Lyt i din podcast app
Lyt i din podcast app
S1. E12.
Klimaks
Vi rejste til månen, før vi opdagede klitoris. Generelt har den kvindelige seksualitet været nedprioriteret gennem vores historie, især i forskningsverdenen, og journalisten Louise kan ikke lade være med at tænke på, om det er derfor hun kender sit eget underliv så dårligt. I allersidste afsnit af Sexhundredetallet tager hun på orgasmekursus for at blive klogere på sig selv og den kvindelige anatomi.
S1. E12. Klimaks
09.DEC.2020Bag episoden
Produktionsoplysninger
Værter: Mette Byriel-Thygesen, museumsinspektør på Nationalmuseet og Louise Lindblad, journalist.
Medvirkende: Katrine Berling, parterapeut, orgasmeekspert og sexolog i København
Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets digitale medie, for Radio Loud.
Sexhundredetallet 10: Klimaks
Altså så man kunne sige: der er en klitorisorgasme, en G-punktsorgasme, en skedeorgasme, en livmoderhalsorgasme, en brystorgasme, en energiorgasme, du ville kunne få orgasme i de forskellige chakra'er, hvis vi går ind i tantraverdenen. Vi ville kunne få en opspændingsorgasme, og du kunne få en afslappet orgasme. Du ville kunne få en mind-orgasme. Du ville kunne få en orgasme i drømme.
Vi rejste til månen, før vi opdagede klitoris. Den kvindelige seksualitet er blevet nedprioriteret gennem historien, og er det derfor, jeg ved så lidt om mit eget underliv? Det vil jeg i hvert fald ændre på nu. Du lytter til Sexhundredetallet.
Lige siden jeg lærte, hvad det vil sige at være et seksuelt væsen, har en lille stemme fulgt mig. Den er her stadig. Også lige nu. Jeg kalder den skammen. Du er billig. Tag mere tøj på. Jeg har altid været god til at ignorere den, tale hen over den, men nu vil jeg prøve at forstå den. Gennem ti afsnit undersøger jeg min generations forhold til sex og skam. Og sammen med kulturhistoriker Mette Byriel-Thygesen dykker jeg ned i seksualitetens kulturhistorie for at forstå, hvad der har formet os. Det her er historien om dit og mit begær. Afsnit 10: Klimaks.
Jeg mødes med Mette på Nationalmuseet i København.
Jeg hedder Mette Byriel-Thygesen og er museumsinspektør på Nationalmuseet, og jeg har specialiseret mig i historiske perspektiver på køn, krop og seksualitet.
Vi er nu nået til vejs ende, næsten. Til klimaks. Vi er nået til det sidste afsnit, allersidste afsnit, af Sexhundredetallet, i hvert fald i denne her omgang, og jeg tænker, at det selvfølgelig er helt oplagt, at vi skal tale om orgasmer. Vi er nået til klimaks. Det er en god afslutning på enhver rejse, og vi har besluttet, at vi skal tale om den kvindelige orgasme, fordi at det især er kvinders underliv og orgasmer, der er blevet nedprioriteret i historien. I hvert fald hvis man kigger ind i forskningsverdenen. Så er kvinders underliv blevet nedprioriteret. Så vidt jeg kan researche mig frem til, så er det en ret kendt ting, at kvinders seksualitet er blevet omtalt mindre end mænds.
Ja, altså uden tvivl. Og det er jo også lidt igen det her med videnskaben. Vi skal frem til slutningen af 1800-tallet før man fastslår, at kvinder faktisk godt kan få orgasme. Så det er også bare for at sige, at frem til da har der været sådan en helt videnskabelig antagelse om, at det var udelukkende mænd, der kunne få orgasme, og kvinder var udelukkende genstand for mænds orgasme. Men kvinder kunne ikke få det selv, og det tror jeg nok, der må være nogle kvinder, der har vidst før slutningen af 1800-tallet, at det kunne de godt.
Det håber jeg.
Og et andet konkret eksempel på, at kvinders underliv er blevet nedprioriteret historisk er det her med, hvornår man fandt ud af størrelsen på klitoris. Det har virkelig overrasket mig. Det var i 1998 at man fandt ud af, hvor stort klitorisorganet egentlig er. Så at det ikke bare er en lille dut, der sidder på toppen, men at det rent faktisk er et helt organ med to ben og at det er 10 til 12 centimeter langt. Og det overrasker mig, at man fandt ud af det så sent. Men så alligevel overhovedet ikke, fordi det er faktisk ikke så lang tid siden, at jeg fandt ud af, at klitoris var et helt organ og ikke bare den lille dut oppe på toppen.
