For dig, der elsker håndværk
Hænderne i Historien er Nationalmuseets Aftenskole, hvor vi dykker ned i historiske håndværk og museets samlinger ved selv at tage uld, træ, hør og metal i hænderne. Forløbene er enten over flere aftener eller én intens weekend. Vi mødes om glæden ved håndens arbejde og lærer i fællesskab af og om fortidens kunst og brugsgenstande. Til vores kurser kan du forvente at møde dygtige håndværkere, som suppleres af kyndige forskere, konservatorer eller undervisere med speciale i Nationalmuseets genstande. Oplev Nationalmuseet på en helt ny måde, hvor du selv får mulighed for at få Hænderne i Historien, og lærer om historien med både krop og sind. Vi glæder os til at byde dig indenfor!
Prøv kræfter med de historiske håndværk
- Hænderne i Historien: Flinthugning19. sep. - 20. sep.10:304t. 30min.Kom med, når arkæolog og en af Nordens bedste flinthåndværkere, Sofus Stenak, udfolder den spændende teknik flintesmedning over en weekend i september.

- Hænderne i Historien: Koreansk inspireret akvarelHænderne i Historien19. sep. - 26. sep.10:305t. 30min.Hænderne i HistorienMed afsæt i Nationalmuseets koreanske Kisan-malerier fra 1890’erne, viser illustrator Ronja Melbye-Hansen, hvordan akvarel kan bruges til visuelle fortællinger om hverdagslivet.

Praktisk information
Alle forløb afholdes: I undervisningslokalet til Hænderne i Historien på Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K.
Pris: Priserne til denne eventrække varierer, men de er oftest inkl. materialer og forplejning. Hvis du er årskortholder, kan du spare 20 %.
Bemærk: Der er et begrænset antal pladser, så bestil i god tid.
