Man - Søn10:00 - 17:00

Dagsbillet

Voksen150 DKK
Voksen (online køb)135 DKK (10% rabat, når du køber billet online)
Under 18 årGratis
Gruppe (10+ per.)135 DKK

Populære søgninger

Podcast
S8. E5.

Zheng He: Kinas store opdagelsesrejsende

80 år før Columbus satte sejl for at krydse Atlanterhavet i håb om at finde en ny søvej til Kina, drog en bemærkelsesværdig kinesisk admiral ud på en række maritime opdagelsesrejser, hvis omfang ville have forbløffet manden, der opdagede den nye verden. Zheng Hes syv storslåede sørejser, der strakte sig fra Taiwan til Afrika, var en armada af mere end 300 skibe og talte 28.000 mand. Rejserne øgede kinesernes indflydelse i et hidtil uhørt omfang på et tidspunkt, hvor europæerne endnu kæmpede for at komme ud af Middelhavet. Hvem var denne kinesiske admiral Zheng He? Og hvad var det egentlig kineserne ville opnå med de her gigantiske ekspeditioner?
S8. E5. Zheng He: Kinas store opdagelsesrejsende
06.SEP.2022

Mød din vært

Bjørn Harvig

Som ung knægt arbejdede Bjørn med at rense lokummer i Eventyrernes Klub og lagde snapsen på køl inden tirsdagsmødet. Allerede dengang pegede pilen ud på verden. Nu har han rejst jorden rundt på fods og på cykel, og er det yngste medlem af selvsamme klub. Bjørn rejser ikke ud for at snakke med mennigsdannere eller journalister, men for at tale med de lokale mennesker, han støder på undervejs. Han er altid på jagt efter en god historie – helst der, hvor vi sjældent hører dem fra. Om det så er fra det tidligere Sovjet, Mellemøsten, Pakistan, Centralasien, Kaukasus eller Balkan.

Hvem står bag?

Vært: Bjørn Harvig, eventyrer

Medvirkende: Henrik Bjørn, har over fire årtier og 140 rejser til og rundt om i Kina besøgt hovedparten af landets provinser. Henrik har boet i Kina i 14 år, taler kinesisk og er kinesisk gift. Han er uddannet mag. art i etnografi og socialantropologi med fokus på Kina og har blandt andet udført langvarigt etnografisk feltarbejde blandt det kinesiske Dong-mindretal i den sydvestkinesiske Guangxi provins

Redaktør: Rikke Caroline Carlsen

Podcasten er produceret af Nationalmuseets mediehus Vores Tid i samarbejde med 24syv.