Man - Søn10:00 - 17:00

Dagsbillet

Under 18 årGratis
Voksen140 DKK
Gruppe (10+ per.)125 DKK

Populære søgninger

Morgen på museet
2. dec. 20252. dec. 2025

Morgen på museet: Satiren i lænker – med Ulrik Langen og Mikkel Andersson

Har du årskort? Så får du rabat på din billet.

For 250 år siden eksploderede satiren i Danmark. Struensees trykkefrihed gav pennen frit løb, og i tre år væltede det frem med tekster rettet mod magthavere, adel og præster. Skældsord, krænkelser og latterliggørelse løb i en lind strøm fra trykkerierne.
Men friheden varede kort – snart blev satiren igen mødt med begrænsninger. Historiker Ulrik Langen tager os med tilbage til de tre vilde år, hvor satiren var uden rammer, og til de reaktioner den satte i gang. Siden da har satiren altid været til debat. Den kan samle og udfordre, provokere og skabe konflikt. Det ses bl.a. lige nu i USA, hvor de største late night-talkshows mister deres sendetid. For 20 år siden udløste Muhammed-tegningerne en geopolitisk krise, og i dag blæser der igen nye vinde for, hvad satiren må og skal. Satiriker og debattør Mikkel Andersson går satiren efter i sømmene og spørger, hvad dens rolle er i dag – og hvorfor bliver den igen og igen både hyldet, kritiseret og forsøgt reguleret?

Praktisk information

Dato og tid: Onsdag d. 3. december kl. 08:30-09:30 (dørene åbner kl. 08:00).

Eventet afholdes: I Festsalen på Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København.

Pris: Almindelig billet koster 95 kr., som årskortholder kan du købe adgang til 75 kr. (morgenkaffe og croissant er inkluderet i begge priser).

Generelt om 'Morgen på museet': Morgenforedrag på Nationalmuseet, hvor tidens tendenser og dilemmaer bliver sat i perspektiv af forskere og eksperter, der trækker de dybe historiske linjer og undersøger, hvor vi er på vej hen. ’Morgen på museet’ finder sted den første uge i måneden på Nationalmuseet. Arrangementet varer max. en time og vil som udgangspunkt bestå af 2 x 20-minutters foredrag + spørgsmål fra salen. Prisen er inkl. morgenkaffe.

Få rabat med årskort

Med et årskort får du 20% rabat på din billet til dette og mange andre arrangementer på museet.