Ti gange Jorden gik under: Noas Ark skal redde profet Mikkelsen og hans disciple fra Jordens undergang

Intro: Du lytter til en podcast fra Nationalmuseets mediehus, Vores tid.

Poul Grinder-Hansen: Hjertet hamrer af sted i brystet på 100 personer. Svedperler dækker deres pander. En stor gruppe mennesker står tæt presset sammen i et lille rødstenshus i Nørresundby. De er samlet til Undergangens møde. Det er den første marts 1943. Deres profet, profet Mikkelsen, tager ordet. Med ophidselse i stemmen fortæller han sine disciple, at de skal gøre sig klar. For snart vil himlen åbne sig, og Gud begynde at tale til dem. De vil da vide, at tiden er inde til at spadsere gennem mørket ned mod fjorden, hvor et gigantisk skib, de kalder Noahs Ark, vil ankre op mellem Limfjordsbroerne og føre profeten og hans disciple til tusindårsriget. Alt imens verden bag dem bliver opslugt i et flammehav.

Lydklip: I foråret 1943 var den store avis-sensation, den dengang 21-årige John Aksel Mikkelsen.

Louise Lindblad: Du lytter til Obscuritas. Sæsonen om, hvordan vi mennesker siden de tidligste tider har forsøgt at forudsige jordens undergang. Den her gang skal vi til Aalborg. Der sker nogle besynderlige ting i den nordjyske by Under Anden Verdenskrig. En mejeribestyrer mister pludselig tre dygtige unge medarbejdere kort før nytår i 1942. De har sagt deres arbejde op, fordi jorden snart går under. En mand og hans kone sælger alle deres ejendele med samme begrundelse. Andre tager deres børn ud af skolen. Årsagen til det hele er den 21-årige John Aksel Mikkelsen.

Lydklip_John Aksel Mekkelsen : Når det er Gud, der taler fra en åben himmel med levende ord og sus af Helligånd og kraft.

Louise Lindblad: John Aksel ved noget, ingen andre ved.

Lydklip_John Aksel Mekkelsen : Så bliver der til at høre forskel på menneske og Gud.

Louise Lindblad: Jorden går under. Den første marts 1943. Den dag vil himlen åbne sig. Blytung hagl vil falde ned fra himlen over menneskene, og en flod af ild vil efterlade byer i ruiner. Men de, der følger Mikkelsen, har en chance for at blive reddet i sikkerhed og ført til en anden verden. Mit navn er Louise Lindblad. Velkommen til historien om en af de ti gange jorden gik under. Det hele begynder i december 1942. Her går den 20-årige John Aksel Mikkelsen op ad Helgolandsgade i Aalborgs vestby. I samme fodspor, som jeg nu går i. Sammen med historiker og arkivar ved Aalborg Stadsarkiv Bente Jensen. Jeg har sat Bente på lidt af en opgave. Jeg har bedt hende grave i arkiverne efter materiale om profeten fra Aalborg.

Bente Jensen: Vi går jo i en by, som er præget af Anden Verdenskrig. Vi går i en by, hvor der er optog af tyske soldater. En by, hvor der er omkring 15.000 arbejdere, som arbejder på at udvide Aalborg Lufthavn, hvor rationeringer er begyndt at sætte ind, og om at man i det hele taget er begyndt at mærke, at Danmark er besat.

Louise Lindblad: Kunne man forestille sig tyske kampfly flyve hen over hovedet på os?

Bente Jensen: Ja. Det kan man jo godt fordi at Aalborg var et knudepunkt under Anden Verdenskrig. Og flytrafikken gik jo også herfra og op mod Norge for eksempel. Det kunne man egentlig godt. Ja.

Louise Lindblad: John Aksel slentrer videre op ad Helgolandsgade, som er en del af det gamle arbejderkvarter. Han har kurs mod nummer et, hvor han for nyligt har lejet et billigt værelse hos ægteparret Skoda.

Bente Jensen: Jamen, det du skal se for dig. Det er en lille, spinkel mand på 20 år.

Louise Lindblad: John Aksels ansigt er blegt og indrammet af en stor sort ufriseret manke.

Bente Jensen: Han ser mig ofte være iført en uldjakke. Det er jo december, så han har vintertøj på og en ternet halstørklæde.