Det er så pinligt at indrømme, men jeg synes... Altså grunden til at jeg har lyst til at lave det her afsnit, det er fordi jeg er chokeret over, hvor dårligt jeg kender mit eget underliv.
I historien der har Adam Oehlenschläger, du ved vores store nationalskjald, han har på et tidspunkt lavet et ret overraskende digt, som egentlig er en guide for, hvordan man knalder. Men i den der beskriver han blandt andet kvindens underliv som en hemmelig, mørk grotte. Og jeg tænker faktisk i forhold til historien, at det lyder som noget, man ikke har lyst til at gå ind i, det lyder som noget, man ikke har lyst til at udforske og som faktisk også er lidt svært at finde rundt i. Men jeg synes faktisk, det er meget karakteristisk for netop videnskabens behandling af kvindens underliv.
Jeg ved, orgasmer også er blevet brugt... Altså da man så anerkendte, at kvinder kan få orgasme, at så bliver de faktisk brugt, rent lægefagligt, til at behandle kvinder. Ja.
Det bliver du simpelthen nødt til at fortælle mig mere om.
Ja, det er ret fantastisk, fordi at man i 1800-tallet også begynder at få den her diagnose om hysteri. Så kvinder, der også er... Det er en psykologisk diagnose som man giver, en psykiatrisk diagnose. Og det kunne også være kvinder der var lidt ukontrollerede, kvinder der var meget selvstændige, kvinder der fik nogle voldsomme reaktioner, der overreagerede følelsesmæssigt. Og der begynder man simpelthen at finde ud af, at de her hysteriske kvinder, de responderer rigtig godt på bækkenmassage. Så man har simpelthen læger der står og masserer kvindernes bækken, og det får dem til at slappe fuldstændig af. Det der så sker er, at det løber lidt løbsk. Lægerne kan ikke blive ved med at stå og bruge timevis på de her bækkenmassager. Så det bliver et stort hit, da man så også begynder at få flere elektriske apparater, og man faktisk begynder netop at få elektriske massageapparater.
Og man har eksempler på, at kvinder godt kunne blive sendt hjem fra lægen og ordineret med, at du skal gå ud og købe dig et elektrisk massageapparat, ligesom man har givet råd om: giv lige dig selv en rigtig god ekstra tur i gyngestolen derhjemme. Rid lidt ekstra hårdt på hesten, når du skal ud på ridetur. Eller hvis du var i forhold: Så gå hjem og hav sex med din mand. Det har man simpelthen ordineret for hundrede år tilbage. Det er ret utroligt, at det har været en del af at man siger: Okay, det kan faktisk være med til at gøre dig mindre anspændt.
Jeg ved selv pinligt lidt om mit eget underliv, og det vil jeg gerne ændre på. Jeg har derfor arrangeret, at jeg skal på orgasmekursus hos sexolog og parterapeut Katrine Berling.
Det er på tide, at jeg lærer mit underliv bedre at kende, tror jeg. Jeg tror helt seriøst, at hvis jeg satte billeder op af 50 fisser, så er jeg ikke engang sikker på, at jeg ville kunne udpege min egen. Så kan vi give historien skylden for, at jeg kender mit underliv så dårligt?
Ja, det synes jeg, at vi kan. Og i virkeligheden tænker jeg også, at vi har en næsten samfundsmæssig opgave i forhold til at gøre op med, at kvinder skal fake orgasmer. Det er også utroligt. Nu har vi i så lang tid underkendt, at det fandtes. Så kommer det endelig frem, at kvinder kan få orgasmer, og så ved jeg ikke, hvor stor en procentdel af danske kvinder, kvinder i hele verden, der faker orgasmer, fordi det så til gengæld bliver normen, qua også vores pornofilm, at kvinder skal jo komme, og så tror vi, at det er normen, og så faker vi.
Jeg har fået en mail fra Katrine Berling med et slags skema, som jeg skal udfylde inden vores møde. Jeg prøver lige at logge ind på det her. Fem ting, der ikke gør mig til en god elsker. Jeg tror, jeg tager for få chancer. Altså at jeg holder mig til det jeg ved, han kan lide, og det der virker for os.
Ja, jeg tror, at jeg sender den afsted. Send. Så... Tak for dit svar. Glæder mig til vi ses. Det gør jeg også.
Skal vi starte?
