en 17-årig tynd, bleg dreng...
Som er hundered for hende.
Som er vildt bange for hende og som er skør. Der er for eksempel et sted, hvor det er beskrevet, at han - om det også er her på Kronborg? - og han sådan smadrer nogle natpotter.
Det er jo rigtigt. Det er, fordi har været heroppe på et kort besøg, hvor de sad, og så havde der været en enkelt overnatning, ikke? Og så kunne man se regnskaberne bagefter og udgifterne, der indgår så adskillige knuste ting og sager fra kongens værelse, fordi han jo smed rundt med tingene og netop smadrede natpotter og spejle, og hvad han ellers kom i nærheden af under sådan nogle afmægtige raserianfald. Og det var jo netop sådan noget, som Struensee var god til at få en dæmpet ned, så han ikke gik fuldstændig grassat på den måde.
Gik han nogen sinde har set på hende?
Nej, det har man ikke indtryk af. Jeg tror også han behandlede hende sådan en distant høflighed i virkeligheden.
Har hun nogen - altså er der nogle kilder, hvor hun beskriver deres forhold? Ikke hende og Struensees, men hende og kongens?
Nej, det har hun ikke udtalt sig om. Det ville ikke være kommilforia at sige noget om det.
Har kongen nogen steder, hvor han udtaler sig om hans kone?
Ja, altså på den mærkelige måde at han har for eksempel lavet nogle tegninger af de involverede i de dersens begivenheder. Sådan hvor han bare lige skriver sådan lige deres navne nedenunder...
Altså hvor han har tegnet ham selv og hende og Struensee?
Ja, og Struensee og de ser alle sammen ens ud. Men han har tegnet dem, fordi det er ligesom sådan hele det persongalleri, som har opgivet ham, og som han... Men han har ikke sådan udtalelser præcist om hvordan han så på hende. Andet end man har beretninger fra tjenere om, hvordan han opførte sig og hvor vanskeligt det var at få ham til at opfylde sine ægteskabelige forpligtelser og den slags. Der er jo masser af folk, der har fulgt med i, hvad der foregik. Sådan et kongeligt ægteskab var jo ikke ligefrem en privat affære.
Så man ved at de har måske... At de har vel lavet en søn eller været?
Ja, det har de jo. Så er det lykkedes at få kongen slæbt ind til hende og opføre sig, som han skulle vel. Men jeg har nu indtryk af, at han nu var meget godt tilfreds...
Til henrettelsespladsen nærmest i hans øjne, ikke? (de griner)
I hvert fald var han tøvende over for det. Så det må jo være mærkeligt for hende, hvis hun forestillede sig sådan en vågen og hengiven ægtefælle. Det har han jo i hvert fald ikke været - det er ikke fordi han har gjort hende skade. Men han har heller ikke særlig interesseret i hende på nogen måde. Derfor var det jo så noget helt andet, når Struensee pludselig viste sin interesse. Men sidenhen er det jo noget, som bliver berygtet i hele Europa, og der udkommer også en fiktiv - hvad ville man kalde det - den foregav at være skrevet af Caroline Mathilde. En roman som skildrede "The Memoirs of an unhappy Queen" eller et andet hed den på engelsk. Den kom jo på alle mulige europæiske sprog, og folk troede jo virkelig, at det var hendes eget. Forfatteren vidste tilstrækkelig meget om, hvad der var foregået, til at det lød sådan lidt plausibelt. Og så blev det også læste alt, hvad hun havde af tanker og bekymringer ind i det her. Det blev sådan en bestseller rundt omkring i Europa, så.
I 1700-tallet?
Ja, i slutningen af 1700-tallet. Så folk var vildt optaget af det. Derfor blev det en ny seværdighed, når folk kom til Kronborg, skulle de se det værelse, hvor Caroline Mathilde havde boet. Så seværdighederne, dengang var det... Ja, Caroline Mathilde var en ting, og så snakkede man også om Hamlet allerede dengang. Men først og fremmest også om Holger Danske, som var sådan en sagnhelt, som sagdes at bo nede i kasematterne. Det sådan turistmålene, og det var så Holger Danske, og så var det Caroline Mathildes værelse. Det var det, der bliver vist frem ved datidens turistguider, som sådan nogle af de lokale soldater på slottet, som fik rigsdaler, hvis de lavede opvisninger, så førte de turisterne rundt til forskellige steder.
Det er alligevel også hårdt, at hendes livs levned ender med at blive sådan noget med "Ej, lad os lige se det der værelse, hvor hun sad fanget."
Ja, det er jo mærkeligt. Men hendes navn blev husket.
Ja, det er rigtigt.
Men hvis det er det eneste, så er det jo ikke så tilfredsstillende. Jeg synes, det var lidt en trøst, at nede i Celle er der faktisk rejst et flot momunent. Altså da hun var død, så blev der i byens park, hvor hun var glad for at gå ture, der står sådan et flot marmormonument. Altså lavet nogle få år efter hendes død.
Så der var de stolte af hende.
Så var de stolte af hende, så der i Celle, der blev hun faktisk æret som en betydningsfuld person i byen.
