Kom med på denne engelsksprogede rundvisning i museets arktiske samling. Se den mobile spæklampe, en tarmdragt til at flyde i, snebrillen, dragter til at modstå kulden, og meget mere...
Verdens øjne er i disse år rettet mod Grønland og Arktis. Stormagterne strides om råstoffer, sejlruter og militærbaser. Engang var det jagten på fangstdyr, der tiltrak mennesker til det kolde kontinent. Kom med 300 år tilbage i tiden til det oprindelige folk, inuit, og hør om de ting, de skabte for at overleve. Få indblik i inuits åndeverden og forhold til naturen, hvor alt skal være i balance. Hver en sjæl skal respekteres. Også den du må fange og spise. Inuit åbner en verden af muligheder, som vi kan lade os inspirere af, så vi kan leve mere bæredygtigt.
Praktisk
- Rundvisningen varer 1 time
- Vi mødes i forhallen
- Max 20 deltagere pr. rundvisning
- Billetten gælder som entrébillet til museet samme dag
Highlights
1.

Når spæklampen var tændt, var der liv
Spæklampen var inuits fire-i-én: komfur, radiator, lampe og vandkoger. Lampen gik i arv fra mor til datter, og det var kvindernes ansvar at holde den livsvigtige flamme i gang, for med den balancerede de kulde og varme, lys og mørke. Soden fra ilden blev også brugt til at lave tatoveringer, som skulle beskytte familien og sikre forholdet til åndeverdenen.

2.
Den åndelige konfliktmægler
Åndemaneren trådte til, når ulykker som sygdom, storm eller sult ramte. Med tromme og trance rejste han eller hun ind i åndeverdenen for at genoprette balancen. Det var en farlig rejse, hvor åndemaneren kunne miste sig selv. Derfor havde de altid hjælpeånder i form af dyr eller forfædre med. Åndemaneren var både healer, rådgiver og budbringer mellem mennesker, naturens kræfter og åndernes verden.

Knud havde ikke klaret sig uden hende
Arnarulunnguaq, ”Den lille kvinde”, var et multitalent. Hun reparerede tøj, lavede mad, førte hundeslæden og kunne jage og fiske. Hun var med til at sikre Knud Rasmussens og ekspeditionens overlevelse, da de rejste fra Grønland tværs hen over Canada og Alaska. Uden hende var Rasmussen aldrig vendt hjem med verdens største samling fra Arktisk.