Dødedansen på Falster: Da Pesten kommer i 1350, danser Døden af sted med enhver

Døden er en del af livet og har altid været det. Men på tidspunkter i historien har døden været decideret allestedsnærværende. Da Den Sorte Død kom til Danmark omkring år 1350 og udryddede en tredjedel af befolkningen, blev børn og voksne dagligt mindet om, at Døden kunne byde alle og enhver op til dans… Dødedansen blev et udbredt tema i senmiddelalderen. I hele Europa kunne man i litteraturen og i billedkunsten se lange kædedanse, hvor Døden dansede af sted med borgere fra alle lag af samfundet. I denne episode af Obscuritas tager Louise Lindblad og Martin Wangsgaard Jürgensen til Nørre Alslev Kirke på Falster, hvor den bedst bevarede danske Dødedans findes på kirkens vestvæg. Fra kirkerummet udfoldes historien om drengen Peder og hans mor, Marie. De bor i en middelalderby i Danmarks sydøstlige del, hvor pesten netop har fundet vej ind bag bymurene, og hvor Døden, som allestedsnærværende mulighed, forstærker det religiøse behov for at gøre bod.