Altså jeg forestiller mig, at jeg har nogle spørgsmål til senere, men at jeg godt kunne tænke mig at starte sådan, som du normalt ville starte. Når sådan en som mig kommer.
Hvis jeg skulle starte, så ville jeg sige: Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Jeg tror, at der gemmer sig noget uudnyttet potentiale, altså jeg tror, at der er nogle ting omkring mig selv og mine orgasmer og mit sexliv, som jeg ikke har udforsket endnu. Og jeg har måske brug for hjælp til, hvordan jeg skal tage hul på det. Det er ikke fordi, jeg har problemer som sådan. Jeg har et godt sexliv, og jeg får orgasmer. Men jeg har på fornemmelsen, at der er noget... At jeg kan føre det et andet sted hen.
Og hvad er det for en fornemmelse, du har? Hvad er det, du forestiller dig, der kunne ske, der var anderledes?
Altså, jeg har kun... De der forskellige orgasmetyper, der findes. Der har jeg kun prøvet at få en klitorisorgasme.
Det er det, som jeg har opnået indtil videre. Men jeg har på fornemmelsen at jeg godt ville kunne opnå nogle andre, og jeg har måske følt, jeg har været tæt på, men ikke er kommet i mål med det.
Det, jeg gerne vil opnå med det her kursus er at få nogle redskaber til at opnå en skedeorgasme, men først bliver jeg nødt til at få den basale viden på plads, for helt ærligt, der er så meget, jeg ikke ved. Der er så mange ting, jeg ikke ved. Det er gået op for mig.
Jeg ved ikke engang, om det er to forskellige ting, fordi klitorisorganet går op i en. Så er en vaginal orgasme egentlig det samme som en klitorisorgasme?
Det kommer an på, hvem du spørger.
Altså hvis du spørger videnskaben vil de sige én ting, hvis du spørger mig, vil jeg sige noget andet. For mig, og så bruger jeg min egen krop som katalysator, fordi jeg kan mærke, at det, der sker oppe i min skede, det er anderledes end det, der sker i klitoris. Når det så er sagt, så har jeg en meget bred definition af, hvad en orgasme er, og grunden til, at jeg har det, det er fordi, jeg kan se, at når jeg taler med kvinder, så jo mere indsnævret et synspunkt vi har på en orgasme, jo mere utilstrækkelighed skaber vi i virkeligheden. Så når jeg taler om orgasmer, så deler jeg orgasmer op i tre forskellige grupper. Jeg har et klimaks, og klimaks består af noget, hvor der er en opspænding og noget, der slipper. Det er det, som de fleste af os tænker over. Det er den der med, at jeg får sådan en ah-følelse bagefter, der er noget, der ligesom er, årh, det er rart, det vil jeg sige: Det er et klimaks. Der er noget energi, der bliver bygget op, og der noget energi, der bliver sluppet. En orgasme, det er mere noget, der ruller. Det er noget, der ruller i min krop. Hvor man kan sige, det kommer fra et mere afslappet stadie i min krop. Så det er to forskellige fornemmelser, hvor det ene mere er som om, det ligesom ruller igennem ens krop. Det er blødere. Det er noget, der ligesom ruller. Så i min optik: en ren skedeorgasme, det er noget, der mere er vibrerende som sommerfuglevinger. Det er meget blødere. Jeg tror på, at der er ret mange kvinder, der faktisk har fået skedeorgasmer, hvor vi bare tror, at det skal være noget andet, vi i virkeligheden skal have. Kan du følge den tanke?
Hvor det mere sådan en, der kommer ikke denne her...
Jamen så tror jeg faktisk, at jeg får skedeorgasmer.
Jeg har bare altid troet, at jeg skulle få den der...
Den hører til klimakset.
Nå, tre orgasmer: Klimakset, var det ene. Orgasme er det andet. Og den tredje, det vil jeg sige er et orgasmisk stadie.
Orgasmisk stadie er noget helt andet. Der er ikke bare… Hvor et klimaks det er et øjeblik, så er et stadie noget, der foregår over længere tid. Så et orgasmisk stadie, det vil mere være dér, hvor du føler, at du er i flow med din partner, har fornemmelsen af at I er et. Det kunne også være, at det var et spirituelt øjeblik for nogen, at der er noget, der er større end en selv. Fornemmelsen af, at tiden står stille. At det er som om, at man nærmest bliver i ecstasy, eller at man bliver sådan en ud af kroppen oplevelse eller er noget, som er større end en selv.
Der er så mange ting, jeg ikke ved, det er helt vildt. Okay. Interessant.
Giver det mening?
