Tog pesten ejermanden? Stor møntskat først fundet efter 700 år
Lidt uden for Køge graver en person en skat af stor rigdom ned: 239 mønter af tidens meget eftertragtede. Det er 700 år siden, og skatten blev ikke hentet igen af ejeren.
Det gode udenlandske sølv
Hvad laver en fransk og engelsk mønt i 1300-tallets Danmark?
Det står skidt til i Danmark på det her tidspunkt. "Handelsmæssigt gik det egentlig ikke så dårligt. Men med kongemagten, der stod det virkelig skidt til," forklarer Line Bjerg, møntekspert og museumsinspektør på Nationalmuseet.
Derfor brugte man udenlandsk valuta, hvis man skulle ud i noget, "der var bare lidt større end det dagligdags køb."
Fundet lidt uden for Køge indeholder for eksempel mønter som franske Gros Tournois og engelske Sterling. Som nutidens Euro var det en international handelsvaluta, som man kunne betale med alle steder i modsætning til tidens danske mønter, som var af meget dårlig kvalitet.

Gros Tournois, sølvmønt

Penny, sølvmønt