Johannes Nicolaisen: På ski til samerne

I den iskolde vinter 1945 drager den 24-årige Johannes Nicolaisen afsted på en skifærd for at leve blandt samerne og deres rener. Da Nic, som Johannes bliver kaldt, rejste fra København, var det i en beigefarvet cottoncoat med et ekstra sæt undertøj, nogle sokker og et enkelt tæppe i sin rygsæk, hvor der også var plads til store drømme. Han ville studere samerne, tilegne sig deres viden om dyr og natur, og han ville opnå deres tillid, så han kunne få indsigt i deres kultur, deres levevis og deres kamp for rettigheder. Nic gjorde den antropologiske forskning til sit livs projekt ud fra følgende grundprincip: ”At have videnskabelig indsigt og menneskelig kærlighed til folket, man studerer, er en hovedbetingelse for at blive en god etnograf.” Den hjælpsomhed, han mødte blandt samerne, gav ham en dyb respekt for de mennesker, andre betragtede som primitive. Gang på gang slog han fast, at selv om kulturen var primitiv, var menneskene det ikke. Hans menneskesyn var derfor noget anderledes end det, der ellers prægede videnskaben lige efter krigen.