Lyt i din podcast app
Lyt i din podcast app
S1. E8.
Herdis på campingferie i 1934: Ikke alle var lige glade for de nye naturelskere
I dag findes der over 400 campingpladser i Danmark, for vi danskere elsker camping, men det har vi ikke altid gjort. Da de første campister rykkede ud i naturen for 100 år siden, skulle samfundet lige vænne sig til de nye naturelskere.
I 1934 cyklede den i dag 102-årige Herdis af sted med teltet på cyklen. Herdis forældre var forgangsmennesker. De troede på, at frisk luft var godt for kroppen og sjælen. Ulig sine klassekammerater voksede Herdis derfor op med campingferier til det lokale Saksild Strand.
Hør i ottende episode af Udlængsel om Herdis og familiens campingferie i 1934. En ferie med unikke naturoplevelser, primitivt lejrliv, og en smule forargelse hos det pænere borgerskab.
S1. E8. Herdis på campingferie i 1934: Ikke alle var lige glade for de nye naturelskere
13.JUN.2023Vært på Udlængsel
Mød din rejseguide
Nikolai har længe været fascineret af danskernes rejsehistorie. Den fortæller os om vores selvbillede, vores drømme, og om det sæt briller, som vi ser verden igennem - fra charterrejsens farverige verden til den evindelige drøm om "syden", et paradisisk sted, hvor livet er skønt, og solen aldrig går ned. Med sin egen rejsefeber som drivkraft, forsøger Nikolai at besvare det store spørgsmål: ”Hvorfor elsker vi danskere at rejse ud?”
Bag episoden
Tilrettelægger og vært: Nikolai Sørensen
Medvirkende: Campist, Herdis Nørgaard Sørensen og Museumsinspektør på Arbejdermuseet, Margit Bech Vilstrup
Lyddesign, klip og mix: Raehan Sarjou
Redaktør: Rikke Caroline Carlsen
Produceret med støtte fra William Demant-fonden.
Episode 8: Herdis på campingferie i 1934: Ikke alle var lige glade for de nye naturelskere
Nikolai Sørensen: I samspil med havets bølgeskvulp sender støvregnen dråber vibrationer ud i den udspændte teltdug. Det er sommer i starten af 1900-tallet. I det hvide stof telt har en kvinde og hendes to børn søgt ly for vejret. Derinde, i deres trygge hule sidder de i varmen og mæsker sig i saftevand og franskbrødsmadder. De hygger sig, driller hinanden og griner af hinandens vittigheder. Den lille familie er på campingferie, og sammen med en ny generation af danskere er de pionerer inden for det, der dengang hed lejrliv. De tror på, at frisk luft er godt for kroppen og sjælen. Men ikke alle er lige begejstrede for de her naturelskere og ikke langt fra den glade familie. Kun lidt længere oppe ad stranden står to chokerede damer og peger fordømmende fingre af det lille telt. Den er overalt i de film, vi ser i de bøger, vi læser. I musikken vi hører, og de SoMe posts, vi scroller forbi. Udlængslen. Efter somre med rejserestriktioner oplevede flere rejseselskaber rekordstor rejselyst i sommeren 2022. For vi længes ud. Det har vi altid gjort, og det vil vi blive ved med. Men hvad er det, vi længes efter? Mit navn er Nikolaj Sørensen, og i denne her episode tager jeg dig med på campingferie. Den klassiske primitive naturferie. Der findes over 400 campingpladser i Danmark. Og selvom vi danskere har camperet i 100 år, så elsker vi stadig campingferien. Men vidste du, at synet af de første campister vækkede forargelse i samfundet? Den forargelse kommer vores hovedperson også til at mærke i den her episode, hvor vi camperer i 1930'ernes Danmark. Jeg besøger 103-årige Herdis Nørgaard Sørensen, der som barn tog på campingferie til Saksild Strand med sin familie i 1934.
Herdis Nørgaard Sørensen: Når vi så var oppe at skændes. Og det er søskende jo. Så var jeg færdig.