Men det lyder jo også lidt, hvis man samler lidt til bunke med nogle af de små oplysninger, man har om hende, at hun faktisk var en ret spændende person. Altså som både, du siger, kunne lide at ride i mandetøj og læse en masse bøger, og at hun var optaget af sådan oplysning og fremtid.
Man diskuterede meget, hvor stor en rolle hun havde i det der med Struensees reformer, og det tror jeg ikke, at historikerne helt enige om, hvor stor hendes rolle var. Men man kan næsten ikke forestille sig andet end, at hun har delt nogle af hans ideer. Eller han har delt sine ideer med hende. Det er jeg ret sikker på, og hun har sikkert beundret ham og beundret de der visioner.
Ja, de er blevet grebet af de hersens... Og så bare tænk lidt: "Let's do it man! Vi laver Danmark!" (knipser) Sådan der.
Det der, det gør vi så.
Og så kom, hvad var det Reventlow og...?
Der var en hel stribe af officerer og så den gamle Enkedronning Juliane Marie, jo som trak i trådene...
Jeg forestiller mig de alle sammen har dårlig ånde. Der kom en masse sure, gamle mennesker med den dårlige ånde og så stopper det.
Men det er rigtigt. De har jo til gengæld også fået en dårlig presse, de der folk, der lavede kuppet. Fordi de var nogle bagstræberiske personer, men de kan jo godt faktisk have været... De havde jo faktisk retten på deres side. Fordi Struensee havde jo ikke regeret sådan, som man skulle i følge... Det giver ikke mening, at en læge skulle narre en konge til at skrive under på alle mulige ting og sager. Det var jo også helt forkasteligt, så de havde jo en meget god sag, når de så lavede et kup. Og så bliver det jo så faktisk en udemærket historiker, der hed Ove Høegh-Guldberg, der så blev gehejmestatsminister, som så havde en regering det næste årti.
Var det normalt, at man havde en statsminister, eller var det noget, man indførte i kølvandet på, hvor tosset Christian den 7. var?
Jamen, man havde noget, der hed gehejmestatsminister. Det var jo ikke en helt som en nuværende statsminister. Det var, han havde en rolle, men det var under - det var hele tiden den enevældige konge, der officielt var den, der bestemte alting. Men i virkelighedens verden var det overhovedet ikke kongen, der bestemte ret meget. Heller ikke Christian den 7.s far havde været særlig skikket til at regere, så det var hans medarbejdere - så udenrigsministeren og hofmarskallen og alle mulige andre, som i virkeligheden var dem, der trak i trådene.
Men gav det ikke anledning til en anden form for vurdering af, hvorvidt det her med et enevælde og arveligt... Altså...
Det burde det have gjort, jo.
Altså hvor man tænker, hvis man virkelig, virkelig, virkelig overhovedet hverken vil det eller kan det, er det så en god ide, at det bare handler om blod og arv? Men det kom der ikke nogen vild debat ud af?
Det gjorde der ikke, nej.
Specielt ikke i kølvandet på det med Struensee...
Nej, fordi så gik det jo sådan, at da Frederik den sjette, altså Caroline Mathildes og Christian den syvendes søn, var blevet stor teenager, så lavede han et slags kup mod dem, der havde fængslet hende - hans mor og også Struensee og greb magten og reagerede så... Han benyttede sig af det samme trick, som Struensee havde gjort - nemlig at få kongen til at skrive under på en fyreseddel til sine rådgivere. Og så blev han altså en slags formynder for sin sindssyge far. Så især fra 1784 og frem var det Frederik, der regerede selvom han kun var kronprins, for Christian den syvende døde først i 1808, der havde han jo været utilgængelig for alting i mange, mange år, men...
Hvor gammel blev han?
Ikke særlig gammel efter vores begreber - han blev vel i 50'erne. Men altså, det...
Ja, måske også ældre, end de egentlig havde regnet med.
Ja, måske nok ikke? Ja. Men så på den måde, så Caroline Mathildes søn med at blive konge af Danmark. Og hendes og Struensees datter, Louise Augusta, hun blev gift med hertugen af Augustenborg - i Slesvig-Holsten Augustenborg. Og da hendes datter igen blev gift med den danske kong Christian den Ottende, fordi hun var jo hele tiden regnet som en pæn kongelig person. Så det vil sige, at Struensees blod altså i virkeligheden vandrede videre inden for det danske kongehus...
Og også dem, der sidder der i dag, ja.
Ja mere eller mindre i hvert fald.
Ja ja, af omveje som man siger.
Af omveje, ja. Så det er jo en mærkelig historie.
Men efter at Caroline Mathilde bliver hentet af engelske skibe og sejlet til Celle, så er Kronborg jo... Altså hvor meget bliver det egentlig brugt derefter af kongelige?