Louise Lindblad: Han gør ikke umiddelbart meget væsen af sig. Når han taler, er det i et roligt og monotont tempo. Det er i hvert fald sådan, det står beskrevet i datidens aviser. Journalisterne kommer meget snart til at interessere sig umådeligt for denne her nytilkomne unge mand, der spadserer op ad Helgolandsgade. John Aksel Mikkelsens baggrund. Hvad er det, vi ved om den, han er... Jeg har noteret her, at han er født i Århus den femte februar 1922. Han er nummer to i en børneflok på fem. Da han bliver syv år, kommer han i pleje hos noget familie og som jeg læser det, så beskrives hun egentlig som et ret almindeligt barn, men sådan ret tidligt i hans liv fra 14-års alderen, der bliver han meget glad for at læse Bibelen. Er det også hvad du har, hvad du har læst, Bente?

Bente Jensen: Ja, præcis. At han virker som om han har en temmelig almindelig baggrund, men altså med en eller anden form for åndeligt præg allerede fra fra barndommen.

Louise Lindblad: Det er den anden december 1942. Han flytter ind i et værelse i ejendommen, vi står og kigger på her. Vil du vil du beskrive, hvordan ejendommen ser ud?

Bente Jensen: Ja, det vil jeg godt. Altså det er jo en moderne ejendom i 1942. Den er bygget i 38 i funktionalistisk stil, så der er ikke ret meget dekoration. Hvis vi nu kigger til den anden side, så vil vi se, at der er nogle bygninger fra typisk arbejderboliger fra slutningen af 1800 tallet, så han har været heldig. Han har simpelthen fået et værelse i en moderne ejendom. Sådan en rigtig gedigen murermesterhus.

Louise Lindblad: John Aksel låser sig ind i ejendommen. Han går op ad trapperne til førstesal, igennem fru Skoda og fabriks mester Skodas lejlighed og ind på sit værelse. Han lukker døren bag sig. Værelset er ikke særlig stort. Her er kun få møbler. På skrivebordet ligger en bibel, der bærer tydeligt præg af at være læst mange gange. På væggene hænger et par billeder med bondegårdsmotiver og et stort foto af hans forlovede, som er en del år ældre end ham. Det er et ægtepar, som hedder Skoda. De bliver kaldt i artiklerne Fru Skoda og Fabriks Mesters Skoda, og det er dem, der udlejer et værelse til ham og fru Skoda. Hun optræder i flere forskellige artikler. Hun begynder på et tidspunkt den her historie og har udtalt sig til nogle af datidens aviser. Altså, egentlig så får hun først det indtryk, at det er en rimelig stilfærdig lejer, hun skal til at have boende. Hende og hendes mand skal til at have boende. Men en dag spørger hun den her lidt stille fyr, hvad det er, han egentlig laver. Og hvad er det, han svarer til det.

Bente Jensen: Der bliver hun jo nok overrasket, fordi han svarer, at han er Guds profet. Og det synes hun måske var lige meget. Men han ser sig selv som den sidste israelit. Og ser sig selv som en inkarnation af profeten Daniel.

Louise Lindblad: Okay, så på et eller andet tidspunkt, vi ved ikke præcis hvornår. Måske en sen aften på værelset modtager John Aksel Mikkelsen en åbenbaring. Et slags syn, måske endda en slags advarsel fra Gud sendt direkte til 20 årige John Aksel, der nu omtaler sig selv som profeten Daniel. Er du stærk i Det Gamle Testamente, Bente?

Bente Jensen: Bent Jamen, det er jo en bibelsk skikkelse. Og i Daniels bog fra Det Gamle Testamente, der optræder Daniel som en jødisk vismand og i den her sammenhæng jo en åbenbarings-modtager. Og det må man sige, er det også noget af det, han ser sig selv om. Han videregiver formidler åbenbaringer fra oven til det, der bliver hans tilhængere.

Louise Lindblad: Kort tid efter at Mikkelsen modtager sin åbenbaring, vælger den nyudsprungne profet at opsøge den kristne bevægelse Jehovas Vidner i Aalborg. Jehovas Vidner afholder ugentlige møder i det, der hedder Møllegården på Mølle Plads i byens centrum. Møllegården er denne aften fyldt med medlemmer af Jehovas Vidner. Der bliver talt på kryds og tværs, inden aftenens program begynder. Midt i virvaret står ordstyreren Karl Julius Hansen og gør sig klar til at byde velkommen. Men pludselig bliver han prikket på skulderen. Bag ham står en ung mand, han aldrig har set før. Den unge mand spørger, om han må gå på talerstolen. Han siger, at han har en vigtig besked fra Jehovas Vidners hovedkontor i København og den unge mand, der går på talerstolen. Det er jo vores hovedperson, John Aksel Mikkelsen. Hvad er det for en besked, han har til forsamlingen?