Nikolai Sørensen: Han vidste lige, hvad han skulle gå efter. Og så besøger jeg Danmarks ældste campingplads sammen med museumsinspektør på Arbejdermuseet, Margit Bech Vilstrup, der er ekspert på. Campingferiens historie. Velkommen til udlængsel. Hej.
Lejrchef Thomas: Hej. Hej. Hej Thomas.
Nikolai Sørensen: Nikolai. Hej Margit.
Margit Bech Vilstrup: Hej.
Lejrchef Thomas: Skal vi gå ind i varmen?
Nikolai Sørensen: Ja.
Lejrchef Thomas: Det er bare en dårlig dag til det.
Nikolai Sørensen: Jeg ankommer til Hundige Strand Familiecamping på en våd regnvejrsdag og bliver taget godt imod af lejrchefen Thomas og Margit fra Arbejdermuseet. Margit har tidligere interviewet Herdis i forbindelse med en udstilling på Arbejdermuseet, og her gjorde Herdis et stort indtryk på hende.
Margit Bech Vilstrup: Det var så vildt, da jeg sad over for Herdis, første gang, jeg interviewede hende i 2012, tror jeg, det var den måde, at hun også var en camping-pionér på, og at hendes forældre var så moderne for den tid de var i det var. Det var virkelig fedt at få et menneske fortælling på den der store politiske forbrugshistorie, som man kan sidde og læse sig til i bøgerne.
Nikolai Sørensen: Hun var en hel institution i sig selv faktisk.
Margit Bech Vilstrup: Ja, det er hun. Hun er. Hun er virkelig et særligt menneske.
Nikolai Sørensen: Efter en lang tur i tog og bus kommer jeg endelig frem til Herdis i Odder. Hun byder mig indenfor til en kop kaffe, og efter få minutter mindes hun, hvordan hun glædede sig til sin campingferie i 1934. Herdis, hvis du prøver at tænke tilbage på sommeren 1934. Hvad glæder du dig til?
Herdis Nørgaard Sørensen: At komme ned og gå i vandet flere gange om dagen.
Nikolai Sørensen: Hvorfor var det lige camping, I valgte?
Herdis Nørgaard Sørensen: Det kan jeg ikke svare på, men mine forældre de så mange muligheder.
Nikolai Sørensen: Så de var vant til det her naturliv og livet ved vandet. Havde du selv en længsel efter at komme ud?
Herdis Nørgaard Sørensen: Ja, da jeg kom i skole og læste geografi, da begyndte jeg at drømme om selv at komme ud og se verden.
Nikolai Sørensen: Og hvordan var det så med at tage på campingferie? Kunne det give lidt af det?
Herdis Nørgaard Sørensen: Ja, det synes jeg. Det var begyndelsen.
Nikolai Sørensen: Ja. Ej, hvor dejligt. Og tilbage her på på den her Den her Campingferie, jeres første campingferie. Hvordan starter den her tur? Kan du huske det?
Herdis Nørgaard Sørensen: Ja. Vi gjorde cyklerne klar til at binde alt bagagen på.
Nikolai Sørensen: Fordi det hele det foregik altså på cykler?
Herdis Nørgaard Sørensen: Ja, og det vi ikke kunne have, det kunne mor have med i rutebil.
Nikolai Sørensen: Og hvad så, når I kommer frem til til Saksild Strand? Hvad gør I så?
Herdis Nørgaard Sørensen: Så tager vi bagagen af cyklerne og rejser teltene. Og vi var så flotte på det, at vi havde selv to telte. Okay, et lille der blev brugt til madvarer og bagage og det store vi kunne opholde os i. Det var jo intet mod, hvad telte er i dag.
Nikolai Sørensen: Nej. Men det har alligevel været lidt luksuriøst at have et opholdssted og et madtelt.
Herdis Nørgaard Sørensen: Ja, det var det...
