Man - Søn10:00 - 17:00

Dagsbillet

Voksen150 DKK
Voksen (online køb)135 DKK (10% rabat, når du køber billet online)
Under 18 årGratis
Gruppe (10+ per.)135 DKK

Populære søgninger

Podcast
S5. E5.

Isabelle Eberhardt: Oprør

Ekstraordinært liv levet. Russisk-schweiziske Isabelle Eberhardt udfordrede alt og alle, da hun som ung journalist rejste til Nordafrika, forelskede sig i araberne, konverterede til en Sufi Islamisk sekt og forklædt som mand under navnet ”Mahmoud Essadi” gennemrejste Sahara på dromedarer. Eberhardt søgte helt ud over den yderste grænse af, hvad samtiden mente var tilladt - særligt for kvinder - og hun tog for sig af alle de forbudte varer: Alkohol, hash og sex, før hun blev forsøgt myrdet.
S5. E5. Isabelle Eberhardt: Oprør
18.MAJ.2021

Mød din vært

Bjørn Harvig

Som ung knægt arbejdede Bjørn med at rense lokummer i Eventyrernes Klub og lagde snapsen på køl inden tirsdagsmødet. Allerede dengang pegede pilen ud på verden. Nu har han rejst jorden rundt på fods og på cykel, og er det yngste medlem af selvsamme klub. Bjørn rejser ikke ud for at snakke med mennigsdannere eller journalister, men for at tale med de lokale mennesker, han støder på undervejs. Han er altid på jagt efter en god historie – helst der, hvor vi sjældent hører dem fra. Om det så er fra det tidligere Sovjet, Mellemøsten, Pakistan, Centralasien, Kaukasus eller Balkan.

Hvem står bag?

Vært: Bjørn Harvig, eventyrer

Medvirkende: Ole Wøhlers Olsen. Ole har siden 60’erne rejst overalt i Mellemøsten og Nordafrika og har et enestående indblik i regionen. Ole har været ambassadør i blandt andet Saudi Arabien, Syrien og Algeriet og er medlem af Eventyrernes Klub

Redaktør: Rikke Caroline Carlsen

Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for 24syv og Nationalmuseets mediehus Vores Tid.