Bente Jensen: Han holder en brandtale den aften, og det går ret hurtigt op for ordstyreren af mødet, at det ikke er en besked for Jehovas Vidners hovedkontor han har med. Han meddeler, at han er profeten Daniel, og at han har fået en åbenbaring, som siger, at jorden skal gå under første marts 1943. Det er jo om ikke så længe på det tidspunkt, og han føler et kald over for, at han skal redde de retfærdige.

Louise Lindblad: Ordstyreren, Karl Julius Hansen, rykker John Aksel i jakken for at signalere, at han skal gå ned fra talerstolen. Men han lytter ikke. Han fortsætter med at profetere om jordens undergang.

Lydklip_John Aksel Mekkelsen : Så bliver der til at høre forskel på menneske og Gud.

Louise Lindblad: Til sidst beder ordstyreren to andre medlemmer to kraftige fyre om at tage hånd om sagen. De bærer den unge Mikkelsen ud fra mødet.

Bente Jensen: Så sker der jo det, at en del omkring 30 personer følger med den unge John Aksel og råber til ordstyreren, hvordan tør du lægge hånd på profeten? Så det viser sig, at han allerede nu har nogle tilhængere, som følger ham.

Louise Lindblad: Det skal siges, at de her beskrivelser vi har fra mødet, de kommer fra ordstyreren selv. Karl Julius Hansen. Han fortæller historien til partiavisen Socialdemokraten en del år senere, og om alle detaljer er rigtige, Bente, det ved vi jo ikke, men vi ved, at en del slutter sig til. John Aksels menighed efter møde, så han har jo virket overbevisende. Hvad er dit indtryk af ham som menneske? Hvad er det, denne her unge mand kan?

Bente Jensen: Med de samme forbehold, som du har haft fra kilderne, så virker han jo som om han er demagogisk og karismatisk, er i stand til at trække folk til sig. At han har mærket tidsånden, det er krig. Folk har måske en dommedags stemning under besættelsen på det tidspunkt. Der er også flere, som er blevet kritiske over for folkekirken. Nogen har forladt folkekirken. Nok ikke lige her i Aalborg er der ikke så mange, der har gjort det, men i hvert fald er man begyndt at diskutere nogle andre muligheder for at forklare verden. Og med den her undergangsstemning eller katastrofestemning rammer han jo noget i tidsånden som som appellerer til de mennesker, som så vælger at følge ham og i den grad følge ham og tro på ham. Har måske også haft et behov for at have noget at tro på. Et håb.

Louise Lindblad: Jeg tænker, det er tid til, at vi forlader Helgolandsgade og går ned mod fjorden, som spiller en ret stor rolle i denne her historie også.

Louise Lindblad: Årene omkring 1942 og 1943 er på alle måder en krisetid, og det er her Profet Mikkelsen dukker op i medierne. Folkekirken har en del udmeldelser i de første besættelsesår. Flere sekter og bevægelser for fremgang. Temaet om Jordens undergang tiltrækker folk. Nogle mener ligefrem, at de mange kanonskud har bragt kloden ud af balance. Måske føles det sådan for de cirka 100 tilhængere, John Aksel får hen over de næste måneder verdensordenen er ude af balance, og måske repræsenterer profet Mikkelsen et håb.

Lydklip: I aviserne blev det til, at han skulle stå til søs for at møde Noahs Ark.

Louise Lindblad: Langsomt begynder forårets første tegn at vise sig. Jordens undergang nærmer sig med hastige skridt. Profet Mikkelsen har udvalgt 12 af sine mest trofaste disciple. Det er deres opgave at rejse rundt i landet og forkynde og værge nye medlemmer til menigheden. Til det formål medbringer de grammofonplader med profetens budskab: "Vi er ubetydelige, ringeagtede, hånet og spottet, og i spidsen for denne Israels røst står en dreng, en grønskolling. Men det skal I vide, at i spidsen for denne røst står ikke nogen dreng, men Guds levende og enbårne søn." Hvor er det, vi sidder lige nu, og hvordan ser... hvordan skal jeg forestille mig ham ser ud, hvis det var i 1943, vi sad her?

