MandagLukket
Tirs - Søn10:00 - 17:00

Dagsbillet

Under 18 årGratis
Voksen140 DKK
Gruppe (10+ per.)125 DKK

Populære søgninger

Podcast
S2. E3.

Dødedansen på Falster: Da Pesten kommer i 1350, danser Døden af sted med enhver

Døden er en del af livet og har altid været det. Men på tidspunkter i historien har døden været decideret allestedsnærværende. Da Den Sorte Død kom til Danmark omkring år 1350 og udryddede en tredjedel af befolkningen, blev børn og voksne dagligt mindet om, at Døden kunne byde alle og enhver op til dans… Dødedansen blev et udbredt tema i senmiddelalderen. I hele Europa kunne man i litteraturen og i billedkunsten se lange kædedanse, hvor Døden dansede af sted med borgere fra alle lag af samfundet. I denne episode af Obscuritas tager Louise Lindblad og Martin Wangsgaard Jürgensen til Nørre Alslev Kirke på Falster, hvor den bedst bevarede danske Dødedans findes på kirkens vestvæg. Fra kirkerummet udfoldes historien om drengen Peder og hans mor, Marie. De bor i en middelalderby i Danmarks sydøstlige del, hvor pesten netop har fundet vej ind bag bymurene, og hvor Døden, som allestedsnærværende mulighed, forstærker det religiøse behov for at gøre bod.
S2. E3. Dødedansen på Falster: Da Pesten kommer i 1350, danser Døden af sted med enhver
18.MAJ.2023

Mød din vært

Louise Lindblad

Louise er journalist med et bankende hjerte for lydmediet. Hun bliver aldrig træt af at nørde dramaturgi, persongallerier, stemninger og ord. Hun trives allerbedst, når hun står lige netop sådan her - bag sin lydoptager med store hørebøffer på og lader sig suge ind i verdener, der ikke ligner hendes egen. Når hun ikke rejser land og rige rundt efter mørke, magiske og makabre historier til Obscuritas, nørkler hun med hyggeligt håndarbejde og passer sin nye køkkenhave i Svendborg.

Hvem står bag?

Vært og tilrettelægger: Louise Lindblad

Medvirkende: Martin Wangsgaard Jürgensen, Danmarks Kirker, Nationalmuseet

Fortælleren: Poul Grinder-Hansen

Redaktør: Rikke Caroline Carlsen

Produceret med støtte fra William Demant-fonden.