Det gør det. Men jeg sidder stadig og bliver i tvivl om, hvad det er, jeg opnår. Egentlig.
Ja, og måske skal man også nogle gange være lidt ligeglad med, hvad er det, man opnår. Altså fordi der sker det i det, at når vi begynder på det, så går vi i præstation og jo mere præstation vi har i det seksuelle møde, jo mindre nyder vi det.
Det tror jeg, jeg kan komme til. Ret ofte. At jeg tænker, at det er et vellykket samleje, jeg har et godt sexliv, hvis jeg kan opnå nogle forskellige ting i stedet for bare at være i det på en eller anden måde.
Og tingene er, at nu mere vi kan være i det, så vil vi også opleve mere.
Det kræver en tilstedeværelse at kunne være i det. For at kunne opleve det. Det er i virkeligheden det, der er kunsten i det seksuelle. Det er, at jeg kan være i det og opleve det.
Skal vi ikke lige skåle? Skål for sex.
Mænd kommer, og kvinder faker. Det er en af de mange myter, der eksisterer. Jeg har talt med mine tre veninder Sabina, Nanna og Rie, om det at fake en orgasme.
Hvad har I faket en orgasme?
Nej, jeg har aldrig faket en orgasme.
Ej, det har jeg fandme. Det har jeg fandme også.
Jeg har aldrig faket den. Men jeg har oplevet at for eksempel, at når man bare tilkendegiver nogle lyde, nogle nydelseslyde, som man nu gør under sex, og så tror de, at det er det.
Men det tror jeg altså... Jeg føler mig også nogle gange misforstået, fordi jeg godt kan udsende nydelseslyde, selvom jeg ikke er ved at komme. Men jeg synes, at hele setuppet er lækkert, og det er også nogle gange lidt en guide til, at det er denne vej du skal gå for, at jeg kommer. Men så kan jeg nok godt nogle gange få det her spørgsmål: Var du lige ved at komme? Var jeg lige ved at få dig til at komme?
Nej, det var du faktisk ikke. Men jeg synes, det var dejligt.
Jeg er fuldstændig ærlig. Hvis jeg ikke er kommet, så er jeg bare sådan: Det kommer ikke til at ske i dag.
Jeg har helt klart faket for at gøre andre glade. Og få gange for at få det overstået. Nu har det varet længe, du har holdt dig længe for min skyld. Vi får ikke noget ud af det her. Lad os bare gøre det færdigt.
Altså, der er vi igen tilbage til dengang, jeg var yngre. Jeg blev jo også stillet nogle forventninger som sådan et ungt seksuelt menneske, hvordan har man sex? Så så man en film, en eller anden Hollywood-film, hvor de har sex, og hvor hun bare ligger og skriger efter et sekund. Så er man sådan: Nå, men det skal jeg vel også. Hvor jeg tror faktisk i dag, at jeg hviler mere i, at jeg kommer ikke, og at det er okay. Og jeg hviler også meget mere i min orgasme i dag, end jeg gjorde. Jeg vidste heller ikke, hvordan jeg skulle guide en anden person, og jeg havde heller ikke tålmodighed til og synes også, at det var meget intimt, at det hele handlede om mig. Og der var vildt mange forventninger i rummet til mig, og jeg skulle præstere et eller andet, og hvis han gjorde det, så burde jeg også ligesom komme med noget.
Jeg skylder dig en orgasme. For du har arbejdet for det, så jeg skylder dig at komme.
Jeg beder Katrine Berling om at bekræfte eller aflive nogle af de mange myter, der drejer sig om den kvindelige orgasme.
Kvinder faker, og mænd kommer.
Ja, kvinder faker ofte orgasmer for at komme ud og sex, fordi det bliver uudholdeligt at ligge og føle, at nu skal jeg levere denne her orgasme, og det kan jeg ikke, og det er et nederlag, hvis det er, at jeg siger, at jeg ikke kommer, så bliver han ked af det. Så jeg faker en orgasme for at få sex til at blive overstået og for, at han bliver glad.
Og kan det også være derfor... Altså, jeg har oplevet, at flere mænd tror, at de giver kvinder en orgasme, end kvinder selv oplever at de har fået en orgasme? Er det fordi vi har faket for ofte, så manden tror, at han gør det rigtigt?
Altså, man kan i hvert fald sige, at jeg har mødt rigtig mange kvinder, der faker orgasme, og jeg aldrig nogensinde mødt en mand, der har været sammen med en kvinde, der fakede en orgasme.