Bente Jensen: I 1943 var Limfjordsbroen fra 1933 en spritny bro. Det var den nye bro, som havde afløst ponton broen. Det var et sted med, hvor der også var en rigtig havn. Nu sidder vi et sted, som er en havnefront. Der er sket noget genbrug af industribygninger. På det her tidspunkt var spritten jo lige bag ved os. Tobaksfabrikken var lige over til den anden side, så vi sidder jo sådan set midt i industriens hjerte.

Louise Lindblad: Altså lige præcis det sted vi sidder midt imellem de to broer. Det her sted spiller en afgørende rolle i hele John Aksels dommedagsprofeti. Hvad er det, der kommer til at ske hernede ved Limfjordsbroen? Den første marts?

Bente Jensen: Jamen, det, der kommer til at ske, er jo, at dem, der følger Mikkelsen, de vil blive reddet fra jordens undergang. Og det vil de gøre ved at et skib, hvor han nok har hentet en stærk inspiration i billeder af, hvordan man forestillede sig Noas ark ser ud, vil komme glidende ind i fjorden og tage Mikkelsens tilhængere med og føre dem til tusindårsriget.

Louise Lindblad: Efter himlen har åbnet sig, og Gud, den Almægtige har talt til mennesket, til profeten og hans disciple, vil det store træskib Noahs Ark, ankre op mellem Limfjords broerne og sejle de rettroende i sikkerhed med kurs mod tusindårsriget. Bagefter vil de kunne se, hvordan et flammehav opsluger og tilintetgør den verden, de har kendt til nu.

Bente Jensen: Der er en ret stor sandsynlighed for, at vi skal se Arken komme ind ovre fra den østlige kyst, hvor Hals ligger, Og så må vi håbe, at man på det tidspunkt, at brovagten var til stede, så at klappen på Limfjordsbroen blev vippet op, så arken kunne komme ind her mellem broerne. I det hele taget har Mikkelsens projekt været afhængigt af, at klappen både på Limfjordsbroen og på den anden bro, som bare hedder jernbanebroen, går op, for ellers ville de jo være fanget her inde i bassinet mellem broerne.

Louise Lindblad: Og det går jo ikke, for de skal de skal til tusindårsriget, som du siger. Hvad er det, John Aksel og hans følgere forestiller sig, at de skal hen til?

Bente Jensen: Jamen, de skal vel hen til et paradis. Altså et sted, hvor vor verden er mere fredelig, end den er her i blandt andet i Aalborg, under besættelsen, og hvor man lever i harmoni i modsætning til et hverdag... Hverdagsliv og sådan som man kender det også i 1943.

Louise Lindblad: Den 24. februar, fem dage inden jorden går under, og Noahs Ark ankrer op mellem Limfjordsbroen, rejser Profet Mikkelsen til Ringsted sammen med tre af sine disciple. Her er det lykkedes at hverve en del tilhængere, og en lokal menighed er opstået. Det er også i dagene op til første marts, at Mikkelsen bryder med sin forlovede, hende der hang et billede af på hans værelse i Helgolandsgade. Han kommer nu sammen med 25-årige Hardis Jensen, der også er en slags privatsekretær i menigheden. Mikkelsen præsenterer hende som Guds engel, som han er sat til at passe på. Mange af de her personer, der tror på de ting, profet Mikkelsen fortæller. De er jo begyndt at forberede sig på, at de snart skal forlade Aalborg og den verden, de har kendt til nu. Hvad ville du gøre, hvis du vidste at at at jorden snart ville gå under?

Bente Jensen: Jamen, jeg er ikke sikker på, at jeg nødvendigvis ville gøre det samme. Altså man kan jo sige, de afvikler jo sådan set deres liv.

Louise Lindblad: Hvad er det de gør?

Bente Jensen: Jamen altså, de sælger deres hus og ejendomme, siger deres job op. Børnene behøver ikke at gå i skole, fordi hvorfor skulle de det? Fordi verden går under om et øjeblik. Jeg tror, jeg ville søge en eller anden form for tryghed. Jeg tror, at jeg ville skynde mig at samle dem, jeg holder af omkring mig. Og så ville jeg da sikkert også. Altså, hvis der nu. Hvis man nu var åndelig og tænkte, at der var en udvej, så begynder at søge efter den som en form for håb.

