I videoserien Test Historien tester vi en række museer flere historiske genstande og sætter dem på opgaver, de ikke har fået i mange år. Vi skal afprøve, hvad historiens største opfindelser og vigtigste genstande dur til i dag.
I hvert afsnit tester vi én historisk genstand og måles op mod den nutid, vi i dag opfatter som højdepunktet af vores civilisation. Og hvem ved: Måske historien ind imellem vinder den kamp.
S2E3
Kan tis og lort og trolddom hjælpe mod ondt i nakken?
Kan tis fra et menneske, lort fra en ko og jord fra kirkegården hjælpe mod ondt i nakken og åreknuder?
Det tester vi i denne udgave af TEST HISTORIEN, hvor museumsinspektør og Ph.D. Maria Elleby Østerby kører dagens challenge og smører vært Troels Donnerborg ind i trolddoms-salve.
I 1600-tallet blev hekse forfulgt for deres magiske kræfter, og Christian den 4. var den konge i Danmarkshistorien, der har været mest bange for dem. Men selv om han udstedte sin berømte hekseforordning i 1617, brugte han også selv magisk medicin.
Vi tester Christian den 4.s yndlings-salve. Og den magi, der kunne få dig brændt på bålet som heks.
For er det faktisk noget, der virker?
Se den her
S2E2
Kan vi advare mod russiske skibe med en fjernskriver?
Kan vi advare hinanden med en fjernskriver fra den kolde krig, hvis der er russere i Østersøen?
Det tester vi i denne udgave af TEST HISTORIEN, hvor historiker Anders Knudsen fra Koldkrigsmuseum Stevnsfort kører challenge og beder vært Troels Donnerborg om at sende et signal af allerhøjeste prioritet fra Cuba-krisen i 1962.
Stevnsfortet mellem Rødvig og Højerup befinder sig 18 meter under jorden og er hugget ind i Stevns Klint. Dets opgave var at kontrollere den sydlige indsejling til Øresund under den kolde krig.
Når russiske skibe opførte sig mistænkeligt eller kunne give anledning til vigtigt nyt, sendte man signaler til de allierede i USA via en fjernskriver.
I dag er der museum dybt under jorden, og fjernskrivere og instrumenter står der endnu.
Men kan de bruges til noget?
Se den her
S2E1
Kan man ramme rigtigt med en bøddels økse?
Hvor svært er det at ramme med en bøddels økse?
Det tester vi i denne video, hvor museumsinspektør Anne Katrine Nagel Christensen fra Horsens Fængselsmuseum afprøver Danmarks sidste bøddels økse, der blev brugt ved den sidste henrettelse i fredstid.
Det var klokken 7.15 den 8. november 1892, at skarpretteren Theodor Seistrup huggede hovedet af fangen Jens Nielsen, og man kan stadig se både skafot og økse på Horsens Fængselsmuseum.
Se den her 
S1E5
Hvor svært er det at knække en skibsplanke fra vikingetiden?
Knækker en skibsplanke fra vikingetiden nemmere end nutidens?
Eller er det lige omvendt? Det tester vi i denne video, hvor Søren Nielsen, bådebygger og leder af Vikingeskibsmuseets bådeværft, sætter plankerne i vikingernes berømte skibe på en prøve og nutidens savværkstræ dyster mod vikingetidens kløveteknik.
Vikingerne kunne tage på store togter, fordi deres skibe var smidige, elegante og stærke på samme tid, og hemmeligheden bag det var netop det kløvede træ. Vikingerne spejlkløvede et træ i to halvdele, så i kvarte og dernæst i ottendele. Når kløvningen var overstået blev plankerne derefter grov- og glathugget. Ved at kløve træet på denne måde, deler træet sig naturligt langs fibrene. Det gør hver enkelt planke stærkere og sikrer, at man kan bygge af tyndere træ.
Se den herS1E4
Kunne man tørre sig ordentligt, før vi fik toiletpapir?
Hvad gjorde vi, før vi havde toiletpapir? Og hvor godt virkede det?
Det tester vi i denne video, hvor forskningscenterleder Mads Runge fra Odense Bys Museer sætter tørvemos og den såkaldte pølsepind på prøve.
I Odense har Odense Bys Museer gjort de bemærkelsesværdige fund af pind og skylleskål, og arkæologerne mener, at der på pinden har været fastgjort en svamp, læder eller tørvemos for enden. Vi kender til pølsepinde helt fra Romerrigets tid, hvor det blev kaldt for ”xylosphongium” (svampepind).
Se den her S1E3
Er vikingernes buer hurtigere end nutidens?
Kan vikingernes buer nedkæmpe flere fjender end vore dages compound-buer? Det tester vi i denne video, hvor seniorforsker Mads Dengsø Jessen fra Nationalmuseet sætter vikingernes langtrækkende våben på prøve. Buen er et af vores allerældste våben og blev i vikingetiden betragtet som vikingetidens maskingevær, for den kunne skyde enormt hurtigt.
Se den herS1E2
Kan man finde vej med en sekstant på Molslinjen?
Kan man finde vej med en sekstant fra Odden til Aarhus? Det tester vi i denne video, hvor museumsinspektør Kasper Rathjen fra Fiskeri og Søfartsmuseet sætter den gamle forgænger for GPS’en på prøve. Med opfindelsen af sekstanten i 1750’erne kunne sømænd nu ud fra solens højde og tidspunktet for målingen bestemme skibets breddegrad og dermed placere det på et søkort. Sekstanten afspejler sømandens evner, der i tilfælde af et stort James Bond lignende skurke-komplot ikke behøver hverken elektricitet eller satellit til at navigere på verdens have.
Se den her S1E1
Kan Danmarks ældste bil køre fra en fodgænger?
Kan Danmarks ældste bil overhovedet starte, og hvor hurtigt kan den gamle vogn køre? Det tester vi i denne video, hvor Hammelvognen fra 1888 skal ud i et ræs mod en fodgænger arrangeret af museumsinspektør Susanne Krogh fra Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Hammelvognen er konstrueret i 1888 af Hans Urban Johansen, der var værkfører for Albert Hammel. Til forskel fra den første patenterede bil af Carl Benz i januar 1886, har Hammelvognen plads til passagerer og en motor med hele 3.5 hestekræfter.
Se den herHoldet bag
Test Historien er produceret af Nationalmuseets mediehus Vores Tid for de danske kulturhistoriske museer.
Sæson 1
- Tilrettelæggelse: Rasmus Borg Olesen
- Kamera og klip: Toke Lotz
- Vært: Troels Donnerborg
Realiseret med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen, genstartspulje 2: Tilgængeliggørelse af kultur for alle - digitale tilbud til borgerne.
Sæson 2
- Kamera og klip: Lasse Spang Olsen
- Tilrettelæggelse: Rasmus Borg Olesen
- Vært: Troels Donnerborg
Sæson 3
- Kamera og klip: Niels Due Boje
- Tilrettelægger og vært: Troels Donnerborg
Vores Tid - Nationalmuseets mediehus
Fascinerende fortællinger fra fortiden, som gør dig klogere på nutiden
Vores Tid er Nationalmuseets mediehus, som fortæller historier om alt fra ekspeditioner til verdens afkroge til seksualitetens kulturhistorie. For når vi dykker ned i historien, lærer vi noget om os selv og den tid, vi lever i nu. Hvordan overlever vi klimaforandringerne? Hvad betyder den globale ulighed? Hvornår opnår vi ægte ligestilling? Vi tror på, at kulturhistorien er en guldgrube af viden, der kan hjælpe med at finde svar på tidens store spørgsmål.