Så allerede der har jeg svaret på spørgsmålet.
Den klassiske er den her, jeg har læst rigtig mange steder med, at 30 procent af alle kvinder kan ikke få en skadeorgasme. Er det rigtigt eller forkert?
Det kommer an på... Jeg vil stadig mene, at der er kvinder, der får skedeorgasme, der ikke er klar over at er det, de får, fordi de tror, de skal have noget andet og at det skal mærkes på en anden måde.
Har kvinder sværere ved at få orgasme end mænd har?
Jeg tænker helt klart, at det tager længere tid for mange kvinder at få en orgasme, end det ville tage for mange mænd. Mange mænd kan gøre det meget hurtigt, det er der også nogle kvinder, der kan. Men det er meget almindeligt, at det tager længere tid for en kvinde.
Så en af de ting, jeg også har tænkt er, at kvinder får færre orgasmer, fordi de har sværere ved at koble fra i hovedet.
Det tænker jeg er rigtigt. Der er mange kvinder, som jeg i hvert fald arbejder med, der sagtens kan alene. Men de kan ikke sammen med partneren, så det er ikke fordi, de ikke kan få en orgasme. Det kan de jo, men når de er sammen med partneren, så begynder de at bekymre sig om ham og 100 andre ting. Og den bekymring har de ikke, når de er alene, så når de er sammen med en partner, så forstyrrer de sig selv så at orgasmen udebliver.
Jeg ved ikke, man kan jo altid gøre mere eller udfordre og være nysgerrig. Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal begynde.
Onanerer du?
Ja, det gør jeg.
Og hvordan vil du gøre det?
Jamen det er typisk for at få orgasme, og det er typisk meget kort. Jeg kan godt komme ret hurtigt når jeg onanerer alene, og det vil typisk være med porno og uden dildoer og vibratorer og sådan noget. Så det er bare med fingrene. Og på klitoris, ja.
Så kan du jo starte der.
Man kan sige, at hvis du gerne vil have noget mere følelse i din skede eller bruge dit G-punkt, en af delene, så kunne du jo starte med at onanere på en ny måde.
Hvordan?
Man kan jo sige, at når jeg altid gør det samme, så sker der det samme, og det er jo ligegyldigt, om det er sex, eller hvad det er. Sådan er det bare. Når jeg gør det samme, så sker der det samme, så når jeg altid onanerer for at få en orgasme hurtigt, og jeg bruger min klitoris, så er det det jeg får. Bum bum.
Hvor man kan sige, at det er jo klart, at så er der jo ikke særlig meget kontakt til skeden, når vi altid gør sådan. Så kunne det være en idé måske at sige nej, gud, nu kunne jeg godt tænke mig at tage min G-punkt med. Og så begynde at lade være med at tage den hurtige vej til orgasmen, men måske lige starte med at bruge klitoris, som du plejer, for at få en ophidselse bygget op i din krop. Og så når du har det, så tag to fingre ind i skeden og så langsomt begynde at stimulere G-punktet. Så kan du gøre det i to minutter og så gå tilbage til klitoris, sådan så det hele tiden bliver lidt klitoris, G-punkt, klitoris, G-punkt, klitoris, G-punkt. Så begynder din skede langsomt at blive aktiveret på denne her måde. Når du så begynder at kunne mærke noget, så kan du så begynde at bruge din klitoris mindre og mindre og mindre, indtil du måske kun bruger din skede. Sådan så du kun bruger dit G-punkt.
Det tror jeg, jeg vil gøre.
Så held og lykke med det, og jeg glæder mig til at høre det, når det engang er færdigt.
Det var virkelig interessant, synes jeg. Hvor ville jeg ønske, jeg havde vidst noget før i mit liv, at det jeg får, altså jeg er ret sikker på at det jeg får, det er en skedeorgasme. Jeg har gået og følt mig utilstrækkelig i alle de her år, fordi jeg ikke har troet, jeg har fået det. Jeg tror faktisk bare det, at jeg ved næste gang, at det, jeg oplever, er en blød orgasme. Det gør, at jeg kan være mere i den, og at den bliver bedre. Så jeg skal hjem og prøve det her af. Det skal jeg.
Jeg har lyst til at vi her til allersidst, for det er jo det sidste afsnit, laver en lidt anden slags afslutning. Jeg ved ikke, har vi noget at skrive med? Og noget papir?
Min rejse er ved at være slut, og tilbage på Nationalmuseet prøver Mette og jeg at samle op på det, vi har lært.