Louise Lindblad: Det er nu den 28. februar 1943, dagen før jordens undergang. På en gårdsplads et sted i Nordjylland står en mand med et jagtgevær i hånden. Han kalder sin hund til sig. Så retter han geværet mod hundens tinding. Og trykker på aftrækkeren. Nu er vi så fremme ved dagen den første marts 1943. Hvordan tror du, profet Mikkelsen og hans følgere har det, da de vågner op den dag?

Bente Jensen: Spørgsmålet om de har sovet om natten? Og de har jo netop samlet sig, fordi de er jo ligesom fælles om en... de ved noget, nogen andre ikke ved. Så de afventer naturligvis, hvad der skal ske. Og gad vide, om de har kunnet visualisere? Altså se for sig, hvordan verdens undergang kommer til at se ud, og hvordan de når ned til den ark.

Lydklip_John Aksel Mekkelsen : Vi var samlet i et hus i et privat hus. Vi havde ingen selv.

Louise Lindblad: John Aksel Mikkelsen fortæller selv om den skæbnesvangre aften til DR1. En aften, hvor han og over 100 af hans disciple er samlet til undergangsmøde i Nørresundby i et rødstenshus på Tjørnvænget 21.

Lydklip_John Aksel Mekkelsen : Og vi var omkring 120. Vi var der ikke alle sammen, men deromkring, og vi stod i stuerne, i korridorer, på op ad trappen og ud i køkkenet.

Lydklip: Hvordan forestiller de dem, når de taler om de sidste dage? Hvordan forestiller De dem det syn? Er det himlen, der åbner sig?

Lydklip_John Aksel Mekkelsen : Ja, en åben himmel.

Louise Lindblad: I alle afkroge af huset står de klar til meget snart sammen og drage af sted til tusindårsriget. De venter bare på, at Gud viser sig på himlen.

Bente Jensen: Nu sidder vi her ved fjorden ovre i Nørresundby eller Lindholm på den anden side i Tjørnevænget, så der er sådan set et stykke vej. De skal da i hvert fald gå et kvarter for at komme ned til Arken.

Louise Lindblad: Et sted i Fjerritslev, cirka 50 kilometer fra Nørresundby, bemærker folk denne aften nogle mægtige, blålige lyn, som oplyser den skyede aftenhimmel. En eller anden sætter det selvfølgelig straks i forbindelse med Mikkelsens profeti. En af Stockholms tabloidaviser beretter om en 17 årig pige fra Søndergade i Aalborg, der er blevet så påvirket af profetierne om jordens undergang, at hun her på undergangsdagen går ned til havnen og sætter sig og venter på Noahs Ark. Hun sætter sig lige her, hvor Bente og jeg sidder og spejder ud over broerne, mens mørket falder på, Og hun venter og venter og venter på, at et mægtigt træskib skal komme til syne, sådan som Mikkelsen har fortalt. Hvis nu vi to havde stået her i aftentimerne den første marts 1943 og ventet frem til midnat. Ja, hvad havde vi så set foran os her?

Bente Jensen: Jamen, vi havde jo set fjorden, mørket og vi er i marts, så det har sikkert også været koldt.

Lydklip_John Aksel Mekkelsen : Og vi var egentlig hurtigt klar over, at der ikke ville ske noget. Det eneste svar var tavshed.

Louise Lindblad: Ingenting, som i ingenting sker. Hvordan forklarer man lige de her mennesker, der lige har sagt deres jobs op og skudt hunden og taget deres børn ud af skolen og solgt deres ejendele? Hvordan forklarer man dem, at hov, det var altså ikke lige i dag alligevel.

Bente Jensen: Det kommer jo an på, hvordan de tror. Kan du sige. Altså, hvis de har fundet en eller anden rationalitet, der ikke sker. Så vil de jo være vrede. Hvis de stadig tror på Mikkelsen, hvad nogen af dem gjorde og blev ved med at følge ham. Så finder man vel på undskyldninger, at man har læst teksten forkert. Eller det var en forkert vindretning eller et eller andet. Altså man finder en eller anden rationel forklaring eller en åndelig forklaring på, at tingene ikke gik som de så Mikkelsen egentlig havde forudset, at de skulle.