Nikolai Sørensen: Imens Herdis og familien slår teltene op, så går Margit og jeg en tur på campingpladsen i Hundige. I starten var Hundige Camping en lejrklub, som byggede på mange af de samme principper, som Herdis og hendes familie dyrkede. Margit nu går vi en tur her på på Hundige Campingplads i lidt småregn. Hvordan vil du beskrive stedet her?
Margit Bech Vilstrup: Jamen lige nu i dag er det, som du siger, regnende og koldt og der holder nogle lidt algebelagte campingvogne, og det kan godt være svært at forestille sig måske den ånd der har hersket her. Men det her er jo, de bryster sig af at være Danmarks ældste campingplads, og det er i hvert fald en af de første sådan organiserede lejrpladser til campingliv i Danmark, der i 20'erne og 30'erne.
Nikolai Sørensen: Ja, og det startede jo ud som en som en lejrklub. Hvad har Danmarks lejrklub, som det hed dengang? Og hvad har det været for et sted?
Margit Bech Vilstrup: Det var jo et sted, hvor folk. Altså nytænkende folk. Folk, der ville løsrive sig fra industrisamfundets hamsterhjul af arbejde, arbejde, arbejde og ud og prøve at opleve nye ting. De kom i de her lejrklubber, og det var jo en forløber for campinglivet, som vi kender det i dag i den forstand, at man tog ud. Man man havde det, man kunne have på sin cykel eller under armen, havde man med, for man havde jo ikke biler, da lejrlivet startede op, så det skulle jo hele skulle fragtes på en cykel, og så tog man herned og levede det frie liv. Det var noget med fællesskab. Det var noget med uformelle omgangstoner, og det var noget med at være frigjort fra det pres, som som industrisamfundet måske lagde ned over én i form af kontrol, overvågning, evindelige lange arbejdsdage ved maskiner osv. Så det var jo tilbage til naturen og ud og opleve, se på stjernerne, komme væk fra stenbroen og byens tunge arkitektur.
Nikolai Sørensen: Og det er ligesom sådan hele starten på campingbevægelsen. Hvem er egentlig de første campister?
Margit Bech Vilstrup: Jamen de første campister er, middelklassen altså skolelærere og andre progressive kræfter. Og så er det ressourcestærke arbejdere. Man kan sige, Der er jo ingen tvivl om, at de fattige arbejder arbejdsløse, de havde ikke overskud til at organisere nogen form for familieog fritidsaktiviteter. På den her på det her tidspunkt i tyverne, og der var mange arbejdsløse i tyverne, så så det var jo det var dem, der havde kræfterne, der gjorde det. Og det krævede jo noget at mobilisere, at skulle slæbe hele familien til Hundige Strand på en cykel og ned og lave et telt, man skulle. Man lavede jo selv alle de remedier, man brugte her. Altså teltene syede man selv, og madrasserne skulle man selv sørge for at få sengetøj med og alt muligt. Der var jo ikke sådan et luksus campingplads liv, hvor man bare kunne komme ned og blive serviceret.
Nikolai Sørensen: Nej. Så på den måde har det ligesom krævet et vist overskud. Hvad forventer campisterne af deres campingferie?
Margit Bech Vilstrup: Dem, der var med i de her lejrklubber, altså Lejrklubben Danmark, som var her i Hundige på det her tidspunkt, de har nok haft en stærk forventning om, at det var fællesskab. Det var noget med, at man skulle møde folk under meget uformelle former. Altså hele ferieliv er jo en tanke om, at man bryder op med nogle normer, og så var det jo et sted, hvor børn havde det rigtig godt. Man gik rigtig meget op i børneliv, så det tror jeg, er det, man har villet have ud af campinglivet.
Nikolai Sørensen: Tilbage på Saksild Strand, er det blevet tid til at hive teltpløkkerne op og pakke cyklerne. Og Herdis, tilbage i 1934, når den her uge på Saksild Strand er gået, hvordan husker du, at campingferien den slutter?
Herdis Nørgaard Sørensen: River teltene ned og pakker sammen på cyklerne. Og en kasse, som mor kunne have med i rutebilen.
