Før museet åbner, sætter vi tidens tendenser og dilemmaer under lup.
Hver morgen begynder med et valg: Skal man skynde sig ud ad døren og lade verden sætte tempoet eller bruge et øjeblik på at forstå den?
Med foredragsrækken Morgen på Museet inviterer Nationalmuseet dig til at starte dagen med perspektiv og eftertanke.
Her får du 60 minutter, hvor tempoet sænkes og tankerne sættes i bevægelse. To eksperter mødes om et aktuelt tema – fra kunstig intelligens og klimakrise til krig, kærlighed og krop – og undersøger, hvordan fortidens erfaringer og nutidens tendenser hænger sammen.
Den ene trækker de lange historiske linjer. Den anden tager temperaturen på samtiden eller skitserer konturerne af det, der venter os.
Til at fordøje det hele, følger der naturligvis både en kop kaffe eller te med.
Praktisk information
Alle events afholdes: På Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København.
Pris: Almindelig billet koster 95 kr., som årskortholder kan du købe adgang til 75 kr. (morgenkaffe og te er inkluderet).
Generelt om 'Morgen på Museet': Morgenforedrag på Nationalmuseet, hvor tidens tendenser og dilemmaer bliver sat i perspektiv af forskere og eksperter, der trækker de dybe historiske linjer og undersøger, hvor vi er på vej hen.
’Morgen på Museet’ finder sted den første uge i måneden på Nationalmuseet. Arrangementet varer max. en time og vil som udgangspunkt bestå af 2 x 20-minutters foredrag + spørgsmål fra salen.
Kommende events
- Morgen på Museet - Den amerikanske kulturkrigMorgen på MuseetSærlig tilmelding3. nov.09:001 timeMorgen på MuseetSærlig tilmeldingTil denne Morgen på Museet ser vi nærmere på den kulturkamp, der foregår under den politiske overflade. Hør Niels Bjerre Poulsen og Pernille Ipsen fortælle om den kulturelle slagmark i USA.

- Morgen på Museet - Migrationens tidsalderMorgen på MuseetSærlig tilmelding24. nov.09:001 timeMorgen på MuseetSærlig tilmeldingHør denne morgen migrationsforsker Sine Plambech og arkæolog Lasse Vilien Sørensen give perspektiv på Vestens måske største udfordring i dag: migration.

- Morgen på Museet - Fra velfærdsby til velstandsbyMorgen på MuseetSærlig tilmelding1. dec.09:001 timeMorgen på MuseetSærlig tilmeldingHør denne morgen historien om hovedstaden, der på rekordtid gik fra arbejderby til akademikerby.

Få rabat med årskort
Tidligere talere
2026
7. april: De eksotiske fremmede og de indfødte (danskere) Med seniorforsker Anne Haslund Hansen og billedkunstner Charlotte Haslund-Christensen.
8. marts. De oversete kvindehistorier. Med seniorforsker Helle Malmvig og postdoc, ph.d. Ahlam Chemlali.
2. februar: Det delte Europa. Med historiker Bo Lidegaard og Ph.d. og analytiker Alberte Bové Rud
2025
3. december: Satiren i lænker. Med historiker Ulrik Langen og satiriker og debattør Mikkel Andersson
6. november: Demokrati i krise. Med idéhistoriker og professor Mikkel Thorup og professor i Antikken Christian Ammitzbøll.
7. oktober: Med følelserne uden på tøjet. Med professor i pædagogisk psykologi Lene Tanggaard og forskningschef på Frederiksborg Nationalhistoriske Museum Lone Kølle Martinsen