Det bliver stort set ikke brugt. Altså det ligger der og bliver brugt som kaserne og de soldater, der myldrer rundt alle vegne. Man beholder et lillebitte hjørne med nogle af de rum, som havde været kongen af dronningens lejlighed. Så hvis der nu skulle komme en kongelige forbi, så var det da et sted, de kunne gå hen. Men det eneste tidspunkt der igen for sidste gang rigtig boede nogle kongelige på slottet. Det var under Frederik den syvende og hans borgerlige hustru, grevinde Danner, fordi de elskede begge to at bo på gamle borge og herregårde og slotte og sådan noget. Så de fik indrettet sådan en rigtig klunkestils lejlighed med masser af rødt plys og frynser og den slags i den ene fløj på slottet, som de brugte et par år. Og Fredrik var så optaget af de gamle renæssancekonger, så da han havde besøg af den svenske konge, så arrangerede han ligefrem en middag, hvor der blev lavet kanonskåle, ligesom der havde gjort på Frederik den 2.s tid. Sådan så det var hver gang han sagde "skål!", så blev kanonerne skudt af.
Det må jo så være dem, der står her på flagbastionen, som vi sidder og kigger på...
Så han var sådan en nørd ligesom os, der synes, historien var mega spændende og dykkede ned i det der...
Ja, ja, det har jo været han sværmede for dengang. Og det passer meget godt med flagbastionen. Som vi ser, så slottet bag ved så er det dronningens kanaptårn, der rejser sig, og så dronningens værelser og kongens værelse. Sådan hen langs den stribe vinduer, så det var jo let når han sad der og spiste. Og det var et af de rum, det foregik. Ja, så kunne man skyde kanonen af ligesom i de gode gamle dage.
Der har det ikke været godt at sidde hernede, hvor vi sidder vel? Fordi vi sidder ligesom lige nedenfor, og det er ikke fordi, man måske bliver ramt af en kanon, men det har nok været lidt voldsomt.
Ej, meningen er jo ikke, de skal have skarpe skud, når de skyder salut.
Nej, nej, det er det selvfølgelig ikke.
Men det er da sket i tidens løb, at soldater er kommet til at kludre i det. Vi har beretninger, det er jo så tilbage i tiden fra 15-1600-tallet, at der er et skib, der bliver ramt af et kanonskud, da man saluterede på Kronborg, fordi et eller andet fjols var kommet til at putte en kugle i stedet for bare krudt. Så er der jo lidt erstatningssag, ikke? Fordi det var jo ikke meningen man skulle skydes, når man bare kom sejlende ganske sagesløse. Men nu står der jo kanoner stadigvæk deroppe, og de bliver også brugt til at skyde salut til forskellig anledninger.
Nå, det skulle jeg lige til - du kom mig i forekøbet. Der er nogle gange, når dronningen sejler forbi, så...
Så bliver der skudt salut. Der bliver også skudt salut, da prins Henrik døde for eksempel. Altså der er sådan visse markeringer. Så er det altså moderne artillerister, der bliver kørt over og laver kanonafskydning.
De kan da ikke bruge de der kanoner.
Jo, det er dem de bruger, ja. De ældgamle 1700-talskanonerner.
Nå for Søren. Wauw.
Det var et uheld for nogle år siden, hvor de ikke havde fået hvisket løbet helt tørt for gnisterne, da de havde skudt den af. Så skal man føre sådan en ned og tørre det væk, inden man putter nyt krudt i. Men hvor man så ikke havde fået den sidste væk. Så i stedet for så blev soldaten og stokken skudt ud over kanten. Altså han landede så hernede, men han overlevede heldigvis. Men det var jo et uheld som noget, der kunne ske, når man bruger sådan nogle gamle forladet kanoner som dem her.
Et meget vildt glimt af, hvad der måske netop har været sket engang imellem.
Ja.
Han fløj simpelthen ned. Der er da rigtig langt ned, der er! Men der er græs dernede; han er nok landet på græsset.
Det har nok været hans held jo.
Alright, men på den måde kan man sige Caroline Mathildes ophold afslutter egentlig en æra af, hvor man egentlig brugte slottet.
Ja, det er sidste gang, hvor der er nogen, der har boet der for alvor i lang tid. Så har det bevægede sig mere og mere i retning af at blive et museum. Som det jo sådan fungerer som i dag.
Ja, der er jo ikke nogen kongelige, der kommer og bor her i dag.
De kommer jo ikke og bor her nej. Højst på et besøg.
Hvis de ville, så kunne de ikke engang, vel? Altså, hvis de sagde: "vi kommer lige og sover".
Nej, det tror jeg ikke, det kunne de ikke nej.
Det er vores nu!
Ja, det er meget morsomt.
Det her var bare en flig af Kronborgs historie. Et lille kig ned i historien om Danmarks største renæssanceslot. Slottet har gennemgået mange vilde ting i de år, det har ligget der, hvor Danmark næsten kysser Sverige på foden.
Der er ikke længere en grund til at tro, at Kronborgs kanoner kan skyde skibe ned i Øresund eller bruges til at holde fester for Europas kongelige og adel, hvor man fyrer dem af, hver gang nogen siger skål.
Til gengæld har vi nu et slot fuld af historier, hvis ekkoer vi stadig kan høre.