Nikolai Sørensen: Og så var det simpelthen bare at fragte det hele hjem på på cyklerne igen.
Herdis Nørgaard Sørensen: Ja.
Nikolai Sørensen: Og, levede campingferien op til dine forventninger?
Herdis Nørgaard Sørensen: Ja, i høj grad.
Nikolai Sørensen: Og hvordan så, når du kom tilbage i skolen efter ferien? Hvordan fortalte du om den her campingferie?
Herdis Nørgaard Sørensen: Jeg brændte [?] for det fleste af mine kammerater, de havde bare gået derhjemme og leget.
Nikolai Sørensen: De havde slet ikke været ude og opleve noget den sommer?
Herdis Nørgaard Sørensen: Næh, det var ikke normalt, at man rejste dengang.
Nikolai Sørensen: Så der har det været været ret unikt, at I har været afsted her i sommeren og få de oplevelser.
Herdis Nørgaard Sørensen: Ja. I højeste grad.
Nikolai Sørensen: Og hvordan kan det være, tror du, at de andre børn ikke bare tog den samme tur?
Herdis Nørgaard Sørensen: Jamen, deres forældre var slet ikke modne, og man må sige det sådan til at komme ud og opleve den danske natur.
Nikolai Sørensen: Nej, det var ikke som du sagde, det var ikke blevet så moderne endnu det her.
Herdis Nørgaard Sørensen: Nej, det var det bestemt ikke, men mine forældre var også meget før på den med mange ting.
Nikolai Sørensen: Og hvad betød det her campingliv netop for dig og din familie?
Herdis Nørgaard Sørensen: Det var begyndelsen til, at jeg har levet et udeliv, og det har jeg da også gjort. Vi har camperet det meste Europa rundt med telt og dog ikke cykler, men bil.
Nikolai Sørensen: Inden vi forlader Herdis helt, besøger Margit og jeg minde tuen på Hundige Campingplads. Der er pyntet med billeder og sjove genstande fra de sidste 100 år. Gad vide, hvad campingferien egentlig har betydet for alle de mennesker, der har været igennem her. Træder vi ind i minde stuen her, som jo fortæller noget af hele den historie vi har, vi har vendt om om Hundige Camping og dengang det var i de store hvide stof telte. Det foregik i og når de første campister er kommet hjem fra deres campingferie. Hvilken betydning får campingferien så for dem?
Margit Bech Vilstrup: Ja, altså det kan jo... Det er nok meget individuelt, hvad man bærer med sig hjem fra sådan en campingferie. Men men det der med at være first movers og det der med at at tage springet ud af normen, det tror jeg da helt sikkert, at man bærer med sig hjem som en del af sin identitet og også den måde andre ser på én -at man er en af de der lejrsportsfolk der. Og dem der får fællesskaberne i lejrklubberne, jamen de bærer jo en hel masse socialt med sig hjem fra dem, fordi det er jo, altså for eksempel Hundige lejren her, hvor vi er i dag, altså, det er jo de folk, der var i lejr klub hernede, de lavede jo en hel masse vinteraktiviteter også. Hvor man mødtes og gik ture eller lavede en revy eller noget andet, når man var inde i byen henover vintersæsonen så, så fællesskaberne har man jo taget med sig videre også, så det har da givet, og det har måske også givet en følelse af, at det der klassesamfund, som har været en spændetrøje for mange indtil mellemkrigstiden, det var måske også noget, man kunne løsne lidt op for. Altså at man fik venskaber på tværs af alle mulige former for erhverv, og at det var ikke nødvendigvis ens klasse placering, der var afgørende i alle de facetter af ens liv.
Nikolai Sørensen: Så det har simpelthen haft en betydning, som har rakt ud over det her med egentlig bare at slappe af. Det her, det har været større end det.
Margit Bech Vilstrup: Ja, det tror jeg. Det kan godt have været med til at forme folks verdensopfattelse på i et lidt bredere perspektiv.