Og mit håb er, at vi på en eller anden måde sammen kan formulere en slags overskrift på min generations kapitel i seksualhistorien ud fra, hvad vi har lært og på baggrund af den rejse, vi har været på. Jeg ved ikke, om vi skal starte med at skrive nogle stikord ned eller...
Jeg tænker i hvert fald at mangfoldighed i forhold til forskellige slags seksualiteter er et gennemgående tema i min generation. Så tænkte jeg også, at MeToo kan vi ikke komme udenom. Helt sikkert noget med grænser.
Jeg tænker også på mange måder i forhold til den rejse, vi har været på er jeg simpelthen så fortrøstningsfuld. Nu har vi to rigtig meget talt om 70'erne som en brydningstid. Jeg synes altså også, der er tale om, faktisk på flere niveauer end 70'erne, at der er virkelig et opbrud på vej.
Enig.
Det er jo altid nemmere at se historien på afstand, når man kommer lidt på afstand og ser, hvad det er, der reelt har fyldt noget. Men jeg kan ikke lade være at tænke på i forhold til vores snak om porno, og hvordan vores forhold til porno har udviklet sig, og det her med, at vi censurerer brystvorter på Instagram. Om der også er noget frisind, der er gået tabt på en måde. Jeg ved ikke, hvor meget vil du vurdere, det fylder i forhold til de andre temaer?
Det jeg synes er interessant, det er, at jeg oplever det lidt mere hos generationer, der er ældre end dig. Det er egentlig dem, jeg synes, der er mere nøgenforskrækkede og seksual-forskrækkede, end din og især generation under dig i virkeligheden er. Og igen mangfoldighed, men i virkeligheden også et meget mindre definitionsbehov. Altså mindre kassetænkning.
I forhold til vores begær og sexlyst og liderlighed. Hvor meget fylder det i min generation? 1: Hvor seksualiseret en generation er jeg en del af? og hvor meget fylder sex i forhold til tidligere?
Meget, meget mere. Og man kan sige, at jeg tror ikke på nogen måde, man kan sige, at din generation har mere lyst, end man har haft tidligere. Men I er jo vokset op med nogle helt andre handlemuligheder.
Altså alle former for prævention. Den fri abort og nu også med samtykke. Så hvad er det også for en seksuelt ligestillet fremtid, vi går i møde der?
Så jeg tænker i virkeligheden, at I er en seksualiseret generation på godt og ondt, fordi at I er blevet konfronteret med internettet på en helt anden måde. Måske også nogen mere hardcore elementer relativt tidligt i forhold til andre generationer. Men jeg tror også, at der er en revolution på vej i forhold til, at den generation også vil noget andet. De vil gerne vise en anden side end den seksualiserede, end den pornoficerede. Der er også en naturlighedsbølge på mange måder.
Så hvis vi skal prøve at sige det her i en sætning til allersidst, hvordan Søren skal vi lige gøre det?
Jeg bliver ved med at vende tilbage til det der opbrud.
Opbrud.
Ja, jeg synes det gælder både inden for antallet af sexpartnere og muligheden for at udfolde sin seksualitet. At gå i swingerklub, muligheden for at lade sin kønsbehåring gro og dele på sociale medier, hvis man har lyst til det.
Bryde kasser. Ja, også. Og forhåbentlig også det der. Men altså også en bedre mulighed for at sige: I sidste uge var jeg sammen med en fyr i næste uge har jeg lyst til at være sammen med en pige. Det er noget af det, jeg oplever ved de yngre generationer. Der er virkelig et helt andet frisind og en helt anden tankegang i forhold til, hvordan vi andre er vokset op.
Skal vi ikke sætte to streger under opbrud?
Jeg er altså født og opvokset i en brydningstid. For i det senmoderne samfund i 2020 er alle kendte kategorier nedbrydelige og alle sandheder er til forhandling. Derfor tror jeg også, at seksualiteten i det store billede er blevet en langt mindre statisk størrelse. Men skammen lever altså stadig i os. Og er der én ting, jeg har lært på den her rejse, så er det, at den har dybe rødder i vores historie.
Hvor har det været den vildeste tur. Det har været så fedt! Og tænk at vi har fået lov til det. Hver eneste gang vi har været ude at besøge nogen har jeg simpelthen følt mig så privilegeret over at få lov til at gøre det her, og at folk har åbnet deres hjem op. De lukkede os ind i noget, der er intimt, og det allerinderste hos dem.
Sexhundredetallet er produceret af Nationalmuseet for Radio Loud. Jeg hedder Louise Lindblad.