Man - Søn10:00 - 17:00

Dagsbillet

Voksen150 DKK
Voksen (online køb)135 DKK (10% rabat, når du køber billet online)
Under 18 årGratis
Gruppe (10+ per.)135 DKK

Populære søgninger

Podcast

Emilie Sannom: Danmarks første stuntkvinde

Emilie Sannom - eller Mille, som hun blev kaldt - var i 1910 og 20’erne en af Danmarks største vovehalse. Hun var stumfilmsskuespiller, bla. i Italien og Tyskland og Danmarks første stuntkvinde - hun sprang ud af kørende biler og lod sig kører over af et tog. Mille var også den første kvindelige faldskærmsudspringer i Danmark og så var hun luftakrobat med halsbrækkende og vanvittige shows på flyvemaskiner, hvilket til sidst kom til at koste hende livet. Efter hendes død skrev forfatteren Tom Kristensen et mindedigt til hende. På hendes gravsten er der gengivet nogle linjer fra digtet. Der står: "Frygten for Døden var ikke saa stor, større var Frygten for Livet paa Jord”. Emilie Sannom var en utraditionel kvinde i sin samtid og en berømthed. Men så blev hun glemt og først fornyelig, takket været Det Danske Filminstitut blev hun vækket til live igen.
Emilie Sannom: Danmarks første stuntkvinde
14.FEB.2023

Mød din vært

Bjørn Harvig

Som ung knægt arbejdede Bjørn med at rense lokummer i Eventyrernes Klub og lagde snapsen på køl inden tirsdagsmødet. Allerede dengang pegede pilen ud på verden. Nu har han rejst jorden rundt på fods og på cykel, og er det yngste medlem af selvsamme klub. Bjørn rejser ikke ud for at snakke med mennigsdannere eller journalister, men for at tale med de lokale mennesker, han støder på undervejs. Han er altid på jagt efter en god historie – helst der, hvor vi sjældent hører dem fra. Om det så er fra det tidligere Sovjet, Mellemøsten, Pakistan, Centralasien, Kaukasus eller Balkan.

Hvem står bag?

Vært: Bjørn Harvig, eventyrer

Medvirkende: Anne Schwartz, uddannet i filmhistorie på Københavns Universitet og er redaktør på stumfilm.dk på Det Danske Filminstitut, samt projektredaktør på stumfilm.dk, hvor man netop er i gang med at digitalisere og tilgængeliggøre hele den danske stumfilms arv

Tilrettelægger: Lasse Telling

Redaktør: Rikke Caroline Carlsen

Podcasten er produceret af Nationalmuseets mediehus Vores Tid i samarbejde med 24syv.