Nikolai Sørensen: Og nu er vi jo gået rundt her i dag på Hundige Camping, som altså om sommeren simpelthen bliver lagt ned af forespørgsler og folk der gerne vil ind og ligge her. Altså hvordan har campingferien egentlig udviklet sig siden 1920'erne, 30'erne og frem til i dag?
Margit Bech Vilstrup: Der er jo, for det første er der jo det her med, at det går fra de her meget, fra at være lejr klubber. Altså fra at være sådan noget meget organisations- fællesskabsliv til at blive et meget mere kommercielt campingpladsliv som det vi kender i dag, altså hvor man jo individuelt rejser rundt og vælger en campingplads osv. Selvfølgelig er der fastliggere på alle campingpladser stadigvæk også og sådan nogle ting. Men men det der meget organiserede fællesskab som der var i lejrklubben her i Hundige, det er jo det forsvinder jo efter. Efter anden Verdenskrig. Og så kommer der hele det der spørgsmål omkring hvor meget teknologiudviklingen også betyder. Og det at folk begynder at få bil så. Så ja, komfort kommer jo også meget mere i højsædet. Altså fra de her meget primitive lejrpladser i 20'erne og 30'erne, hvor man ligger på den her hø-madras med bondemandens hø i et dynebetræk og så til i dag, luksuriøse campingvogne. Nu hørte vi lige lejrchefen sige, at han havde mødt en campingbus, der var parkeret ind her, hvor der kom en bil ud af bussen. Det var rimelig crazy, så det må man jo bare sige, altså det har vores velstandsstigning jo haft en kæmpe betydning, også på den måde vi kan campere på.
Nikolai Sørensen: Da Herdis som barn tog på camping med sin familie, glædede hun sig mest af alt til at bade i havet. Men campingferien og familiens mange besøg på Saksild Strand bød på meget mere end bare svømmeture. Her oplevede hun fantastiske ting, som kun de færreste børn får mulighed for. For Herdis har camping betydet, at hun har levet et udeliv, hvor hun har nydt den danske natur. Naturen betyder stadig meget for hende, og til hendes 100 års fødselsdag ønskede hun sig kun fredningsbeviser og fik på den måde fredet over 1000 kvadratmeter skov. Imens det øvrige samfund så uforstående på, stimlede de første campister sammen i naturen i små lejr fælleskaber. De vil ud ud af byerne og indånde den friske sommerluft. Og hvordan, i dag er du jo 103 år gammel, og du har rejst meget hele dit liv. Længes du stadig ud?
Lejrchef Thomas: Jeg er klar over, at det kan ikke lade sig gøre.
Nikolai Sørensen: Så du. Du har alle de her gode minder at se tilbage på, og det er nok?
Herdis Nørgaard Sørensen: Det er det jeg kan få de lange aftener og dage til at gå med, at tænke på de ture, jeg har haft.
Nikolai Sørensen: Hvordan får du det så, når du tænker tilbage på alle de her campingoplevelser?
Herdis Nørgaard Sørensen: Jamen så er jeg sådan ligesom væk fra dagen i dag og tilbage i den tid, hvor jeg oplevede det.
Nikolai Sørensen: Det lyder rigtig dejligt.
Nikolai Sørensen: Herdis, jeg er virkelig glad for, at jeg kunne komme herud til til Odder og besøge dig i dag. Det har været en stor oplevelse at snakke med dig. Tusind tak skal du have.
Herdis Nørgaard Sørensen: Du er velkommen, hvis du kommer forbi igen.
Nikolai Sørensen: Mange tak skal du have. Udlængsel er produceret af Nikolai Sørensen for Vores tid Nationalmuseets mediehus med støtte fra William Demant Fonden. Redaktør er Rikke Caroline Carlsen. Lyddesign, klip og mix er leveret af Raehan Sarjou. Tak til leder af Center for Turismeforskning, Mathias Thuen Jørgensen for baggrundsinformation om turisme. Du kan finde flere podcasts om historie ved at søge på Vores Tid i din podcast app.