Louise Lindblad: Søndag den 7. Marts, altså en uge efter jorden egentlig skulle være gået under, bliver der udgivet en ny artikel om profet Mikkelsen, der ellers på det her tidspunkt holder ret lav profil. Overskriften lyder 'Aalborg Profetens vært indgiver politianmeldelse'. Det er fru Skoda, som du nok husker, hans udlejer, der ifølge artiklen er blevet chikaneret af nogle af John Aksels disciple. Der er blandt andet blevet begået et indbrud i deres hjem, og folk render forbi ejendommen på Helgolandsgade 1 i tide og utide for at få et glimt af den berygtede profet. En sen aften er profeten også selv mødt op på fru Skoda og fabriks mister Skodas adresse. Mikkelsen har forlangt sine ejendele og at få adgang til værelset, mens Hr. og Fru Skoda til gengæld har forlangt den husleje Mikkelsen er stoppet med at betale, men det skulle Mikkelsen hånligt have afvist, for det kunne jo være ligemeget. Nu oprinder tiden den 10. Marts.

Bente Jensen: Så han laver det greb, at han. Da der ikke sker noget, så udsætter han simpelthen begivenheden. Og det gør han så ad to omgange til den tiende marts og den 15. Marts, og der sker jo stadig ikke rigtig noget. Nej.

Lydklip: Hvordan er det dog at være en forhenværende profet?

Lydklip_John Aksel Mekkelsen : Ja, altså hvis jeg var forhenværende profet. Virkelig ægte, så ville det være frygteligt og forfærdeligt, for så ville det betyde, at jeg var vraget og afskediget af Gud.

Louise Lindblad: 29 år senere, den 14. Januar 1972, dukker Mikkelsens ansigt op på skærmen i en udsendelse på DR1. Det er her, at han beretter om sin tid som profet i Aalborg.

Lydklip_John Aksel Mekkelsen : Altså er jeg ikke forhenværende profet, men jeg er en forhenværende religiøst beruset, der i en rus troede, han var profet. Den rus, den religiøse rus kommer altid og alle vegne af, at man læser sig til noget, som man ønsker at være. Men man er det ikke i åndelig virkelighed og realitet.

Louise Lindblad: En allersidste ting. Hernede i min taske, der har jeg en sort bog, og den har jeg med til alle medvirkende i den her sæson. Og jeg vil gerne bede dig om, Bente, at skrive dit bedste råd til at overleve dommedag her.

Bente Jensen: Det er vel to sider. På den ene måde at bevare håbet om, at det faktisk ikke sker. Og måske altså det er jo ligesom den åndelige side af det. Men så samtidig er Stay cool. Hvad hedder det på dansk? Altså?

Louise Lindblad: Så 'Bevarer håbet. Bevar roen. Stay cool'

Bente Jensen: Stay cool.

Poul Grinder-Hansen: Du har lyttet til historien om Profet Mikkelsens undergang i 1943, der også udeblev. Historien om den unge John Aksel Mikkelsen er afgjort kulørt og noget for sig. Men at mennesker søger religion og åndelighed i krigs- og krisetider, er der intet sensationelt ved. I Bibelen står det flere gange beskrevet, hvordan denne verden og dens nuværende tilstand har en ende. Det, der er vigtigt at forstå, er, at ved verdens ende kommer en ny begyndelse. I næste episode skal du høre historien om, hvordan en lille dreng, som senere bliver en berømt dansk konge, bliver formet af 1500-tallets angst for dommedag. Og det gør han i sådan en grad, at han som voksen gør det til sin livsmission at rense landet for den djævelskab, der i de sidste tider flytter ind i flere og flere danskere. Dansker. Den lille dreng hedder Christian. Kong Christian den Fjerde.

Louise Lindblad: Obscuritas er produceret af Louise Lindblad for Nationalmuseets mediehus Vores Tid. Redaktør er Rikke Caroline Carlsen. Et særligt tak skal det lyde til forfatter Bjarne Wagner Augustenborg, som for lidt over 20 år siden skrev en bog om profet Mikkelsens undergang, og som har delt sin research med mig. Du kan finde flere podcasts om historie ved at søge på Vores tid i din podcast app.

Outtro: Du har lyttet til en podcast fra Nationalmuseets mediehus Vores tid. Følg os på Facebook og Instagram, så får du fascinerende historier og nyt om episoder fra vores mange podcast.