Den flamboyante læge og globetrotter, Hans Kaarsberg, var Sorøs excentriske storvildtsforfatter. I 1890 rejste han med tog og hestevogn gennem Europa, over Nordafrika, Mellemøsten og Tyrkiet, før han nåede de kaukasiske bjerge. Med sans for at møde mennesker beskriver Kaarsberg de farverige kulturer, der var fremmede for de fleste danskere. Senere, på en rejse til Lapland, fortæller han om livet blandt Skandinaviens sidste nomader, samerne. Og han fortalte så godt, at han fik en stor betydning for en ung Karen Blixen.
Hans Kaarsberg: Karen Blixens eventyrlige forbillede
17.JAN.2023
Mød din vært
Bjørn Harvig
Som ung knægt arbejdede Bjørn med at rense lokummer i Eventyrernes Klub og lagde snapsen på køl inden tirsdagsmødet. Allerede dengang pegede pilen ud på verden. Nu har han rejst jorden rundt på fods og på cykel, og er det yngste medlem af selvsamme klub. Bjørn rejser ikke ud for at snakke med mennigsdannere eller journalister, men for at tale med de lokale mennesker, han støder på undervejs. Han er altid på jagt efter en god historie – helst der, hvor vi sjældent hører dem fra. Om det så er fra det tidligere Sovjet, Mellemøsten, Pakistan, Centralasien, Kaukasus eller Balkan.
Hvem står bag?
Vært: Bjørn Harvig, eventyrer
Medvirkende: Klaus Rothstein, journalist og forfatter
Tilrettelægger: Lasse Telling
Redaktør: Rikke Caroline Carlsen
Podcasten er produceret af Nationalmuseets mediehus Vores Tid i samarbejde med 24syv.