Når stormen raser, og sneen indhyller byen i et hvidt tæppe, rykker grønlænderne sammen i husene og i idrætshallen. De fortæller historier og dyster i atletiske discipliner, inuitlegene.
I vinterferien tager vi jer, hele familien, med til Grønland, og der skal I prøve ni discipliner, der vil afsløre, om I er stærke som en snehare, en sæl eller en moskusokse. Hop på isflager, ro i kajak i Nuuk fjord og bliv atlet i inuitlegene.
Godt at vide
For at deltage i aktiviteterne skal I købe aktivitetskort
Et oplevelseskort med fem klip koster 100 kr. og kan købes enten ved ankomst til museet eller online. Én aktivitet koster ét klip på kortet. Uden oplevelseskort, koster det 30 kr. pr. aktivitet. Med oplevelseskortet sparer du op til 50 kr. – og får du ikke brugt alle klip denne gang, kan de bruges i kommende ferier. Kortet må gerne deles mellem flere personer.

Fra kajak og kamik til kage og kaffe(mik)
Gør besøget lidt sødere, når du og familien lægger vej forbi vores restaurant og café Smör. Her er noget for alle ganer, om det er lidt at drikke eller meget at spise. OBS! Vi bygger om til en ny café, der åbner medio marts. Du kan forsyne dig i boden i forhallen.


Tag historien med hjem
Smut forbi museumsbutikken
Hvis du også gerne vil give sælbamsen en krammer, inden du skal i seng, kan du købe din egen i museumsbutikken. Du kan jo også spørge dine forældre pænt, om de vil købe én til dig.

Tak for støtte!
Tak for generøs støtte til:
- Aase og Jørgen Münters Fond
- Ernst B. Sund Fonden
Tak for samarbejdet!
Visit Greenland, Priebe Charlotte, Kayak Bar & Kayak Republic, Khora, Nuutoqaq/Nuuk Lokalmuseum, Nordatlantisk Hus, Arktisk Institut & Grønlandske og Arktiske Studier, Københavns Universitet.

