Til dig, der vil have sol på næsen
Podcast fra Nationalmuseet
Så snart solen kigger frem, er vi mange, der mæsker os i de gratis endorfiner, serotoniner og D-vitaminer. Med kun 2.000 årlige solskinstimer her til lands, skal de jo nydes. Og det kan du jo gøre, mens du bliver underholdet af historier fra dramatiske ekspeditioner, fascinerende magi og kulturhistorie under dynen.
Lyt for eksempel til Den Yderste Grænse med Bjørn Harvig, og bliv klogere på dem, hvis nysgerrighed og rejselyst overvinder frygt og formaninger. Serien kører på 17. sæson og har rundet 2.000.000 millioner downloads.
Eller dyk ned i den uhyggelige Obscuritas, hvor du får du fortællinger om danmarkshistoriens mørke og okkulte afkroge.
Og én podcast til børnene på bagsædet
Sol og skærm går ikke hånd i hånd. Så hvorfor ikke give de små muligheden for at blive historiens største kriger – helt uden skærm?
I podcastserien Kriger er du hovedpersonen. Efter hver episode skal du vælge, hvad dit næste skridt bliver. Du bliver kastet direkte ind i nogle af historiens største slag som samurai i år 1600, som viking i 975 og som romersk legionær i år 16. Her må du slå ihjel for at andre kan overleve. Og måske dør du selv undervejs og må respawne et nyt sted?
Podcast
Når det regner, og børnene har krudt i røven
1.
Løft en ægte guldbarre.

2.

Slip ungerne løs og sæt dig til rette med en god kop kaffe

3.
Café Daisy

Se, en Leopard!
Smut forbi Krigsmuseet




